Cirka 250 mennesker gik i 2018 i igennem Københavns gader for at sætte fokus på menneskehandel og slaveri.
Demonstration mod menneskehandel og slaveri i København, 2018
Foto: Tobias Nilsson/Ritzau Scanpix

Moderne slaveri

Nina Trige Andersen, cand.mag. i historie og journalistik, august 2023
Top image group
Cirka 250 mennesker gik i 2018 i igennem Københavns gader for at sætte fokus på menneskehandel og slaveri.
Demonstration mod menneskehandel og slaveri i København, 2018
Foto: Tobias Nilsson/Ritzau Scanpix

”Moderne slaveri” er en paraplybetegnelse for forskellige former for tvang og ufrihed, herunder tvangsarbejde, tvangsægteskaber og såkaldt menneskehandel. Ngo’er vurderer, at der på globalt plan er op mod 50 mio. mennesker, som lever under moderne slaveri. I Danmark omtaler straffeloven menneskehandel og siden 2022 også menneskeudnyttelse som særlige former for kriminalitet, der kan straffes med henholdsvis op til ti og seks års fængsel. Men selvom der har været stigende fokus på problemet inden for det sidste årti, er der kun fældet ganske få domme mod bagmænd, der tjener penge på at udnytte andre mennesker. Forskere kritiserer begreberne moderne slaveri og menneskehandel for ikke at afspejle den komplekse virkelighed, hvor der ikke er en klar skillelinje mellem frihed og ufrihed, og hvor mennesker træffer valg ud fra en afvejning af, hvilke muligheder, de har til rådighed. Samtidig kritiserer de tiltagene mod moderne slaveri og menneskehandel for at bidrage til at skabe betingelserne for, at nogen mennesker er så sårbare, at de kan udsættes for grov udnyttelse og tvang. Særligt restriktiv migrationslovgivning menes at være en faktor i, at nogle mennesker lever under moderne slaveri. F.eks. fordi de er bange for at miste deres opholdstilladelse, hvis de mister deres arbejde, eller fordi de ikke har lovligt ophold i det land, de arbejder og vil blive sendt ud af landet, hvis de søger hjælp hos myndighederne.

Se historien om to arbejdere fra Rumænien, der blev rekrutteret under falske forudsætninger til rengøringsarbejde i Danmark. Filmen er lavet af oplysningskampagnen Stop Menneskehandel for Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold:
 

Artikel type
faktalink

Definition af moderne slaveri

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af moderne slaveri

Hvad er moderne slaveri?

Der er ikke enighed om, hvad ”moderne slaveri” præcist betegner. Det bliver ofte brugt overlappende eller synonymt med bl.a. ”tvangsarbejde” og ”menneskehandel”. Moderne slaveri er ikke i sig selv et juridisk begreb, men omtales af menneskeretsorganisationen Walk Free (se kilde 1) som en paraplybetegnelse for en række praksisser, der de fleste steder er ulovlige: foruden tvangsarbejde og menneskehandel også f.eks. tvangsægteskab og gældsslaveri. Der er ifølge Walk Free tale om moderne slaveri, når en person ikke kan nægte at gøre noget bestemt eller ikke kan forlade en situation eller omstændighed på grund af trusler, vold, tvang, svindel eller magtmisbrug.

Begrebet moderne slaveri er først i løbet af det seneste årti blevet almindeligt brugt, men begrebet tvangsarbejde blev allerede i 1930 defineret af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i konvention nr. 29 (se kilde 2) som ”alt arbejde eller udførelse af ydelser/tjenester, som trækkes ud af en person under trussel om straf og som den pågældende ikke frivilligt har tilbudt at udføre”.

Nogle steder, heriblandt Californien i USA, Storbritannien og Australien, er der inden for de senere år vedtaget lovgivning for at bekæmpe moderne slaveri. Ifølge menneskeretseksperten Sunil Rao (se kilde 3) sigter denne type lovgivning på at få virksomheder af en vis størrelse til årligt at fremlægge, hvilke tiltag de har gjort for at sikre, at moderne slaveri ikke indgår i hverken deres egne foretagender eller i nogle led i deres forsyningskæder.

I Danmark bruger man ikke begrebet moderne slaveri i lovgivningen, men i stedet menneskehandel, der ifølge Center mod Menneskehandel (se kilde 4) betragtes som ”grov kriminalitet, som er strafbar ifølge dansk straffelovs § 262 a”. Center mod Menneskehandel har eksisteret siden 2002 under Social- og Boligstyrelsen og har til opgave at udrede potentielle ofre for menneskehandel samt at udarbejde handlingsplaner.

Fakta om moderne slaveri og menneskehandel

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om moderne slaveri og menneskehandel

Hvor mange i Danmark lever og arbejder under vilkår, der betegnes som moderne slaveri?

Global Slavery Index udgives hvert år af den australske organisation Walk Free. I 2019 var deres ”konservative skøn”, at der er 9.000 mennesker i Danmark, som er i risiko for at leve under forhold, der kan betegnes som moderne slaveri. Ifølge en artikel på Danwatch (se kilde 5) mente Center mod menneskehandel – der fører statistik over det antal, de danske myndigheder vurderer som ofre for menneskehandel – at det tal lød ”meget højt”. En repræsentant for Walk Free forklarede, at deres vurdering tager udgangspunkt i repræsentative interviews samt i ”hvor mange mennesker, der lever i Danmark uden adgang til basale serviceydelser som uddannelse, sundhed og overførselsindkomst.” Fagforeningen 3F mente, på baggrund af deres erfaringer, at tallet endda meget vel kunne være højere.

Hvilke sager er der om menneskehandel i Danmark?

I 2022 modtog Center mod Menneskehandel 384 henvendelser, hvilket var 20 procent flere end året forinden. Henvendelserne førte til, at 235 personer blev udredt for tegn og signaler på menneskehandel. Det fremgår af centerets årsrapport (se kilde 6). Det er primært politiet, der henviser potentielle ofre til Center mod Menneskehandel, og oftest er de pågældende blevet truffet i prostitutionsmiljøet. Der kommer dog også henvendelser fra andre myndigheder samt fra privatpersoner, krisecentre, sundhedstilbud, advokater, tolke, fagforeningen 3F og fra personer, der henvender sig om deres egen situation. I alt 73 blev i 2022 vurderet som ofre for menneskehandel, heraf over halvdelen i forbindelse med seksuel udnyttelse. Andre, der er udsat for andet tvangsarbejde, er primært inden for landbrug, byggeri og rengøring, som hører til 3F’s område. Der blev imidlertid kun rejst sigtelser i 13 tilfælde, og kun fældet tre domme.

I hvilke lande og hvilke brancher er moderne slaveri mest udbredt?

I rapporten ”Global Estimates of Modern Slavery” fra september 2022 (se kilde 7) – udgivet af Walk Free og FN-agenturerne ILO (Den internationale arbejdsorganisation) og IOM (Den internationale organisation for migration) – anslås det, at op mod 50 mio. mennesker globalt lever under moderne slaveri, i form af tvangsarbejde og tvangsægteskaber. Særligt tvangsarbejde har været stigende inden for de senere år. Ifølge rapporten har pludselige jobtab og andre kriser forbundet til covid-19 pandemien drevet flere mennesker ud i gæld og andre situationer, der gør dem mere sårbare for udnyttelse i form af tvangsarbejde. I runde tal er tvangsarbejde mest udbredt i Asien og Stillehavsområdet, dernæst Europa og Centralasien, Afrika, det amerikanske kontinent og de arabiske stater. Målt per indbygger er tvangsarbejde imidlertid mest udbredt i de arabiske stater og mindst i Afrika, mens Europa og Centralasien forbliver på andenpladsen. Knap en fjerdedel af tvangsarbejdet foregår i sexindustrien, og de fem andre mest almindelige arbejdsområder er servicesektoren, fremstillingsindustrien, byggebranchen, landbruget og privat husarbejde (domestic work).

BOKS: Tal og grafer

På Center mod menneskehandels hjemmeside kan man finde en oversigt over udviklingen i antal sigtelser, tiltaler og domme for menneskehandel i Danmark fra 2014 og frem: https://cmm.dk/statistik/sigtelser-og-domme

På menneskeretsorganisationen Walk Frees hjemmeside kan man finde et verdenskort over udbredelsen af moderne slaveri og dykke ned i de forskellige regioner og lande, både med henblik på antallet af mennesker, der vurderes at leve i moderne slaveri, forskellige lovgivningsmæssige tiltag, antallet af udsatte og sårbare personer mm.: https://www.walkfree.org/global-slavery-index/map/