Science fiction-genrens kendetegn og bredde

Hvad er utopier og dystopier?

To dominerende undergenrer inden for science fiction er utopien og dystopien:

· Utopien er fortællingen om et idealsamfund, den bedst tænkelige af alle verdener. Utopia betegner et sted, som ikke findes – en slags idealistisk samfund, som grundlæggende ikke kan realiseres. Utopiske forestillinger går helt tilbage til Platon, men formen har fået sit navn efter Thomas Mores roman ”Utopia” fra 1516, hvor han fremstiller det perfekte samfund på en fiktiv ø præget af harmoni og næstekærlighed.

· Dystopien er utopiens modsætning. Flere store tænkere har gennem tiden peget på, at menneskets grundlæggende væsen umuliggør en utopi som Thomas Mores idealsamfund. En af dem er George Orwell, der i ”Animal Farm” fra 1945 (dansk: ”General Napoleon”), skildrer, hvordan dyrene smider menneskene ud for at skabe deres eget utopiske samfund. Da grisene med General Napoleon i spidsen sætter sig på magten, forandres utopi langsomt men sikkert til dystopi.

Op gennem det 20. århundrede har dystopier fået næring af forskellige teknologiske, kemiske og biologiske fremskridt. Også skræmmende forestillinger om terroristiske overvågnings- og kontrolsamfund har resulteret i dystopiske klassikere som Aldous Huxleys ”Fagre nye verden” (1932), George Orwells ”1984” (1949) og Margaret Atwoods ”The Handmaid's Tale” (1985).

 

Dystopier skildrer ofte en verden, der er gået under på grund af krig, en miljøkatastrofe eller klimaforandringer. Her fra filmen ”Blade Runner” instrueret af Ridley Scott.

 

Hvilke andre undergenrer til science fiction findes der?

· Kontrafaktisk/alternativ historie er fortællinger, der tager udgangspunkt i en historisk begivenhed, men hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt handling eller situation var faldet anderledes ud, end den gjorde. Genren er ikke så udbredt i Danmark, men amerikanske Philip Roths ”The plot against America” (2004), og engelske Robert Harris' ”Fatherland” (1992) kan nævnes som eksempler på kontrafaktisk historiefortælling.

· Cyberpunk er en samlet betegnelse for en bevægelse, der opstod blandt en gruppe forfattere i USA, der op gennem 1990erne fokuserede på temaer som computernetværk, virtual reality og kunstig intelligens. Den mest kendte repræsentant er William Gibson og hans roman ”Neuromancer” (1984), hvori begrebet ’cyberspace’ blev introduceret.

· Steampunk er fortællinger, der foregår i et videnskabeligt miljø i det 19. århundrede, typisk Victoriatidens England. Den teknologi, der beskrives, er ofte dampmaskiner (heraf navnet), luftskibe, urværk og anden kompleks mekanik og teknik.

Hvilken temaer går igen i science fiction?

Handlingen i science fiction er ofte henlagt til en nær eller fjern fremtid, men det betyder ikke, at de nødvendigvis handler om fremtiden. Litteraturforsker med speciale i science fiction, Niels Dalgaard, fortæller i artiklen ”Fremtiden truer i krisetider” i Berlingske (se kilder): ”Man kan tydeligt se den aktuelle dagsorden i science fiction. Det kan godt være, at historierne foregår i fremtiden, men fortællingerne handler på en eller anden måde altid om samtiden. Man plejer at sige, at science fiction giver et forvrænget billede af virkeligheden, som hjælper læseren til at se sin egen virkelighed udefra”. Temaerne i science fiction afspejler den historiske og teknologiske udvikling og de bekymringer, disse har ført med sig:

· Tidsrejser har siden H.G. Wells roman ”Tidsmaskinen” (1895) været et tilbagevendende tema inden for science fiction. Tidsrejser bruges i mange sammenhænge lige fra dystopier som filmen ”Twelve Monkeys” (1991), action-komedieserier som ”Tilbage til fremtiden” (1985 ff), til kæmpe actionbrag som ”Terminator-serien” (1984 ff).

· ”Er der liv i rummet?” er også et klassisk spørgsmål, der går igen inden for science fiction. I Carl Sagans bestseller ”Contact” (1985) opfanger man et radiosignal fra rummet, der afføder forskellige stærke reaktioner på Jorden, men der sker aldrig et fysisk møde. Det gør der til gengæld i Steven Spielbergs filmklassiker ”E.T.” (1982) og i den grad også i Tim Burtons sorte komedie ”Mars Attacks” baseret på en serie tyggegummisamlekort fra 1960erne. Endnu en film i den populære action science fiction-serie er ”Predator”, hvor amerikanske elitesoldater kæmper mod blodtørstige højteknologiske rumvæsner.

· Genteknologi og manglende forplantningsevne er ikke længere en fiktiv idé men reelle bekymringer. Emnet tages bl.a. op i Margaret Atwoods dystopiske roman ”The Handmaids Tail”, som også kan ses i den populære HBO-serie af samme navn. Samme emne tages op i filmen ”Children of Men” (2006), hvor alle kvinder tilsyneladende er blevet infertile. I filmen ”Gattaca” (1997) er det kun dem med det genetisk mest vellykkede DNA, der har en chance i livet.

· Robotterne har taget magten i serien ”The Matrix”, og menneskene holdes fanget i noget, de tror, er den virkelige verden. I andre fortællinger udgør robotter eller androider en undertrykt underklasse, som vi nærmest får sympati for som, f.eks. i HBO-serien ”Westworld” og i computerspillet ”Detroit – Become human”.

· Overvågning og hvad, det gør ved os, er et dominerende tema i science fiction og i kunsten i det hele taget. Temaet er bl.a. behandlet i litteraturen i Aldous Huxleys ”Fagre nye verden” (1932) og George Orwells ”1984” og i film som ”Minority Report” (2002) og ”A Scanner Darkly” (2006) – begge baseret på romaner af Philip K. Dick.

Hvem læser science fiction?

Science fiction var i sin spæde begyndelse en smal og lidt ugleset genre. Samspillet mellem teknologi, samfund og videnskab kan være ret komplekst, og en del science fiction er bestemt ikke for børn. I dag bruges science fiction ikke udelukkende som en beskrivelse af eller kritisk bemærkning til samtidens teknologiske udviklingstrang, men også som en baggrund eller kulisse for stærke dramaer, spændings- eller kærlighedshistorier. Det har øget målgruppen, så genren nu taler til både børn og voksne, mænd som kvinder.

Kommercielt har man særligt fået øjnene op for YA-segmentet (young adult / ung voksen), og markedet til dette segment er et rent overflødighedshorn af science fiction-tv-serier, film og romaner. I artiklen ”Hvorfor er der teenagere i alt mit scy-fy og fantasy?” på metronaut.dk (se kilder) skriver skribenten Kasper Brix Bærndt: ”Af en eller anden grund besluttede læserne op igennem 00’erne, at teenageres kvaler, udvikling og eventyr helst skulle ske med en baggrund, der enten var magisk eller post-apokalyptisk. Når jeg tager en tur ned i boghandleren i dag, må jeg nu finde mig i, at størstedelen af hovedpersonerne i sci-fi/fantasy-afdelingen er mellem 13 og 17 år gamle”.

 

Filmatiseringen af Suzanne Collins’ dystopiske ungdomstrilogi ”The Hunger Games” havde premiere i 2012 og opnåede en enorm popularitet. Se traileren til den første film her.