Hvornår begyndte man at klassificere dyrearter som truede?
I 1973 gennemførte den amerikanske regering loven ”Endangered Species Act (ESA)” med det formål at beskytte truede dyrearter, der var i tilbagegang som konsekvens af økonomisk vækst og udvikling. Det fremgår af artiklen ”Endangered Species Act” på Wikipedia (se kilder). Det var daværende præsident Richard Nixon, der den 28. december 1973 underskrev loven.
Hvem holder øje med truede dyr i Danmark?
Det er på de såkaldte rødlister, man finder oversigter over dyre- og plantearter, der er forsvundet i nyere tid eller er i fare for at forsvinde. I Danmark er det Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der udarbejder Rødlisten. På centrets underside Den danske Rødliste (se kilder) er der nærmere information om den seneste Rødliste fra 2019 samt tidligere.
Hvordan har antallet af truede dyrearter på verdensplan udviklet sig i nyere tid?
I artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jorden forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder) kan man læse, at arterne i disse år uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden. Artiklen refererer til et studie præsenteret i tidsskriftet Science, som viser, at det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 % af arterne pludselig forsvandt. For eksempel som det skete, da en kæmpeasteroide ramte Jorden omkring den mexicanske by Chicxulub for 65 millioner år siden og medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 % af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.
”Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv”, siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen. I løbet af de sidste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr – altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder – faldet med 28 % i gennemsnit. 16-33 % af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet. Dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter.
”Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger,” siger biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i oven for nævnte artikel.