Hvad har præget Tysklands historie?

Den tyske nationalstat opstod først i 1871 da de fleste af de mange tysktalende starter blev samlet i Det Tyske Kejserrige. Indtil da var det område, som vi i dag kender som Tyskland, præget af flere folkeslag og var delt i mange små enheder.

For over 2000 år siden anlagde romerne flere kolonier i nutidens Tyskland. Men i 400-tallet blev romerne fordrevet af frankiske folkeslag som styrede store dele af Centraleuropa indtil 800-tallet. Herefter blev området delt i mindre dele, og det nuværende Tyskland blev en del af det tysk-romerske rige. I løbet af 1800-tallet forsøgte en række mindre kongedømmer flere gange at slå sig sammen. Men først i 1871 blev det tyske kejserrige oprettet. Det omfattede store dele af det, der i dag er Polen, og havde også kolonier i Afrika. Imperiet var på tabernes side i 1. Verdenskrig og brød sammen under krigen. Resterne af det blev til den såkaldte Weimar-republik. Nationalsocialismen voksede frem i løbet af 1930’erne hvor Adolf Hitler kom til magten. I 1939 startede Tyskland 2. Verdenskrig ved at invadere Polen. Hitler og hans nazistiske styre dræbte 6 millioner jøder, romaer og andre mindretal under krigen der sluttede i 1945. Tyskland tabte krigen, og efterfølgende blev landet delt i to, det kommunistiske Østtyskland (Deutsche Demokratische Republik, DDR) og det demokratiske Vesttyskland (Bundesrepublik Deutschland, BRD). I 1990 blev Tyskland genforenet da Østtyskland blev en del af Bundesrepublik Deutschland.

Hvordan regeres Tyskland?

Tyskland er et repræsentativt demokrati. Det består af 16 delstater med hver deres hovedstad. Landet har dog en fælles hovedstad, Berlin. Statsoverhovedet i Tyskland er forbundspræsidenten som dog ikke har reel politisk magt. I stedet ligger størstedelen af magten hos forbundskansleren der er leder af regeringen.

Forbundsparlamentet består af to dele, kaldet kamre: Forbundsdagen (Bundestag), der kan sammenlignes med Folketinget i Danmark, og Forbundsrådet (Bundesrat). De 709 medlemmer af Forbundsdagen vælges ved direkte valg for fire år ad gangen. Forbundets består af repræsentanter for de 16 delstaters regeringer. De 16 delstater har egne parlamenter (Landtage) hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Delstaternes parlamenter kan bestemme meget inden for bl.a. kultur, undervisning og sundhedsvæsen og har egne politistyrker. Der findes dog også tre nationale politistyrker som hører under regeringen (Bundestag) i Berlin. Hver delstat har også deres eget flag som man bruger ved siden af det fælles tyske flag.

Vesttyskland var mSchleswig-Holstein Flaggeed til at grundlægge den Europæiske Union og spiller stadig en central rolle i EU. Den nuværende forbundskansler i Tyskland, Angela Merkel, blev valgt i 2005 som den første kvindelige forbundskansler.