rotteforsøg
Rotteforsøg på Bispebjerg Hospital.
Foto: Lasse Kofod / Ritzau Scanpix

Dyreforsøg

journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2016.
Top image group
rotteforsøg
Rotteforsøg på Bispebjerg Hospital.
Foto: Lasse Kofod / Ritzau Scanpix
Main image
Medicinalkoncernen Lundbeck har gensplejset mus så deres genetiske profil ligner den mennesker med skizofreni har.
Medicinalkoncernen Lundbeck har gensplejset mus så deres genetiske profil ligner den mennesker med skizofreni har.
Foto: Dennis Lehmann / Scanpix

Indledning

Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af en række sygdomme og test af kemiske produkters mulige bivirkninger. Antallet af forsøgsdyr har gennem en årrække fra slutningen af 1900-tallet ligget på cirka 300.000 dyr om året i Danmark, men siden 2009 har vi oplevet en markant nedgang i antallet af forsøgsdyr. Det skyldes blandt andet et øget fokus på dyrevelfærd i befolkningen og både folkelige og politiske krav om, at der skal bruges så få forsøgsdyr som muligt i forhold til den viden, man opnår via forsøgene. Også regler fra EU har haft indflydelse på forholdene i Danmark. I 2013 førte massivt pres fra dyrevelfærdsorganisationer til, at EU indførte et totalforbud mod at teste kosmetiske produkter, f.eks. sminke, ved hjælp af dyreforsøg. Samme år oprettede man i Danmark det såkaldte Danmarks 3R Center, et samarbejde mellem Fødevareministeriet, forskere, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. 3R Centeret arbejder på at forbedre forholdene for forsøgsdyr og nedbringe antallet af dyreforsøg.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund

Print-venlig version af dette kapitel - Definition og baggrund
Operation af gris på Panum instituttet i København.
Operation af gris på Panum instituttet i København.
Foto: Kristian Sæderup / Scanpix

Hvad er dyreforsøg?

Begrebet dyreforsøg dækker over enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varige mén for dyret, der er stærkere, end hvad en indførelse af en nål ved lægelig behandling af dyr forårsager. 

Som forsøgsdyr bruger man hvirveldyr, det vil sige et dyr med rygsøjle, som indfanges, opdrættes eller holdes med henblik på, at det skal indgå i forsøg eller på, at dets væv eller organer skal anvendes til forsøg. 

Hvorfor laver man dyreforsøg?

Langt de fleste dyreforsøg foretages ifølge Gyldendals Den Store Danske som led i forskning i sygdomme hos mennesker, som man ønsker at finde metoder til at forebygge, helbrede eller lindre, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme, afprøvning af nye lægemidlers sikkerhed, af kemikaliers bivirkninger og lignende. Størstedelen af alle dyreforsøg bliver brugt som led i forskning i hjernesygdomme, mens en anden stor del bruges som led i forskning i kræftsygdomme. Da det ikke er tilladt–af etiske årsager – at bruge mennesker til mange af disse typer forsøg, bruger man dyr som erstatning, da mange af dyrenes kropssystemer fungerer og responderer ligesom menneskelige systemer. 

Hvad siger den danske lovgivning om dyreforsøg og kontrol med dem?

Den danske lov kræver, at man skal søge tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet, hvis man vil udføre forsøg med dyr, og det er også Dyreforsøgstilsynet, som fører tilsyn med udførelsen af alle dyreforsøg i Danmark. Hvis der findes alternative måder, som man kan bruge til at opnå samme viden, som man ønsker at få ved at lave et dyreforsøg, får man som udgangspunkt ikke lov til at udføre dyreforsøget. Herudover stiller Dyreforsøgstilsynet krav om, at man skal bruge det mindst mulige antal dyr, ligesom man skal sikre, at dyrene udsættes for så lidt lidelse som muligt. F.eks. skal de om muligt bedøves under udførelse af forsøget, ligesom man skal tage hensyn til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Det er et lovkrav, at dyreforsøg skal være til væsentlig gavn, og at værdien af forsøget skal stå mål med den belastning, som dyret udsættes for. For at få tilladelse til at anvende dyr til dyreforsøg i Danmark skal man desuden have en natur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse og have bestået et godkendt kursus i forsøgsdyrskundskab. 

Hvilken rolle spiller EU i forhold til reglerne for dyreforsøg?

Den danske lovgivning om anvendelse af dyreforsøg er reguleret af EU-lovgivning, så nye regler i EU bliver også indført i Danmark og skrevet ind i dansk lovgivning. Det skete f.eks. i 2013, da EU indførte et totalforbud mod at bruge forsøgsdyr til at teste kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser. Samme år trådte et EU-forbud mod at markedsføre kosmetiske produkter testet på dyr i kraft. Begge ændringer i den fælleseuropæiske lovgivning var resultat af pres fra en række dyreværnsforeninger. Ifølge artiklen 3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg på Danmarks 3R Centers hjemmeside skelner man i EU-lovgivningen, som regulerer, hvilke produkter man må teste med brug af forsøgsdyr, mellem produkter, der er ’nice to have’ og ’need to have’. 

Hvornår og hvordan begyndte man at bruge forsøgsdyr?

Allerede i 1600-tallet brugte man forsøgsdyr. Her inspicerede den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey hjertet i levende slanger, da han beskrev blodets kredsløb. I de følgende århundreder blev frøer, skildpadder og koldblodede hvirveldyr ved med at være foretrukne forsøgsdyr, fordi deres lave stofskifte gør det muligt at holde dem i live under kirurgiske indgreb. Det kan man læse i Dyreforsøgstilsynets årsrapport 2013 (se kilder).

Hvordan kom forskningen i diabetes i gang via dyreforsøg?

Forskningen i diabetes (tidligere kaldet sukkersyge) og udviklingen af insulin, som i dag er afgørende i behandlingen af sygdommen diabetes, begyndte med hjælp fra et dyreforsøg. Den danske professor August Krogh og hans hustru Marie Krogh, der var diabetiker og læge, og som forskede i stofskiftesygdomme, kom under en forskningsrejse til Toronto i Canada i kontakt med forskere, der havde isoleret insulin fra bugspytkirtlen på en hund. Tilbage i Danmark lykkedes det August Krogh i samarbejde med doktor H.C. Hagedorn at isolere insulin fra bugspytkirtlen fra slagtekvæg, og i marts 1923 blev de første sukkersygepatienter behandlet med insulin. Forskerne etablerede hurtigt herefter den virksomhed, vi i dag kender under navnet Novo Nordisk, og som er førende inden for produktion af insulin og andre produkter til behandling af diabetes. Processen i udviklingen af insulin beskrives i artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder).

Hvordan har dyreforsøg haft betydning for anerkendelse af arbejdsskader?

Forsøg med rotter har været med til at hjælpe invaliderede malere og andre, der har arbejdet med organiske opløsningsmidler, til at få godkendt deres lidelser som arbejdsskader og sikre regler, som beskytter deres kommende fagfæller mod lignende skader. I 1970’erne og 1980’erne tydede nordiske undersøgelser på, at de organiske opløsningsmidler, som malerne benyttede, kunne give hjerneskader på sigt. Ikke alle EU-lande var enige i dette, og flere antydede, at hjerneskaderne kunne være en konsekvens af malernes usunde livsstil med for meget rygning og alkoholindtag. Der blev, ifølge artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder), ligefrem talt om ’den danske syge’. Derfor indledte et hold danske forskere forsøg med rotter, som blev udsat for samme doser opløsningsmidler, som malere bliver udsat for i løbet af et arbejdsliv. Og rigtignok ændrede opløsningsmidlerne rotternes adfærd markant. De begyndte at vælte rundt, og koncentrationen af vigtige signalstoffer i hjernen ændrede sig. Og rotterne havde hverken været udsat for røg eller alkohol. Forsøgene dannede grundlag for, at EU's risikovurderingskomité i 2011 konkluderede, at mineralsk terpentin kan give hjerneskader.      

Hvordan arbejder man i Danmark for at forbedre brugen af dyreforsøg?

I 2005 besluttede den danske regering at arbejde aktivt med både at finde mulige alternativer til dyreforsøg og at forbedre forholdene omkring dyreforsøg ved at lade repræsentanter for dyreværnsorganisationer, forskere og myndigheder være med i processen. Som en konsekvens af denne beslutning etablerede Fødevareministeriet i 2013 det såkaldte Danmarks 3R Center, som er et samarbejde mellem ministeriet, forskere, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. Danmarks 3-R-Center arbejder for at nedbringe antallet af forsøgsdyr og sikre de bedst mulige forhold for de forsøgsdyr, der nødvendigvis må bruges. De tre R’er står for: Replacement (erstatning), hvor der kan findes alternative metoder til test på dyr, Reduction (reduktion) dækker over målet om at reducere antallet af forsøgsdyr ved at gøre forsøgene så veltilrettelagte og præcise som muligt, Refinement (forfinelse), som vil sige, at man søger at gøre belastningen af det enkelte dyr mindre ved at forfine forsøgene.

Udbredelse og anvendelse

Print-venlig version af dette kapitel - Udbredelse og anvendelse
Professor og specialist i forsøgsdyr, Axel Kornerup Hansen ved Landbohøjskolen i København.
Professor og specialist i forsøgsdyr, Axel Kornerup Hansen ved Landbohøjskolen i København.
Foto: Simon Knudsen / Scanpix

Hvilke og hvor mange dyr bruges som forsøgsdyr i Danmark?

Antallet af forsøgsdyr er faldet de seneste år. I 2013 brugte man i Danmark 242.089 forsøgsdyr, hvilket er 11.000 færre dyr end året før. I Danmark bruger man følgende dyrearter til forsøg: Hovedsageligt mus, rotter og andre gnavere, herudover kaniner, fugle og fisk, hovedsageligt ørred og zebrafisk, og et mindre antal grise. Der anvendes også hunde, katte og aber, men antallet af disse har været relativt lille og er faldende. I Danmark blev der ifølge Den Store Danske (se kilder) i 2001 givet tilladelse til anvendelse af 287 hunde, 7 katte og ingen aber til dyreforsøg.    

Hvilke og hvor mange dyr bruges som forsøgsdyr i EU?

Ifølge de seneste opgørelser over anvendelsen af forsøgsdyr i EU på EU Kommissionens hjemmeside (se kilder) blev der i 2011 brugt lige under 11,5 millioner dyr i dyreforsøg. I EU samlet set er antallet af forsøgsdyr faldet de seneste år, ligesom det er i Danmark. Der blev således i EU anvendt cirka en halv million færre dyr til forsøg i 2001 end i 2008. 80% af det samlede antal forsøgsdyr i EU er gnavere og kaniner. Blandt dem er 61% mus og 14% rotter. Det fremgår ikke af

EU’s officielle statistikker, hvilke arter de resterende procent dækker over. 

Hvad bruger man forsøgsdyrene til i EU?

Langt de fleste dyreforsøg laves som et led i forskning, der har til formål at indsamle viden, der kan bruges til at forebygge, kurere eller lindre sygdomme hos mennesker. Herudover bruger man forsøgsdyr til at udvikle og afprøve lægemidler, hvor dyreforsøg blandt andet kan give kendskab til bivirkninger. Også inden for grundforskning i biologi og fysiologi anvender man dyr for at undersøge eventuelle medicinske muligheder. Endelig foretages der en del dyreforsøg for at teste giftighed og kræft- og allergifremkaldende egenskaber ved kemikalier, lægemidler og andre stoffer, som mennesker kommer i berøring med f.eks. rengøringsmidler. Det fremgår af Gyldendals Den Store Danske (se kilder). 

Hvor udbredt er dyreforsøg i Danmark i forhold til andre lande?

Mens vi i Danmark i 2013 anvendte 242.089 forsøgsdyr, anvendte man i Sverige ifølge den seneste opgørelse på det svenske Jordbruksverkets hjemmeside i 2012 262.148 forsøgsdyr (se kilder). Det er ifølge en mail fra sekretariatsleder i Dyreforsøgstilsynet, Tom Bengtsen, vanskeligt at sammenligne de forskellige EU-landes anvendelse af forsøgsdyr, da der ikke findes en samlet oversigt over de enkelte landes statistik på området. 

Hvilken viden har forskning med brug af dyreforsøg eksempelvis bidraget med?

Dyreforsøg har bidraget med afgørende viden til forståelse af infektionssygdomme og medfødte lidelser samt forebyggelse og diagnosticering af en række sygdomme. Forsøgsdyr er blevet anvendt både af de gamle grækere og i Romerriget, men først op igennem Middelalderen er dyreforsøg blevet beskrevet i detaljer, hvilket har betydet, at vi i eftertiden for alvor har kunnet vurdere, hvilken vigtig viden dyreforsøgene har været med til at frembringe. Især i 1600-tallet var den medicinske videnskab i rivende udvikling. På basis af eksperimenter på levende dyr fik man større viden om menneskelegemets anatomi og fysiologi til gavn for udviklingen af bedre sygdomsdiagnoser og helbredelsesmetoder. I 1920'erne opdagede man insulinen ved hjælp af forsøg med hunde, mens kaniner i 1950’erne bidrog med udviklingen af hornhindetransplantationer, og forsøg med aber har været med til at udvikle kemoterapien i 1970'erne. Nogle af disse nybrud inden for forskningen kunne muligvis være fremkommet også uden brug af dyreforsøg. Udviklingen beskrives i artiklen ”En bombe for dyrene” i Det Fri Aktuelt (se kilder). 

Hvilken rolle har dyreforsøg spillet i forhold til Nobelprisvindende forskning?

Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle for bl.a. forståelsen af menneskekroppen, for eksempel hjertets pumpefunktion og blodets kredsløb. Før den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey ved hjælp af dyreforsøg kortlagde disse funktioner, mente man f.eks., at blodet blev produceret i hjertet. William Harvey brugte dyreforsøg i sin beskrivelse af vener og arteriers funktion for kroppen, ligesom dyreforsøg har bidraget med viden om, hvordan forskellige kemiske stoffer og lægemidler påvirker menneskekroppen. Det kan man læse, hvis man slår op under Zoofysiologi i Gyldendals Den Store Danske (se kilder). Ifølge artiklen ”3 R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside (se kilder) har 91 af prismodtagerne af Nobelprisen i medicin og fysiologi gennem de seneste 105 år anvendt forsøgsdyr i deres forskning. Hjemmesiden animalresearch.info har oplistet alle de prismodtagere, der har brugt dyreforsøg i deres forskning samt de dyrearter, de har anvendt. (se kilder).