mødet mellem personens forudsætninger og den måde, det omgivende samfund er indrettet på
Hvad er demens?
Demens stammer fra det latinske ord de-mens, som oprindeligt betyder af-sind (afsindig). Demens er ikke en specifik sygdom, men en sygdomstilstand, som optræder i forbindelse med en række sygdomme, hvoraf Alzheimers er den mest kendte og almindelige. Når man har demens, har man svært ved at huske og lære ting. Man får også en forringet evne til at løse problemer, og nogle ændrer desuden personlighed og adfærd. Kort sagt er det de mentale evner – eller i fagsprog "kognitive funktioner" – som bliver svækket.
Demens vil over tid langsomt blive værre. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kan demens deles op i tre grader: let demens, moderat demens og svær demens. Når man har let demens, kan man ofte klare sig selv fint i hverdagen, mens komplekse opgaver, som f.eks. at tage offentlig transport og bruge internettet kan være et problem. Ved moderat demens vil den demensramte have brug for hjælp til at klare dagligdagen, f.eks. hjemmehjælp eller en rask ægtefælle, som kan lave mad. Ved svær demens er den demensramte helt afhængig af andre, og ofte er det nødvendigt for den demente at bo på et plejehjem med hjælp døgnet rundt. Svære demente vil have mistet hukommelsen helt og end ikke være i stand til at genkende nære familiemedlemmer eller venner.
Hvilke demenssygdomme findes der?
Der findes flere forskellige sygdomme, hvor man udvikler demenssymptomer, ligesom man også kan blive alkoholdement ved stort indtag af alkohol over længere tid. Ifølge en artikel på DR Sundhed skrevet af National Videnscenter for Demens (se kilder) er de fire typiske demenssygdomme Alzheimers, vaskulær demens, Lewy body-demens og Frontotemporal demens:
- Alzheimers er den mest kendte demenssygdom, og over halvdelen af demensramte lider af denne sygdom. Alzheimers viser sig først i den del af hjernen, som har med hukommelse og indlæring at gøre, og konkret får patienten problemer med at huske, hvad der lige er sket, og problemer med at løse komplekse opgaver, som for eksempel at overskue en rejse med offentlig transport. Alzheimers opstår, når proteiner ikke kan nedbrydes og derfor ophober sig i hjernen.
- Vaskulær demens er den anden hyppigste demenssygdom og forårsages af iltmangel, blodpropper eller blødninger i hjernen. Det er, når disse skader sker i den intellektuelle del af hjernen, at der er tale om demens. Vaskulær demens kan vise sig gradvist, men også pludseligt og ledsaget af lammelser i kroppen, hvis man for eksempel får en eller flere blodpropper i hjernen. Livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, fedtholdig kost og inaktivitet øger risikoen for at udvikle sygdommen.
- Lewy body-demens: Ca. 10-20 % af demente lider af denne sygdom. Den opstår, når små proteinlegemer sætter sig i nervecellen helt inde ved hjernestammen. Sygdommen giver bevægelsesforstyrrelser, som minder om de rystelser, man ser hos Parkinsons-syge, og oftest begynder den med, at den ramte får svært ved at koncentrere sig og huske. Symptomerne minder meget om den form for demens, man også kan få af Parkinsons – Parkinsons-demens.
- Frontotemporal betegner flere forskellige demenssygdomme, som er karakteriseret ved at ramme den forreste del af hjernen, pandelapperne og tindingelapperne. Derfor kaldes det også "pandelapsdemens". Når denne del af hjernen svækkes, er det dømmekraften, evnen til planlægning, indsigt og impulskontrollen, som bliver ramt. Sygdommen kan derfor enten vise sig ved, at man bliver impulsiv og tager uovervejede beslutninger, eller at man omvendt bliver apatisk og viser ligegyldighed over for alting.
Hvad er tegnene på demens?
Ofte vil demens vise sig ved, at man glemmer ting eller hurtigt bliver forvirret – f.eks. kan det blive et problem at tage offentlig transport, selvom man måske har taget turen mange gange i sit liv. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der ti advarselstegn for, om man er ved at udvikle demens (se kilder):
1. Glemsomhed
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
3. Problemer med at finde ord
4. Forvirring vedrørende tid og sted
5. Svigtende dømmekraft
6. Problemer med at tænke abstrakt
7. Vanskeligheder med at finde ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personlighed
10. Mangel på initiativ
Men bare fordi man nogle gange glemmer, hvor man har lagt sine nøgler, eller er i dårligt humør, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at udvikle demens, understreger videnscenteret.