kirkens korshær butik
Kirkens Korshær Genbrug drives af frivillige.
Foto: Torben Klint / Ritzau Scanpix

Frivilligt arbejde

journalist Lousin Hartmann og cand.mag. Ester Skibsted Holm, iBureauet/Information. December 2013
Top image group
kirkens korshær butik
Kirkens Korshær Genbrug drives af frivillige.
Foto: Torben Klint / Ritzau Scanpix
Main image
Røde Kors Butik i Holbæk.
Røde Kors Butik i Holbæk.
Foto: Torben Klint / Scanpix

Indledning

Næsten halvdelen af danskerne giver i dag en frivillig hånd i idrætsforeninger, politiske organisationer, patientforeninger og NGO-organisationer landet over. Ofte er de frivillige drevet af et ønske om at hjælpe til og tage et aktivt medansvar for den verden og det samfund, der omgiver dem. I andre tilfælde er frivilligt arbejde mere motiveret af muligheden for at pynte cv’et med lidt filantropisk krydderi end af et brændende socialt engagement. Uanset den enkeltes motivation spiller frivilligt arbejde i dag en stadigt voksende rolle i vores samfund.

I et moderne demokratisk land som Danmark, hvor medborgerskab og fællesskab ofte italesættes som limen, der skal holde det hele sammen, er den frivillige arbejdskraft efterhånden blevet en selvfølge. Skal man tro de kritiske røster, er frivilligt arbejde dog ikke udelukkende et positivt, idealistisk og samfundsgavnligt projekt. For hvor er samfundet på vej hen, når det offentlige begynder at lade frivillige varetage sociale opgaver, som staten traditionelt har taget sig af? Og hvad sker der med de frivillige organisationer og det kreative og uafhængige foreningsliv, når det offentlige begynder at kræve større administration til gengæld for støttekronerne?

Artikel type
faktalink

Introduktion til frivilligt arbejde

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til frivilligt arbejde

Hvad er frivilligt arbejde?

På Social- og Integrationsministeriets hjemmeside (se kilder) finder man nedenstående definition af frivilligt arbejde:

"En indsats, der:

· er frivillig: Det vil sige, at aktiviteten udføres uden fysisk, retslig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (for eksempel afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven

· ikke er lønnet: At frivilligt arbejde ikke er lønnet udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførelsen af opgaven, for eksempel transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde.

· udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved afgrænses frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer

· er til gavn for andre end én selv og ens familie

· er formelt organiseret."

At frivilligt arbejde er formelt organiseret betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, som for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden eller bære deres indkøbsposer hjem fra Brugsen, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde.

Hvilket arbejde udfører de frivillige?

Danskerne lægger flest ulønnede arbejdstimer i idræt, kultur, fritid og på det sociale område. De fleste af de i millionvis af frivillige arbejdstimer i Danmark bruges til bestyrelses-, råds- og udvalgsarbejde. Frivilligrapporten fra Social- og integrationsministeriet (se kilder) viser at godt halvdelen af alle frivillige har været engageret i denne type opgaver. De administrative opgaver fylder altså langt mere end for eksempel omsorgsopgaver og anden direkte brugerkontakt.

Udbredelsen af frivilligt arbejde i Danmark

Print-venlig version af dette kapitel - Udbredelsen af frivilligt arbejde i Danmark

Hvor udbredt er frivilligt arbejde?

Ifølge en rapport fra Social- og Integrationsministeriet om den frivillige sociale indsats i 2012 (se kilder) udfører 40 % af den danske befolkning en eller anden form for frivilligt arbejde. Danskerne er dermed et af de folk i verden, som engagerer sig allermest i frivilligt arbejde.
I 2012 udførte danskerne ifølge rapporten 350 millioner timer frivilligt arbejde tilsammen. I et globalt perspektiv er det et ganske højt tal. Her skal man dog være opmærksom på, at mange lande ikke har samme tradition for at organisere og formalisere indsatsen for socialt udsatte, fattige og ensomme som herhjemme. I de lande er der ofte en stærkere tradition for, at folk hjælper naboer, slægtninge og lignende, men den slags tæller ikke med som frivilligt arbejde i de formelle opgørelser.

Hvem laver frivilligt arbejde, og hvad laver de?

Både mænd og kvinder, unge og ældre, folk med lange uddannelser, ufaglærte og arbejdsløse laver frivilligt arbejde. Næsten alle dele af samfundet er altså repræsenteret i Danmarks frivillige arbejdsstyrke. Der er dog forskel på, hvem der udfører mest frivilligt arbejde, hvilken slags frivilligt arbejde, de engagerer sig i, og hvor i landet de bor. Disse tal og fakta kan for de flestes vedkommende findes i frivilligrapporten fra Social- og Integrationsministeriet (se kilder), som bygger på en undersøgelse af 8.878 danskere. Denne rapport er kilde til de tal og fakta, som indgår i de følgende afsnit.

Hvilke aldersgrupper og hvilket køn udfører mest frivilligt arbejde?

Flest frivillige finder man blandt de 40-49-årige, hvoraf 46 procent har arbejdet ulønnet inden for det seneste år. Færrest finder man – sandsynligvis af naturlige helbredsmæssige årsager – i aldersgruppen 70 år og derover, hvor 27 procent svarer, at de har udført frivilligt arbejde i 2012. Blandt de unge og rørige viser undersøgelsen fra 2012 en markant fremgang i frivilligheden. Hvor kun 18 procent af de 16-29-årige arbejdede frivilligt i 2004, var det i 2012 oppe på 40 procent af samme aldersgruppe, der udførte frivilligt arbejde.

Kigger man på kønsfordelingen, er det ifølge flere undersøgelser mændene, der lægger flest frivillige arbejdstimer. Som kulturministeriets undersøgelse ”Danskernes kulturvaner 2012” (se kilder) viser, er det især på idrætsområdet som ledere, trænere og lignende, at mændene er frivilligt aktive. Ser man på skole- og daginstitutionsområdet, er det derimod kvinderne, der dominerer billedet.

Hvilken rolle spiller uddannelsesniveau?

Den største andel af de, der arbejder frivilligt, finder man blandt personer med en lang universitetsuddannelse (minimum 5 år). 52 procent af de adspurgte inden for denne kategori svarede, at de havde arbejdet som frivillige i 2012. Særligt inden for det sociale område, det politiske/interesseorganiserede og inden for uddannelsesområdet er de højtuddannede overrepræsenteret. Ser man på idræt- og fritidsområdet, er de højtuddannede dog knap så aktive.

Hvilken rolle spiller den regionale tilknytning?

Overordnet set er der flere danskere vest for Storebælt end øst for, der laver frivilligt arbejde, og regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er bedst repræsenteret. Færrest frivilligt arbejdende er der i Region Sjælland og i Hovedstaden. Danskere, der bor på landet og i små provinsbyer udfører generelt mere frivilligt arbejde end storby-danskerne.

Hvilken rolle spiller de frivilliges livscyklus?

Hvor meget og hvordan man engagerer sig i frivilligt arbejde udvikler sig til en vis grad med ens livssituation. Det gælder langtfra for alle frivilligt engagerede danskere, men især for kvindernes vedkommende ser der ud til at være en sammenhæng. I Frivilligrapporten står der (se kilder): ”Hvor man som ung lidt forenklet sagt ofte gerne vil forandre verdenen gennem socialt, politisk eller humanitært arbejde, flyttes det frivillige engagement senere i livet, hvis man får børn, til børnenes fritidsinteresser og forældreforeninger, bestyrelser m.m. Når man bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra, vælger man så typisk at engagere sig i det frivillige sociale arbejde.”

Hvordan kan man fastholde danskerne i det frivillige arbejde?

Som beskrevet i det forudgående afsnit er der en sammenhæng mellem folks livssituation og deres valg af og eventuelle ophør med frivillige aktiviteter. Tendensen er, at man stopper som frivillig, når engagementet ikke længere er til stede, fordi ens egen situation ændrer sig. Når ens egne børn ikke længere er aktive i fodboldklubben, mister folk for eksempel ofte interessen og motivationen for at arbejde der. Den mest effektive måde at rekruttere danskerne til og fastholde dem i det frivillige arbejde er at spørge eller opfordre den enkelte. Det fremgår af Frivilligrapporten fra Social- og Integrationsministeriet (se kilder).