Hvad er FN's Børnekonvention?
FN's konvention om barnets rettigheder – eller Børnekonventionen som den oftest kaldes – blev vedtaget enstemmigt af FN's medlemslande den 20. november 1989. I dag har 194 af verdens lande tiltrådt Børnekonventionen, hvilket gør den til den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Kun USA, Sydsudan og Somalia har endnu ikke tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte (ratificerede) Børnekonventionen i 1991 og har dermed forpligtet sig til at efterleve konventionen.
Børnekonventionen indeholder 54 artikler, som fastlægger barnets grundlæggende rettigheder. Blandt disse finder man for eksempel: retten til liv, tilknytning til forældre, retten til at blive hørt, ytringsfrihed, retten til privatliv, retten til omsorg og retten til beskyttelse mod narkotika, prostitution og andre former for udnyttelse.
Hvilke forløbere har der været for FN's Børnekonvention?
Som Børnerådet beskriver det i bogen ”Børnekonventionen i Danmark”, var vedtagelsen af Børnekonventionen resultatet af en udvikling op gennem 1900-tallet, hvor børn i stigende grad blev respekteret som individer med egne juridiske rettigheder (se kilder).
I Folkeforbundet, som var forløberen for FN, blev der i 1924 for første gang nedskrevet et sæt regler, der anerkendte, at børn havde brug for særlig beskyttelse. Dokumentet hed Geneve-erklæringen af 1924 om Barnets Rettigheder og bestod af fem punkter, der ikke var juridisk bindende. De handlede om barnets ret til udvikling, ret til mad, husly og hjælp og ret til at beskyttes mod udnyttelse.
I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der i daglig tale kaldes Menneskerettighedskonventionen. Den består af 30 artikler om de grundlæggende civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder.
Særligt Polen arbejdede for, at børn skulle have særskilte rettigheder, så i 1959 vedtog FN's Generalforsamling enstemmigt Erklæringen om Barnets Rettigheder. Det er 10 punkter, der bygger videre på Menneskerettighedserklæringen og Geneve-erklæringen af 1924 om Barnets Rettigheder.
Knap 20 år senere, i 1978, fremlagde Polen et forslag til en konvention om barnets rettigheder. Efter meget debat – blandt andet om abort og brugen af børnesoldater – blev Børnekonventionen vedtaget i 1989.
Hvordan opstod behovet for en international konvention, der sikrer børns rettigheder?
Tidligt i 1900-tallet var det udbredt, at børn eksempelvis arbejdede på fabrikker, og derfor var der brug for regler, der beskyttede børn. Efterhånden opstod love, som satte grænser for, hvor meget børn måtte arbejde, når de også skulle passe deres skole.
Efter Anden Verdenskrig pressede især Polen på for at få et regelsæt, der øgede beskyttelsen af børn. Baggrunden var, at nazisternes forfølgelser og medicinske eksperimenter i høj grad var gået ud over polske børn. Under Anden Verdenskrig blev over to millioner polske børn dræbt.
Men blandt FN's medlemslande var der uenighed om, hvorvidt der overhovedet var brug for en konvention om børns rettigheder. Mange lande mente, at alle mennesker – store som små – var godt dækket ind med Menneskerettighedserklæringen.