Hvad kendetegnede årtiets kvindekamp for ligestilling?
1970’erne blev for alvor kvindebevægelsens årti. Danske feminister hentede inspiration i det internationale kvindeoprør, særligt den amerikanske bevægelse New York Redstockings. Året efter grundlæggelsen af den amerikanske forening afholdt en gruppe danske feminister den 8. april 1970 en aktion på Strøget i København, der blev optakten til den danske rødstrømpebevægelse. Kvinderne iførte sig store øjenvipper, parykker, hofteholdere og kæmpebryster i form af balloner uden på tøjet og gik ad Strøget mod Rådhuspladsen for at demonstrere imod, at kvinder blev fremstillet som sexobjekter, og med krav om ligeløn. Under demonstrationen indkaldte kvinderne til et møde en uge senere, hvor kun kvinder ville få adgang. Den 14. april 1970 mødtes stifterne af den danske rødstrømpebevægelse og dannede 13 kvindebasisgrupper. Ifølge KVINFO’s kvindekilder (se kilder) var der i 1976 114 grupper med i alt cirka 600 medlemmer. Man skulle som minimum være kvinde og socialist for at være rødstrømpe. “En rødstrømpe er af hunkøn, en rødstrømpe er socialist”, lød definitionen. I 1971 etablerede rødstrømpebevægelsen sommerlejrene på Femø, hvor kun kvinder og børn havde adgang, idet de skulle fungere som et fristed for kvinder. I begyndelsen varede lejrene fire uger, men siden voksede de sig tre måneder lange. Her smed kvinderne BH’en og make-upen og diskuterede feminisme, kvindepolitik, kvinders rettigheder, seksualitet og tidens kvindeidealer. Femølejrene voksede, og i 1976 var der ifølge KVINFO (se kilder) 1.300 deltagere. Femølejren eksisterer stadig og afholdes hver sommer i otte uger, hvor der hver uge er plads til 90 kvinder og børn. På kvindelejren.dk kan man læse mere om lejrens udvikling og historie (se kilder).
Hvilken rolle spillede hippiebevægelsen?
Hippiebevægelsen opstod i San Fransisco i Californien i 1965 og kom til at præge ungdomskulturen i en række vestlige lande. Hippierne var for de flestes vedkommende venstreorienterede. De ønskede at skabe en ny verden og en anden økonomisk måde at organisere samfundet på og var modstandere af borgerskabets 8-16-jobs og jagten på profit. Hippiebevægelsen blev kendt for sit ikke-voldelige budskab ’Make Love - Not War’, som i høj grad var en reaktion på Vietnamkrigen, der for hippierne kom til at symbolisere alt det onde. Den antimilitaristiske ideologi var en afgørende del af forklaringen på, at mange mandlige hippier valgte at lade håret gro - for at markere deres opposition til karseklippede amerikanske soldater. Det lange hår blev ligesom blomsten symbol på hippiekulturen, hvorfor hippierne også blev kaldt blomsterbørn. Det kan man blandt andet læse i bogen "Hippie – tre år og 74 dage, der forandrede Danmark" (se kilder). Udgivelsen af denne bog førte til en ivrig debat om, hvilken rolle hippiebevægelsen har spillet. Ifølge bogens forfatter Peter Øvig Knudsen spillede hippiebevægelsen en afgørende rolle i 1960’erne og 70’ernes revolution af alt fra familieformer, arbejdsvaner og sexliv til pædagogik og musik, mens flere historikere vurderer, at Thylejren og hippiebevægelsen snarere var en eksotisk konsekvens af historiske forandringer, som ikke spillede den store rolle. Det beskriver artiklen "Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt" i Information (se kilder).
Hvad er Thylejren, og hvorfor opstod den?
I sommeren 1970 holdt foreningen Det Ny Samfund den første Thylejr i Frøstrup. Foreningen havde købt en grund og organiseret en købmandsbutik, og tusindvis af mennesker samledes for at realisere deres drøm om et fællesskab båret af kollektivisme og frihed under ansvar – et frirum fra det kapitalistiske samfund. I bogen "Portræt af et årti 1970’erne" (se kilder) kan man læse, at mange af deltagerne boede i kollektiver og havde været aktive i den såkaldte "slumstormer-bevægelse", der besatte tomme ejendomme. Det var i Thylejren, at grunden til teatergruppen Solvognen, som provokerede borgerskabet med forskellige happenings, blev lagt. Thylejren blev efterhånden et tilløbsstykke, som folk valfartede til for at se de unge letpåklædte, hashrygende unge. Ifølge opslagsværket Den Store Danske (se kilder) deltog 15.000-25.000 i 1970, mens 100.000 besøgte lejren. Thylejren eksisterer stadig og er, som foreningen beskriver det på lejrens hjemmeside ”et socialt eksperiment i sit 45. år” (se kilder).
På en mark ved Frøstrup i Thy iværksatte foreningen Det ny Samfund i 1970 en sommerlejr, som i løbet af to-tre måneder fik besøg af omkring 7.000 mennesker.
Hvornår og hvordan opstod Christiania?
I oktober 1971 flyttede en gruppe unge såkaldte "slumstormere" ind på et område, som de udråbte til "Fristaden Christiania". Området havde tidligere fungeret som Baadsmandsstræde Kaserne, men var i sommeren 1971 blevet ryddet af millitæret. Planen var, at Københavns Kommune skulle overtage det 16 tønder land store område på Christianshavn. Men der forelå ingen konkrete planer for området, som lå øde hen omkranset af plankeværk og overvåget af et privat vagtselskab. Nu rykkede en broget skare af "slumstormere", hippier, stofmisbrugere, akademikere og politiske aktivister ind med en fælles vision: at etablere et samfund med andre værdier end det bestående. Dette samfund skulle bygge på antimaterialisme, kollektivisme og miljøbevidsthed. Den brogede flok fik lov at blive boende, da det i praksis var umuligt at bevogte området, og efterhånden blev "fristaden" accepteret som et socialt eksperiment. Selv om Christiania flere gange i løbet af 1970’erne var til debat i Folketinget, blev der aldrig flertal for en rydning af området. Det kan man læse i bogen "Portræt af et årti – 1970’erne" (se kilder).
Historiske klip fra rydningen af Sofiegården på Christianshavn og åbningen af Christiania.
Hvilke strømninger prægede uddannelsessektoren?
1970’erne kom til at ændre den danske skole markant. I 1970 blev kønsopdelinger mellem fagene afskaffet, så også drengene fik husgerning og håndarbejde, og pigerne blev lukket ind i sløjdlokalerne. I 1972 blev skoletiden forlænget med to år, så også 8.-9. klasse blev obligatoriske. Og med den nye skolelov i 1975 blev forkyndelsen af kristendom som et af skolens formål afskaffet. Årtiet bar desuden præg af, at streng disciplin og autoritetsforhold var under opbrud. Eleverne begyndte at kalde læreren ved fornavn, og forældrene blev i stigende grad involveret og gjort ansvarlige for børnenes skolegang og læring med indførelse af forældremøder, breve og kontaktbøger. Eleverne fik samtidig mere medbestemmelse. Det kan man læse i artiklen "Skolens udvikling i 1960’erne-70’erne" udgivet af projekt "Skole i 200 år" (se kilder).
Hvordan ændrede forholdet mellem børn og voksne sig?
1970’erne var årtiet, hvor alt stod til diskussion – en tankegang, der også gennemsyrede børneopdragelsen og forholdet mellem børn og voksne. Børn fik mere medbestemmelse. Pædagogiske strømninger argumenterede for, at de voksne ikke skulle gribe for meget ind i børnenes udvikling ud fra en tese om, at børnene selv vidste, hvad de havde brug for. Autoriteter blev i det hele taget sat på prøve. Det var en tid, hvor det var almindeligt, at alle voksne i kollektivet fungerede som forældre og inddrog børnene i både beslutninger og de voksnes følelser. Som forfatter og barn af 70’erne Katrine Marie Guldager beskriver det i artiklen "Guldager: 70’erne var en utryg tid at vokse op i" (se kilder) var tidens ligestilling af børn og voksne både frisættende og angstprovokerende. Hun voksede op i Danmarks første bofællesskab, Sættedammen, hvor et slogan lød, at børn skulle have 100 forældre.
”70'erne var også en utryg tid at vokse op i, for som sagt stod alt til diskussion, og er der noget, man som barn ikke er interesseret i at høre om, er det de voksnes totale forvirring. Det er ikke tilfældigt, at min absolutte hadesang er, "Vi voksne kan også være bange, og synge lange, lange, bange sange", siger hun blandt andet i artiklen. Det var også i 70’erne, at begrebet "Det kompetente barn" voksede frem. Det baserede sig på et nyt syn på børn som aktive medskabere af egen viden og egne færdigheder. Det kan man læse i forskningsartiklen "Kvalifikationer og kompetencer: Kompetence som grundkategori" (se kilder).
Optagelse fra dagligdagen i en børnehave 1972. Optagelse fra dagligdagen i en børnehave 1972.
Børn oplæres som partisansoldater i 1970’erne.