NATO

NATO

Link er kopieret.

Iben Bjørnsson, historiker, april 2024.

Top image group

Forsvarsalliancen NATO har netop fejret 75-års jubilæum.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

NATO blev oprettet med underskrivelsen af Atlantpagten i 1949. Det blev oprettet på amerikansk-britisk initiativ som en forsvarsalliance rettet mod Sovjetunionen og østblokken i lyset af Den Kolde Krig. NATOS omdrejningspunkt er artikel 5, ”musketéreden”, hvor landene forpligter sig til at komme hinanden til hjælp hvis et af dem bliver angrebet.

Efter Den Kolde Krigs slutning ved Sovjetunionens opløsning i 1991 gennemgik NATO store forandringer. Der kom en række nye medlemslande til, og alliancen gik fra at fokusere på trusler mod medlemslandenes territorium til at oprette og deltage i missioner udenfor NATOs område.

NATO har stadig en række partnerskaber med andre lande, men efter Ruslands annektering af Krim i 2014 og særligt invasionen af Ukraine i 2022 har NATO igen rettet fokus mod forsvaret af sit eget nærområde. Ukraine-krigen fik også NATOs nyeste medlemmer, Finland og Sverige at søge om optagelse.

Men selvom Ukraine-krigen har styrket sammenholdet internt mellem NATO-landene, står alliancen overfor en række udfordringer i fremtiden. Øverst på listen er forholdet til Rusland og hvor højt USA i fremtiden vil prioritere alliancen.

NATO udgør en hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Denne video, lavet af Ulta Nyt kort efter invasionen af Ukraine, forklarer hvad NATO er og hvad Danmark får ud af at være medlem.

Artikel type

faktalink

Definition af NATO

NATO står for den Nordatlantiske Traktatorganisation (North Atlantic Treaty Organisation). Navnet henviser til det oprindelige dokument som ligger til grund for organisationen, nemlig Atlantpagten, som blev underskrevet den 4. april 1949 af de oprindelige 12 lande. Siden er flere kommet til, så der nu er 32 medlemslande.

NATO er en militæralliance. Det vil sige, at landene i alliancen har lovet at komme hinanden til hjælp, hvis et af dem skulle blive angrebet. Det bliver slået fast i Atlantpagtens artikel 5, som også kaldes ”musketéreden”, efter mottoet i romanen De Tre Musketérer: En for alle og alle for en.

Musketéreden har kun været i brug én gang, nemlig efter angrebet på USA den 11. september 2001 (se også faktalink om dette emne).

NATO blev dannet under Den Kolde Krig (se også faktalink om dette emne) som en sammenslutning til forsvar mod Sovjetunionen og dennes allierede, men efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989-1991 fik NATO fokus på udvidelser og militære operationer udenfor medlemslandenes territorier, de såkaldte ”out-of-area”-konflikter. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er der dog atter kommet fokus på NATOs eget nærområde.

Fakta om NATO

Hvem er med i NATO?

De 12 oprindelige underskrivere af Atlantpagten i 1949 var: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Siden er følgende lande kommet til:
1952: Grækenland og Tyrkiet
1955: Vesttyskland
1982: Spanien
1999: Polen, Tjekkiet og Ungarn
2004: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien
2009: Albanien og Kroatien
2017: Montenegro
2020: Nordmakedonien
2023: Finland
2024: Sverige (se kilde 1).
Ud over medlemslandene har NATO en række samarbejder med forskellige lande uden for alliancen (se kilde 2).

Hvordan fungerer NATO?

NATO har en målsætning om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar.

NATOs højeste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (også kaldet NATO-rådet). Det Nordatlantiske Råd ledes af en generalsekretær, som bliver udpeget hvert 4. år med mulighed for forlængelse.

Selve organisationen har to ”ben”:

Det civile, som omfatter rådet, medlemslandenes repræsentationer og det internationale personale i NATOs civile-hovedkvarter i Bruxelles. NATOs beslutninger træffes ved konsensus, det vil sige at alle skal være enige. Alle lande har vetoret, men den bliver meget sjældent brugt. Et land kan vælge at ikke stille sig i vejen, hvis de andre er enige, men komme med en såkaldt reservation i stedet.

Det militære, hvis højeste myndighed er Militærkomiteen, der rådgiver Rådet om militære spørgsmål. Også den militære del har en international stab i Bruxelles. Derudover er der en række militære hovedkvarterer og baser spredt ud i de forskellige medlemslande. Den militære organisation har til opgave at føre rådets beslutninger ud i livet. Det er frivilligt for hvert enkelt land, om man vil bidrage med tropper til de enkelte missioner (se kilde 3).

Hvad koster det at være medlem af NATO?

På et topmøde i Wales i 2014 aftalte landene at arbejde henimod at bruge to procent af BNP på forsvar inden 2024. Efter i mange år at have fået kritik for ikke at opfylde dette mål, nåede Danmark det i 2024 – men kun hvis man tæller bidrag til Ukraine med, hvilket ikke alle mener, at man kan. Desuden opfylder det danske forsvar ikke de mål NATO har sat (se kilde 4 og 5).

Ifølge NATOs egne opgørelser over, hvor mange penge de forskellige lande bruger på forsvar, ligger Polen øverst med 3,9 procent af BNP, fulgt af USA med 3,49 procent. Fordi USA har et større BNP, er det dog USA, der i kroner og ører bruger flest penge på forsvar. I 2023 brugte NATO-landene samlet ca. 1,26 trillioner (1.264.115.000.000) amerikanske dollars på forsvar (se kilde 6).

Hvor er NATO aktivt?

NATO sender tropper til en lang række områder og missioner, også udenfor medlemslandenes områder, f.eks. i Kosovo, Irak og forskellige steder i Afrika. Tidligere har NATO været engageret i Afghanistan, Libyen, Middelhavet, Sudan og farvandene ud for Østafrika.

Under Den Kolde Krig definerede NATO udelukkende sin opgave som defensiv, så det er først efter afslutningen på Den Kolde Krig at NATO er begyndt at sende tropper uden for sit eget område (se kilde 7).