Baggrunden for Nobelprisen

Hvad var Alfred Nobels baggrund?

Alfred Nobel blev født i Stockholm den 21. oktober 1833. Faderen Immanuel Nobel var ingeniør, men året, hvor Alfred blev født, gik han konkurs. Som følge af dette besluttede han i 1837 at flytte til Rusland for at etablere en ny virksomhed. Alfreds moder, Andriette Ahlsell, var nu efterladt med Alfred og hans to ældre brødre, Robert og Ludvig. Hun åbnede en købmandsforretning og forsørgede således sig selv og sine sønner. I Rusland gik det hurtigt fremad med Immanuels nystartede virksomhed, og i 1842 havde han mulighed for at få familien til Skt. Petersborg i Rusland.

Hvilken uddannelse havde Nobel?

Som barn flyttede Alfred Nobel med sin familie fra Stockholm til Skt. Petersborg, hvor han og hans to brødre fik privatundervisning af nogle af de dygtigste undervisere. De blev undervist i naturvidenskab, litteratur og fremmedsprog. Alfred fattede hurtigt interesse for kemi og fysik, men også engelsk litteratur og poesi var blandt yndlingsfagene. Han var en dygtig elev, og allerede som 17-årig talte han flydende svensk, russisk, engelsk, fransk og tysk.

Immanuel, Alfreds far, var ikke begejstret for Alfreds interesse for poesien, og for at opildne hans interesse for naturvidenskaben sendte han Alfred af sted på en slags dannelsesrejse, der kom til at vare to år og førte ham både til Sverige, Tyskland, Frankrig og USA. I Paris kom Alfred i lære i laboratoriet hos den berømte kemiprofessor T.J. Pelouze, og der traf Alfred den italienske kemiker Ascanio Sobrero, der nogle år tidligere havde opfundet sprængstoffet nitroglycerin. På dette tidspunkt var nitroglycerin endnu ikke taget i brug, da man vurderede, at det var for risikabelt. Netop dette problem blev Alfred meget optaget af, og han gik videre med forskningen, da han kom tilbage til Rusland. Imidlertid begyndte det at gå tilbage for faderens forretning, og familien valgte at flytte tilbage til Sverige.

Hvornår opfandt Nobel dynamitten?

Alfred Nobel opfandt dynamitten i 1866. Opfindelsen var et resultat af de eksperimenter med sprængstoffet nitroglycerin, som han var begyndt på under et studieophold i Paris omkring 15 år tidligere, og som han fortsatte med efter at være kommet tilbage til Skt. Petersborg og siden til Sverige. Han forsøgte sig med at tilsætte forskellige stoffer til nitroglycerin, og efter en del mislykkede eksperimenter, som medførte adskillige dødsulykker blandt besøgende i laboratoriet, herunder hans yngre bror Emil, lykkedes det ham at udvikle formlen til dynamit. I 1867 blev opfindelsen patenteret, og i løbet af kort tid havde Alfred åbnet over 90 dynamitfabrikker i mere end 20 forskellige lande. Han bosatte sig i Paris, hvor han fortsatte med at lave eksperimenter og nye opfindelser, og samtidig brugte han megen tid på at rejse rundt i verden for at tilse sine fabrikker og pleje sin forretning.

Hvordan var Nobels familieliv?

Selvom Alfred Nobel efter at have opfundet dynamitten var blevet en verdensberømt og succesfuld videnskabsmand, følte han sig ensom. Han havde hverken kone eller børn, og i hverdagen savnede han kvindeligt selskab. Derfor annoncerede han i en avis efter en “moden dame”, der kunne arbejde for ham som sekretær. En østrigsk dame ved navn Bertha von Suttner fik jobbet, men efter kort tids ansættelse vendte hun tilbage til Østrig for at gifte sig. Deres bekendtskab fik dog alligevel en vis betydning for Alfred - og siden hen for Nobelprisen. Efter at Bertha var rejst hjem, holdt de kontakten ved lige gennem hyppig brevveksling, og Bertha blev på den måde holdt underrettet om Alfreds videre eksperimenter med sprængstoffer, mens Alfred fik kendskab til Berthas engagement i fredsbevægelsen og hendes bog “Ned med vaabnene” (1889). Så muligvis var det med sin tidligere sekretær i tankerne, at Alfred Nobel mange år senere i sit testamente skænkede midler til oprettelsen af en fredspris.

Hvornår døde Nobel?

Alfred Nobel døde i Italien den 10. december 1896. I hans testamente skrev han, at det meste af hans formue skulle doneres i form af priser til personer, som havde præsteret det ypperste inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi, litteratur - eller som havde kæmpet for verdensfreden.

De fem kategorier, som Nobel testamenterede sin formue til, var alle fagområder, der havde hans store interesse.

Der var dog ikke fuld enighed om, hvordan testamentet skulle tolkes, og det var derfor først fire år efter hans død, at man nåede til enighed, og først efter fem år, 1901, at de første fem Nobelpriser blev uddelt. Den sjette pris, prisen for økonomi, kom først til senere og var formelt set ikke en del af Alfred Nobels testamente.