Tøjforbrug og tøjspild

Hvad er tøjspild?

Begrebet tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med produktion og forbrug af tøj. Det omfatter bl.a. de store mængder nyt tøj, som producenterne hvert år destruerer, når de ikke får det solgt. Det omfatter også alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode, eller fordi vi køber mere tøj, end vi har brug for. Og det omfatter alt det tøj, der smides ud, fordi det er af for dårlig kvalitet og derfor hurtigt går i stykker eller ud af facon.

Hvordan har danskernes forbrug af tøj udviklet sig?

Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 procent siden år 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj, fremgår det af artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk (se kilder).

I artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk kan man læse, at forbrugere i 2017 købte dobbelt så meget tøj som ved årtusindskiftet og brugte det i halvt så lang tid. Ifølge konsulentbureauet McKinsey & Co er det ikke ualmindeligt, at de helt billige beklædningsgenstande kun bliver brugt syv-otte gange, fortæller Verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Hvor stort er danskernes forbrug af tøj, sammenlignet med andre befolkningsgrupper?

Den danske tøjbranche omsatte i 2018 for 45 milliarder kroner, og tøjindustrien vokser sig større hvert år, skriver Samvirke (se kilder). Hver forbruger i Danmark køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, svarende til 66.384 ton, viste en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2018 (se kilder).

Det er dog ikke kun i Danmark, at tøjforbruget i en årrække har været støt stigende. Ifølge en undersøgelse lavet af det Europæiske Miljøagentur købte europæere i 2012 40 procent mere tøj end i 1996. (se kilder). I 2018 brugte husholdninger i EU 10 procent mere på tøj, end de gjorde 10 år tidligere, fremgår det af nøgletal fra den europæiske tekstilsammenslutning EURATEX (se kilder).

FN forventer, at tøjindustriens CO2-udledning vil stige med 60 % frem mod 2030, både som følge af en stærkt voksende middelklasse på globalt plan, der har flere penge til rådighed end før, og fordi tøjet er blevet billigere at købe, skriver Energiforum Danmark (se kilder). Og selv om McKinsey & Co i sin årlige rapport om modebranchen vurderer, at tøjbranchen har oplevet en indtægtsnedgang på 20 procent i 2019-20 midt i corona-pandemien (se kilder), er der ingen grund til at tro, at den kurve vil blive brudt på den lange bane.

Hvor mange danskere tænker på miljøet, når de køber tøj?

I 2021 har analysebureauet YouGov undersøgt mere end 11.000 menneskers syn på bæredygtig mode på tværs af 10 europæiske lande – og undersøgelsen viser, at danskere og nordmænd lægger mindst vægt på bæredygtighed, når de køber tøj. Mens 60 % af italienere og 56 % af spaniere angiver, at det er vigtigt for dem at købe etisk og bæredygtigt produceret tøj, er det kun 24 % af danskere (og samme andel nordmænd), der er enige i det udsagn – en del under det europæiske gennemsnit på 42 % (se kilder).

“Det handler om tilgængelighed, men det handler i høj grad også om forbrugerbevidsthed”, siger Else Skjold, der forsker i mode ved Kolding Designskole og Copenhagen Business School, om danskernes blindhed over for miljøhensyn, når de køber tøj: “Vi vælger simpelthen at glemme, at når vi køber en rigtig billig kjole, så koster det på den anden side af jorden”, vurderer hun i artiklen “Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk (se kilder).

De faktorer, der ifølge YouGov-undersøgelsen fra 2021 afholder folk fra at købe etisk og bæredygtigt produceret tøj, er først og fremmest, at:

  • det er for dyrt.
  • det ikke er tydeligt, hvilke miljøvenlige aspekter, der er opfyldt.
  • det er svært at se, hvilke mærker, der er miljøvenlige.
  • det ikke er let at finde.

Selvom 46 procent at danskerne oplyser, at de ’næsten altid’ afleverer tøj til genbrug, er det kun 14 procent, der svarer, at de ’næsten altid’ køber genbrugstøj, kan man læse i artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” på Samvirke.dk (se kilder).

Bevidstheden om, hvor meget produktion og forbrug af tøj belaster klimaet, er dog stigende i Europa. En såkaldt Europabarometerundersøgelse fra 2020 viste, at den stigende mængde affald er blandt borgernes tre vigtigste miljøbekymringer. De adspurgte mente, at den mest effektive måde at løse problemet på er ved at ændre måden, viforbruger og producerer blandt andet tøj på. Det kan man læse i Europakommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (se kilder).    

Hvor meget tøj ender i skabet uden at blive brugt?

I en undersøgelse udført af YouGov i 2016, svarede omkring 75 procent af danskerne ja til, at de har for meget tøj og for mange sko, de ikke bruger, liggende i skabet. I gennemsnit har danske mænd og kvinder 12 par sko, 7 tasker, 10 kjoler, 11 bukser samt 21 trøjer og toppe, fremgår det af artiklen "Har du mere tøj end den gennemsnitlige dansker?" på forbrug.net (se kilder). 30 procent af tøjet i vores garderober har ikke været brugt det seneste år, viser en tilsvarende britisk undersøgelse fra 2016, gennemført af den private miljøorganisation WRAP (se kilder).

“Mange af os køber alt for meget tøj, som vi aldrig bliver rigtig glade for”, forklarer Else Skjold, adjunkt og ph.d. ved Designskolen i Kolding i artiklen “Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligger i skabet" i Politiken (se kilder). Hun har forsket i danskernes tøjforbrug. En af årsagerne til, at meget tøj ligger ubrugt i klædeskabene, er, at modebranchen hele tiden producerer nye kollektioner for at øge salget. Det er det, man kalder fast fashion.

“Mange fast fashion-brands designer generelt så hurtigt skiftende kollektioner, at forbrugerne oplever, at de hele tiden skal have det nyeste must-have. Og det medfører et overforbrug”, siger David Watson, miljøanalytiker med speciale i bæredygtigt tøj hos konsulentvirksomheden PlanMiljø.

Ifølge Else Skjold startede overforbruget i 1950’erne, hvor prisen på tøj begyndte at falde som konsekvens af, at masseproduktionen blev udviklet, samtidig med at forbrugerne fik stadig flere penge at købe tøj for. Med globaliseringen er en stor den af tøjproduktionen i dag outsourcet til blandt andet Indien, Pakistan, Kina og sydøstasiatiske lande som f.eks. Bangladesh og Cambodja, hvor produktionen af tøj er endnu billigere. “I dag har vi produceret og standardiseret os af led, så der bliver fremstillet alt for meget tøj. Og det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed”, siger Else Skjold i artiklen.