Den danske indvandrerdebat

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Oktober 2013.


Tørklæder, tvangsægteskaber, familiesammenføring, ghettoer og bandekriminalitet. Det er ord og begreber som disse, der har domineret den danske indvandrerdebat i efterhånden mange år. Debatten – både blandt politikere og blandt borgere i øvrigt – er ofte følelsesladet og ikke altid baseret på fakta. Ofte kædes debatten om indvandring og integration sammen med internationale begivenheder, både fordi flygtningestrømme ude i verden påvirker indvandringen til Danmark, men også fordi begivenheder som terrorangrebet i USA 11. september 2001 er afgørende for, hvordan vi tænker om bestemte kulturer og religiøse grupper og om indvandringen til Danmark.
I perioden har debatten om indvandrere stået meget højt på den politiske agenda, og under flere valgkampe op til folketings- og kommunalvalg har debatten om indvandring og integration været dominerende. Ikke mindst Dansk Folkeparti har sat indvandring på dagsordenen, især med advarsler om, at indvandringen udgør en trussel mod dansk kultur og værdier og også imod samfundsøkonomien. Partier som Enhedslisten og Radikale Venstre har derimod været mere positive over for indvandring og har ofte påpeget, at en del problemer skyldes sociale forhold snarere end religiøse eller kulturelle. Desuden har de været optaget af, i hvilket omfang indvandrere udsættes for diskrimination.
Debatten har generelt handlet om indvandring fra ikke-vestlige lande, mens indvandring fra vestlige lande stort set ikke har skabt debat, dog med undtagelse af de senere års stigende indvandring fra nogle af de fattigere lande i EU.