Hvad var Romerriget?
Romerriget startede som en bystat blandt andre bystater på den italiske halvø i midten af 700-tallet f.v.t. og voksede gennem 1.200 års systematiske erobringer til et imperium. På sit højdepunkt i årene omkring 100 e.v.t. strakte riget sig fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Portugal i vest til Syrien i øst. Det omfattede således hele Sydeuropa, store dele af Vesteuropa, dele af Nordafrika og Mellemøsten samt Lilleasien.
I Lex.dk’s opslag ”Romerriget – historie” kan man læse, at Romerrigets historie kan deles op i fire perioder ud fra skiftende styreformer og betydningsfulde forfatningsændringer (se kilde 1). I kongetiden 753-509 f.v.t. blev bystaten Rom regeret af en række konger. I den romerske republiks tid 509-27 f.v.t. blev det voksende rige styret af folkevalgte konsuler rådgivet af et senat (regeringsråd). I kejsertiden 27 f.v.t.-235 e.v.t. blev riget med Rom som centrum styret af en række kejsere støttet af senat og militær, og kejsertitlen gik som oftest i arv til fødte eller adopterede medlemmer af en familie. I den sene kejsertid 235-476 e.v.t. flyttede Romerrigets magtcentrum til rigets østlige del, hvor Konstantinopel (det nuværende Istanbul) blev hovedstad, og riget havde hovedsagelig to-fire kejsere, som hver regerede forskellige delområder. I 476 e.v.t. kollapsede det vestromerske rige, mens det østromerske, som er kendt som det byzantinske rige, fortsat bestod, regeret af kristne kejsere, indtil det blev erobret af de tyrkiske osmanner i 1453.
Den kultur, romerne udviklede, med republikansk styreform, romersk retssystem, arkitektur og byplanlægning, produktionsformer og teknologier, militærstrategier, propaganda, kunst, litteratur og tænkning, blev i senere historisk tid et kernegrundlag for dannelsen af en europæisk kultur og identitet. Mange ting fra Romerrigets tid er derfor genkendelige for europæere i dag, mens de var nye opfindelser i deres samtid.