H.C. Andersens værker

Hvor udbredte er H.C. Andersens værker?

H.C. Andersen skrev både eventyr, selvbiografier, romaner, rejseskildringer, drama og digtsamlinger. Desuden lavede han papirklip. Antallet af eventyr ligger på 156, men hvis man regner senere udgivelser med og "Billedbog uden Billeder", bliver det omkring 210.

Det er umuligt at sætte et præcist tal på det samlede antal af udgivelser, oplag og salg. Forlaget Gyldendal oplyser, at dette skyldes, at Andersens værker er udkommet i et væld af forskellige udgivelser og oversættelser. Tidligere bogførte man ikke udgivelserne, som man gør i dag. Dertil kommer, at de nu er blevet tilgængelige på nettet. I dag er der nemlig ikke længere nogen, der ejer rettighederne over H.C. Andersens værker. De blev frigivet 70 år efter hans død. Kun bearbejdede værker - som nyoversættelser og biografier - skal der opkøbes ret til at gengive.

At der ikke foreligger præcise tal for udgivelser af H.C. Andersen gennem tiderne, efterlader dog ingen tvivl om, at tallet er svimlende højt. Som H.C. Andersen Centret (se kilder) understreger, har H.C. Andersens eventyr været obligatorisk læsning for skolebørn i Kina gennem en lang årrække, hvilket giver et indtryk af, hvor udbredte hans værker stadig er. September 2004 blev en obligatorisk kanon i litteratur også lanceret for folkeskolen og gymnasiet i Danmark. Ideen er, at der er nogle forfattere, som alle elever bør stifte bekendtskab med under deres skolegang. På denne liste ligger H.C. Andersen.

Hvad er H.C. Andersens mest kendte eventyr?

Nogle af H.C. Andersens nok mest kendte eventyr er:

  • Fyrtøjet (1835)
  • Tommelise (1835)
  • Prinsessen på ærten (1835)
  • Den lille havfrue (1837)
  • Kejserens nye klæder (1837)
  • Den grimme ælling (1844)
  • Snedronningen (1845)
  • Hyrdinden og skorstensfejeren (1845)
  • Den lille pige med svovlstikkerne (1848)
  • Klods Hans (1855)

Hvad handler "Den grimme ælling" om?

I "Den grimme ælling" er et svaneæg ved en fejltagelse endt i en anderede. Andemor får et chok, da ægget udklækkes, for svaneungen er grå og langt større og mere klodset end dens ællingesøskende. Ællingerne udstøder den fra fællesskabet, og svaneungen må til sidst flygte fra andegården. Vinteren ud opholder den sig hos en gammel kone, der har en kat og en høne. Den føler sig anderledes og misforstået. Da det bliver sommer, sidder den en dag og beundrer de smukke hvide svaner og opdager til sin store forbavselse, at den selv er en svane.

Hvad handler "Den lille pige med svovlstikkerne" om?

Eventyret "Den lille pige med svovlstikkerne" fortæller om en fattig pige, der må sælge tændstikker for at tjene til føden. Hun går rundt nytårsaften i bare tæer og fryser gevaldigt. Ingen er interesserede i at købe tændstikker af hende, og alle steder kan hun se folk hygge sig inde i stuerne med god mad og ild i pejsen. Hun tør ikke tage hjem uden penge og tænder en tændstik for at få lidt varme og lys. Hun ser sin afdøde mormor i flammen og ender med at brænde alle tændstikkerne. Til sidst dør pigen af kulde og genforenes med mormoren.

Hvad handler "Fyrtøjet" om?

"Fyrtøjet" beskriver en soldat, der kommer hjem fra krig og møder en gammel heks på vejen. Hun beder ham om at hente et fyrtøj til hende, som hendes bedstemor har glemt nede i et stort hult træ. Som betaling lover hun ham, at han kan tage alt det guld og sølv, han ønsker. Nede under træet er der nemlig tre rum med skattekister, der indeholder bronze, sølv og guld. Ovenpå kisterne sidder tre hunde, der henholdsvis har øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn. Han får hundene til at fjerne sig ved at brede heksens forklæde ud på gulvet. Da heksen ikke vil fortælle, hvad hun skulle bruge fyrtøjet til, kapper han hovedet af hende.

Da alle hans penge er brugt op, og han står på gaden i mørket, slår han ild med fyrtøjet og afhængig af hvor mange gange, han slår på fyrtøjet, kommer den ene eller den anden hund til hans tjeneste. Han bruger dem til at ride på om natten for at komme nær den smukke prinsesse, som han har forelsket sig i. Til sidst, da han er i stor knibe og skal halshugges, fordi dronningen og kongen har fundet ud af, at han lister sig ind på slottet til deres datter om natten, tilkalder han hjælp. Han slår sit fyrtøj, så alle de tre hunde kommer. De tager dommerne og hele rådet ved benene og kaster dem højt op i luften. Kongen og dronningen får samme tur, mens folkene hylder soldaten og kårer ham til konge, hvorpå han bliver gift med prinsessen.

Hvad er H.C. Andersens rejseskildringer?

H.C. Andersen skrev ikke kun eventyr, men også rejseskildringer og artikler til blandt andet Berlingske Tidende. I en tid, hvor det at rejse ikke var så udbredt som nu, modtog han rejsestipendier og foretog 29 udlandsrejser i årene 1830-1873. Andersen skrev i alt fem rejsebøger. Der er tale om:

  • Skyggebilleder af en Reise til Harzen og det Sachsiske Schweiz (1831)
  • En Digters Bazar (1842)
  • I Sverrig (1851)
  • I Spanien (1863)
  • Et besøg i Portugal 1866 (1868)

Ifølge tidsskriftsartiklen "Hans Christian Andersen - An Untimely Journalist" fra 1999 (se kilder) brød H.C. Andersen med den klassiske hvem, hvad, hvor-journalistik. I stedet for at bestræbe sig på at skrive upersonligt og objektivt nærmede hans journalistik sig det, vi i dag kalder 'new journalism'. Han gjorde brug af fiktive strategier som identifikation og beskrev sine oplevelser fra en mere personlig vinkel end den klassiske journalistik. Artiklen beskriver, hvordan Andersens rejsebøger blander realisme og romantik, poesi og journalistik, fantasi og virkelighed. Den personlige stil, der udtrykkes i jeg-form, minder om skønlitteraturens udtryksformer. H.C. Andersens skrivemetode går i dag under udtrykket 'faktion', hvad der skal forstås som en blanding af fiktion og fakta. 

Hvad er H.C. Andersens billedkunst?

H.C. Andersen er også kendt for sine papirklip og billedkunst. Ifølge bogen "H.C. Andersens billedkunst" fra 1977 (se kilder) udgør hans efterladte arbejder cirka 70 blyanttegninger, 250 pennetegninger, foruden 1.000 klip, collager og blækklattegninger. H.C. Andersen holdt aldrig op med at tegne og klippe figurer. Andersens papirklip gav ofte inspiration til hans eventyr og ifølge biografien "Andersen - en biografi" fra 2003 (se kilder), skrev han det lille selvbiografiske vers: "Fra Andersens Sax - Springer Eventyr straks." Det fortælles, at han altid gik rundt med pen og saks i lommen, hvilket ikke var helt ufarligt. I sommeren 1836 satte han sig på saksen, da han var på vej fra herregården Lykkesholm. H.C. Andersens billedkunst er samlet i forskellige antologier såsom "H.C. Andersens Billedkunst" fra 1977 (se kilder) og kan ellers opleves på udstillinger i H.C. Andersens Hus og Barndomshjem i Odense.