Tildækkede afghanske kvinder med børn på armen står foran et højt pigtrådshegn.
Afghanske kvinder og børn flygter ind over grænsen til nabolandet Pakistan den 24. august 2021.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Kampen om Afghanistan

Redaktionen, august 2021
Top image group
Tildækkede afghanske kvinder med børn på armen står foran et højt pigtrådshegn.
Afghanske kvinder og børn flygter ind over grænsen til nabolandet Pakistan den 24. august 2021.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

I løbet af få dage i august 2021 lykkedes det Taleban at tilbageerobre de fleste provinser og byer fra den skrøbelige afghanske regering, og den 15. august indtog oprørsbevægelsen hovedstaden Kabul. Den siddende præsident Ashraf Ghani måtte flygte ud af landet, og Taleban kunne erklære, at krigen var slut, og at de nu havde overtaget magten.

Selv om USA's præsident, Joe Biden, allerede i foråret havde proklameret, at alle amerikanske militærstyrker skulle være ude af Afghanistan inden den 11. september, kom Talebans hurtige fremrykning tilsyneladende bag på mange.

Medierne har beskrevet kaotiske scener fra Kabuls lufthavn, hvor blandt andet afghanere, der har samarbejdet med amerikanerne, og de vestlige allierede, forsøgte at komme ud af landet. Flere mennesker blev dræbt af Taleban omkring lufthavnen eller omkom på landingsbanen, hvor de forsøgte at kravle op på fly, der var ved at lette.

Også de sidste danske rådgivere og soldater er blevet trukket ud af landet. De havde siden 2014 under den internationale Operation Resolute Support hjulpet med træning af de afghanske styrker samt udvikling og støtte til den demokratiske udvikling i landet.

Flere politikere, militærfolk, forskere og debattører stiller nu spørgsmål ved værdien af den internationale krigsindsats i Afghanistan og målet om at skabe et demokratisk styre i landet. Ikke mindst tyder alt på, at Taleban igen vil underlægge landets piger og kvinder strenge religiøse love og udsætte dem for grove krænkelser af deres menneskerettigheder.

Siden begyndelsen på krigen i 2002 har der været udsendt over 10.000 danske soldater til Afghanistan, og krigen har kostet 37 soldater livet i kamphandlinger, mens syv personer er døde som følge af sygdom, ulykker eller anden skade, og yderligere omkring 214 er blevet såret. Derudover har en række danske soldater fået psykiske skader efter deres udsendelse.

De økonomiske omkostninger for den danske deltagelse i krigen og den efterfølgende genopbyggelse er ikke gjort endelig op, men flere peger på, at det drejer sig om et tocifret milliardbeløb.

Herunder kan du besøge forskellige faktalink, der blandt andet beskriver Afghanistans historie, den vestlige alliances invasion i 2001 og Taleban-bevægelsen.

Faktalink-artikler

11. september 2001

Guantánamo

Islamisk Stat

Krigen i Afghanistan

Menneskerettigheder

NATO

Taleban

Terrornetværket al-Qaeda

Terrorisme før og nu

Originalkilder

Fredsaftale mellem Taleban og USA

Officielt dokument der indeholder "Agreement for Bringing Peace to Afghanistan between the Islamic Emirate of Afghanistan which is not recognized by the United States as a state and is known as the Taliban and the United States of America".

Krigsudredningen

Den 25. maj 2016 besluttede et flertal i Folketinget at bestille en uvildig udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Udredningen blev præsenteret i februar 2019.

U.S. Costs to Date for War in Afghanistan

Watson Institute, Brown University, har lavet en oversigt over, hvad amerikanerne har brugt på krigen i Afghanistan. Opdateret august 2021.

Film om Afghanistan på Filmstriben

Den usynlige pige

Parvana er en 11-årig pige, der vokser op i et Afghanistan kontrolleret af Taliban i 2001. Da hendes far bliver uretfærdigt arresteret, klipper Parvana sit hår og klæder sig som en dreng for at kunne støtte sin familie. Sammen med sin ven Shauzia opdager Parvana en ny verden fyldt med frihed såvel som fare. Med stort mod og styrke fra de fantastiske historier hun selv opfinder, begiver Parvana sig på en rejse for at finde sin far og genforene sin familie. 

"Den usynlige pige" er baseret på roman af samme navn forfattet af Deborah Ellis.

Mit Afghanistan

træffer beslutninger om Afghanistan baseret på dyb uvidenhed om landet og dets indbyggere. Nagieb er en mand med en mission. For nogle år siden rejste han selv ind i den forbudte zone for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet, men han endte som fange hos Taliban, og undslap kun lige med livet i behold. På næste rejse medbragte Nagieb 30 mobilkameraer og bad civile afghanere filme sig selv. For første gang bliver vi nu budt indenfor i den forbudte zone. Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse.

Mit børnehjem i Kabul

"Mit børnehjem i Kabul" foregår i slutningen af 1980’erne. Den 15-årige Qodrat bor på gaden og sælger billetter på det sorte marked til Bollywood film. Han er kæmpe Bollywood fan, og dagdrømmer sig væk fra gadelivet og ind i sine yndlingsfilm. En dag fanger politiet ham imidlertid og anbringer ham på det sovjetiske børnehjem. Børnene bliver af sovjet inviteret på sommerlejr i Moskva, hvor de besøger Lenins mumie. Tilbage i Kabul ændrer den politiske situation sig i mellemtiden. Russerne bliver presset ud, og rebellerne dominerer gaderne i Kabul. Da en armeret gruppe rebeller når frem til børnehjemmet, bruger Qodrat sine dagdrømme til at forestille sig, at børnehjemmet forsvarer dem selv og deres hjem.

Vores lykkes fjender

Malalai Joya er en 28-årig kvinde fra Afghanistan. Filmen følger hendes valgkamp i 2005 op til det første demokratiske parlamentsvalg i Afghanistan i årtier. Omgivet af sikkerhedsvagter forsøger Malalai Joya at udbrede sine politiske holdninger, men det er livsfarligt. Fire gange har hendes modstandere forsøgt at dræbe hende. Malalai Joya er berømt og forhadt. Under et politisk møde i 2003 kritiserede Joya den afghanske overgangsregering og det patriarkalske samfund. Hun blev udvist fra mødet, og siden har hun været en folkehelt – i konstant livsfare. Vores lykkes fjender er optaget under vanskelige omstændigheder. Den handler om personligt mod, mod til at forandre verden, mod til at gå foran.

Den afghanske kvindelige politiker Malalai Joya modtog på Berlin Filmfestivalen 2008 Den Internationale Menneskerettighedspris. Prisen gives af Amnesty International og Cinema for Peace til en aktivist.

Wolf and sheep

”Wolf and sheep” udspiller sig i landdistrikterne i Afghanistan, hvor befolkningen tror på de historier, de selv opfinder og fortæller hinanden, som forklarer verdens mysterier. Hyrdebørnene regerer i bjergene. Selv om der ikke er nogen voksne i nærheden, kender de reglerne; den vigtigste er, at drenge og piger ikke må være sammen. Drengene øver sig med deres slynger, så de kan skræmme ulvene væk. Pigerne ryger i smug og leger bryllup med drømmen om snart at blive gift. De sladrer om Sediqa, 11, en outsider. De tror, hun er forbandet.

Filmen er en sanselig hverdagsfortælling med sælsomme præg af betagende fantasi, fra en fjern bjerglandsby i Afghanistan, hvor børnenes liv som hyrder går i takt med deres fascination af fabler, nye venskaber og deres drømme om fremtiden. En smuk og helt særlig skildring af hverdagslivet i et Afghanistan, som vi sjældent ser på film.

Undervisningsmateriale om Afghanistan

Den hemmelige krig

Med filmen tilbyder Filmcentralen også en undervisningsvejledning samt konbling til undervisningsmaterialerne "Magt, medier og demokrati" og yderligere syv film.

 

Artikel type
News Item