ældre beboer i sofa taler med Svendborgs borgmester
Svendborg kommune indvier den første danske demensby i november 2016.
Foto: Andreas Bastiansen / Scanpix

Demens

Af cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017.
Top image group
ældre beboer i sofa taler med Svendborgs borgmester
Svendborg kommune indvier den første danske demensby i november 2016.
Foto: Andreas Bastiansen / Scanpix
Main image
Laila Dyrving er 49 år og ramt af demens. Laila og Ib tager dagligt en tur gennem haven for at se hvordan den udvikler sig. Juni 2013.
Laila Dyrving er 49 år og ramt af demens. Laila og Ib tager dagligt en tur gennem haven for at se hvordan den udvikler sig. Juni 2013.
Foto: Peter Clausen /Scanpix

Indledning

Det er normalt at blive glemsom med alderen, men når man pludselig synes, at nøglernes naturlige plads er i køleskabet, eller hvis man en dag ikke kan kende sin egen datter, er der måske mere på spil, end blot alderdom. Måske er der tale om en demenssygdom, f.eks. Alzheimers sygdom. I dag taler man om demens som den nye store folkesygdom i ældrebefolkningen. Og jo ældre vi bliver, jo større risiko er der for, at antallet af demenssyge også vil stige. I 2020 skønner man, at op mod 100.000 borgere i Danmark kan komme til at lide af demens, selvom der er usikkerhed omkring prognosen.

Fremtidsudsigterne har fået politikere og mange af landets kommuner til at rette fokus mod pleje af de demente. Regeringen afsatte i 2015 midler til at udvikle mere demensvenlige plejeboliger og øge kendskabet til demenssygdomme blandt plejepersonalet rundt omkring i kommunerne. I november 2016 åbnede den første "demensby" med wellnessrum, sansehaver og butik, hvor demensramte kan fortsætte med at leve et normalt liv i sikre og trygge omgivelser og med hjælp fra plejepersonale.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om demens

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om demens
Handicap er ikke en mangel ved den enkelte person, men et misforhold i
mødet mellem personens forudsætninger og den måde, det omgivende samfund er indrettet på
Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap

Hvad er demens?

Demens stammer fra det latinske ord de-mens, som oprindeligt betyder af-sind (afsindig). Demens er ikke en specifik sygdom, men en sygdomstilstand, som optræder i forbindelse med en række sygdomme, hvoraf Alzheimers er den mest kendte og almindelige. Når man har demens, har man svært ved at huske og lære ting. Man får også en forringet evne til at løse problemer, og nogle ændrer desuden personlighed og adfærd. Kort sagt er det de mentale evner – eller i fagsprog "kognitive funktioner" – som bliver svækket.

Demens vil over tid langsomt blive værre. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kan demens deles op i tre grader: let demens, moderat demens og svær demens. Når man har let demens, kan man ofte klare sig selv fint i hverdagen, mens komplekse opgaver, som f.eks. at tage offentlig transport og bruge internettet kan være et problem. Ved moderat demens vil den demensramte have brug for hjælp til at klare dagligdagen, f.eks. hjemmehjælp eller en rask ægtefælle, som kan lave mad. Ved svær demens er den demensramte helt afhængig af andre, og ofte er det nødvendigt for den demente at bo på et plejehjem med hjælp døgnet rundt. Svære demente vil have mistet hukommelsen helt og end ikke være i stand til at genkende nære familiemedlemmer eller venner.

Hvilke demenssygdomme findes der?

Der findes flere forskellige sygdomme, hvor man udvikler demenssymptomer, ligesom man også kan blive alkoholdement ved stort indtag af alkohol over længere tid. Ifølge en artikel på DR Sundhed skrevet af National Videnscenter for Demens (se kilder) er de fire typiske demenssygdomme Alzheimers, vaskulær demens, Lewy body-demens og Frontotemporal demens:

  • Alzheimers er den mest kendte demenssygdom, og over halvdelen af demensramte lider af denne sygdom. Alzheimers viser sig først i den del af hjernen, som har med hukommelse og indlæring at gøre, og konkret får patienten problemer med at huske, hvad der lige er sket, og problemer med at løse komplekse opgaver, som for eksempel at overskue en rejse med offentlig transport. Alzheimers opstår, når proteiner ikke kan nedbrydes og derfor ophober sig i hjernen.
  • Vaskulær demens er den anden hyppigste demenssygdom og forårsages af iltmangel, blodpropper eller blødninger i hjernen. Det er, når disse skader sker i den intellektuelle del af hjernen, at der er tale om demens. Vaskulær demens kan vise sig gradvist, men også pludseligt og ledsaget af lammelser i kroppen, hvis man for eksempel får en eller flere blodpropper i hjernen. Livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, fedtholdig kost og inaktivitet øger risikoen for at udvikle sygdommen.
  • Lewy body-demens: Ca. 10-20 % af demente lider af denne sygdom. Den opstår, når små proteinlegemer sætter sig i nervecellen helt inde ved hjernestammen. Sygdommen giver bevægelsesforstyrrelser, som minder om de rystelser, man ser hos Parkinsons-syge, og oftest begynder den med, at den ramte får svært ved at koncentrere sig og huske. Symptomerne minder meget om den form for demens, man også kan få af Parkinsons – Parkinsons-demens.
  • Frontotemporal betegner flere forskellige demenssygdomme, som er karakteriseret ved at ramme den forreste del af hjernen, pandelapperne og tindingelapperne. Derfor kaldes det også "pandelapsdemens". Når denne del af hjernen svækkes, er det dømmekraften, evnen til planlægning, indsigt og impulskontrollen, som bliver ramt. Sygdommen kan derfor enten vise sig ved, at man bliver impulsiv og tager uovervejede beslutninger, eller at man omvendt bliver apatisk og viser ligegyldighed over for alting.

Hvad er tegnene på demens?

Ofte vil demens vise sig ved, at man glemmer ting eller hurtigt bliver forvirret – f.eks. kan det blive et problem at tage offentlig transport, selvom man måske har taget turen mange gange i sit liv. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der ti advarselstegn for, om man er ved at udvikle demens (se kilder):

1. Glemsomhed

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

3. Problemer med at finde ord

4. Forvirring vedrørende tid og sted

5. Svigtende dømmekraft

6. Problemer med at tænke abstrakt

7. Vanskeligheder med at finde ting

8. Forandringer i humør og adfærd

9. Ændringer i personlighed

10. Mangel på initiativ

Men bare fordi man nogle gange glemmer, hvor man har lagt sine nøgler, eller er i dårligt humør, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at udvikle demens, understreger videnscenteret.

Udbredelse

Print-venlig version af dette kapitel - Udbredelse

Hvor mange får demens?

Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) anslår, at der i 2015 fandtes omkring 84.000 mennesker i Danmark med demens. I fremtiden forventer man, at antallet af demensramte vil stige, fordi vi lever længere og længere. Nationalt Videnscenter for Demens anslår således, at antallet af demensramte i 2020 vil være steget til over 100.000. Centeret understreger samtidig, at der kan være stor usikkerhed i deres prognose.

Andre har desuden sået tvivl om prognosen, som de mener er overdreven. Professorerne Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, professor Erik Lykke Mortensen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet og aldersforsker, læge og forfatter Henning Kirk mener alle tre, at antallet af demente ikke vil stige tilsvarende med antallet af ældre. Det fremgår af en artikel fra Politiken i 2015 (se kilder). De baserer deres argument på international forskning og danske befolkningsundersøgelser, der viser at andelen af demente i befolkningerne ligger på et stabilt niveau – og endda i nogle lande er faldende.

Også Sundheds- og Ældreministeriet påpeger i deres rapport "Status på demensområdet i Danmark 2016", at det Nationale Videnscenters fremskrivninger er usikre (se kilder): "Fremskrivningerne er dog behæftet med usikkerhed, da kommende generationer af ældrebefolkningen generelt forventes at have en bedre sundhedstilstand, og nye udenlandske befolkningsundersøgelser tyder på, at andelen af nye tilfælde per år (incidensraten) i ældrebefolkningen er stagnerende eller faldende. Hvis samme tendens gør sig gældende i Danmark, forventes antallet af mennesker med demens stadig at stige, men det kan betyde, at stigningen bliver mindre end ventet."

Hvem får demens?

Det er mest ældre mennesker, som udvikler demens – ofte først efter de 65 år. Det betyder dog ikke, at yngre mennesker ikke kan udvikle demens.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) er der flere kvinder end mænd, som udvikler demens. Variationen mellem kønnene stiger med alderen. Mens der kun er en lille forskel i antallet af demenstilfælde mellem mænd og kvinder i aldersgruppen 60-64 år, er der mange flere kvinder end mænd med demens i aldersgruppen 80-84 år. I denne aldersgruppe får 15 % kvinder demens, mens det kun gælder for 8 % af mændene.

Hvorfor får man demens?

Årsagerne bag udviklingen af demens er svære at afdække, men der er alligevel nogle risikofaktorer, som man blandt fagpersoner er enige om. Høj alder er den mest væsentlige risikofaktor i udviklingen af demens: jo ældre man bliver, jo højere er risikoen for, at man bliver dement. Men ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der også andre risikofaktorer, som kan spille ind. På deres hjemmeside peger de på følgende (se kilder):

  • Fysisk helbred: f.eks. fedme, forhøjet blodtryk og udvikling af diabetes sent i livet
  • Mentalt helbred: depression og stress
  • Lægemidler: langvarigt brug af medicin, der hæmmer hjernens vigtigste signalsystem, det "kolinerge signalsystem"
  • Kost og ernæring: f.eks. mangel på B- og D-vitamin
  • Livsstil: rygning og fysisk inaktivitet, øget alkoholforbrug
  • Demografiske og psykosociale faktorer: lav uddannelse og enlig tilværelse
  • Miljøpåvirkninger: eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter og kemikalier i arbejdssammenhæng

Ikke alle risikofaktorer er lige veldokumenterede, men man er generelt enige om, at gentagne depressioner og en stresset tilværelse øger risikoen for at udvikle demens betydeligt. Desuden er livsstilen og det fysiske helbred afgørende i forhold til udviklingen af vaskulær demens, som er forårsaget af små blodpropper og blødninger i hjernen. Og ifølge Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) har man i befolkningsundersøgelser også fundet en sammenhæng mellem oplevelsen af ensomhed hos ældre og udviklingen af Alzheimers sygdom, selvom man ikke kan fastsætte, hvordan det præcist hænger sammen.