Hvorfor fik den lutherske reformation større effekt end tidligere reformforsøg?
Det skyldtes et sammentræf af begivenheder og strømninger, som tilsammen betød, at Luthers reformoplæg ikke blot blev en enkelt mands kritiske udfald mod kirken, men spredte sig til en bred bevægelse, som fik store konsekvenser for kirken og hele samfundet.
En afgørende faktor var, at bogtrykkerkunsten var blevet opfundet kort forinden. Den nye teknologi gjorde det muligt at sprede Luthers og andre reformtilhængeres tekster til flere mennesker på kort tid, f.eks. blev Luthers 95 teser, der var tænkt som et oplæg til en teologisk debat, oversat fra latin til tysk og spredt rundt i landet på kort tid.
Desuden var der udover Luther en række teologer i samtiden, der allerede støttede folkelige krav om reformer inden for kirken, som de opfattede som moralsk forfaldet, bl.a. fordi de gejstlige opførte sig mere som verdslige fyrster end som Guds mænd.
De mange strømninger betød, at Luthers teologiske reformation udløste en bred bevægelse, hvori humanisme, tysk nationalisme og rigsstædernes selvstændighedsbestræbelser indgik, og som i modsætning til tidligere formåede at samle mange samfundsgrupper (fyrster, adel, borgere, riddere og bønder) i kampen mod romerkirken.
Hvordan begyndte reformationen?
Reformationen begyndte med offentliggørelsen af Luthers 95 teser om aflad og bod i Wittenberg 31. oktober 1517. Offentliggørelsen og den hurtige spredning af teserne fik kirken til at reagere hurtigt med forhør og teologiske debatter med Luther og med afvisning af hans påstande. Kirken truede med en kætterproces mod Luther, og paven erklærede, at Luther inden 60 dage skulle tilbagekalde sin lære. Luther gik imidlertid til modangreb med en række skrifter, der fastholdt hans synspunkter, og som blev spredt over det tyske område på kort tid.
Hvilke andre begivenheder blev afgørende for reformationen?
Afgørende blev det, at Luther ikke bøjede sig for pavens trusler om en kætterproces. I stedet for at bøje sig erklærede Luther, at han ikke kunne tilbagekalde sine teser, medmindre hans opfattelse stred mod Bibelen, og da de pavelige udsendinge ikke kunne fremkomme med argumenter, der overbeviste ham, fastholdt han sine synspunkter.
Den 10. december 1520 brændte Luther den kanoniske rets lovbøger og pavens bandtrusselsbulle og forkastede dermed gældende kirkeret. Det førte til, at han i januar 1521 blev bandlyst, og senere samme år gjorde Rigsdagen i Worms ham fredløs ved at stadfæste bandbullen som rigslov.
Luther havde imidlertid i mellemtiden fået så megen opbakning hos de tyske fyrster, at kejseren og kirkens ledelse ikke turde røre ham, og Luther og hans ligesindede fortsatte med at skrive tekster, hvor de argumenterede for deres udlægning af kristendommen.
Hvordan blev Luthers ideer til grundlag for en helt ny retning inden for kristendommen?
Ved en rigsdag i byen Augsburg i 1530 fremlagde Luthers medarbejdere en sammenfatning af Luthers lære, som man nu betegnede som den evangeliske kristendom, fordi den insisterede på alene at bruge evangelierne som afsæt for sin lære, og forkastede de dele af kirkens tradition, som tilhængerne ikke mente at kunne finde belæg for i evangelierne. Den augsburgske Bekendelse, som man kaldte skriftet, var et forsøg på at vise, at Luthers lære var i overensstemmelse med kirkens oprindelige. Kejseren tilsluttede sig ikke skriftet, men han kunne ikke standse det kirkelige oprør, og den augsburgske Bekendelse blev siden det forpligtende skrift for alle, der ville tilslutte sig den lutherske reformation. Den er bl.a. forpligtende skrift for den danske folkekirke.
Hvordan spredtes reformationen?
Bevægelsens kraftcenter var universitetet i den tyske by Wittenberg, hvor Luther boede og underviste. Herfra spredte den sig til det øvrige Nordeuropa, herunder Danmark. Flere af Luthers nærmeste medarbejdere rejste til andre byer og lande for at hjælpe med at gennemføre kirkereformer der. Samtidig fortsatte Luther sit store forfatterskab, som fik afgørende betydning for den evangeliske kristendoms udbredelser. Blandt Luthers vigtigste skrifter var den tyske oversættelse af Det Nye Testamente (1522), de tyske salmer, den tyske gudstjenesteordning (1526) og katekismerne (1529). Disse tekster blev brugt til at udbrede og indlære den reformatoriske kristendom. Luthers tekster, bl.a. ”Den lille Katekismus” (en lærebog, hvor han gennemgik den apostoliske trosbekendelse og de ti bud), blev også oversat til andre sprog, og blev brugt til oplæsning i hjemmene. ”Den lille Katekismus” blev brugt i skole- og konfirmandundervisning i bl.a. Danmark til langt op i 1900-tallet.
Mange præster og munke tilsluttede sig bevægelsen, forlod klostrene og giftede sig og dannede nye menigheder, hvor de læste hele messen på tysk. Der var generelt stor folkelig opbakning til de nye tiltag, og blandt andet på grund af pres nedefra valgte en række fyrster og byråd i tyske territorier og rigsstæder at indføre reformationen.
Hvilke forskellige reformatoriske bevægelser opstod der?
Reformationen var en bred bevægelse, som forgrenede sig, og hvor der også var intern strid mellem forskellige fraktioner.
- Reformerte: Reformationen fik en venstrefløj eller radikal fløj, den reformerte kirke, som både var inspireret af Luther og af renæssancens humanisme. Anførerne af denne gren hed Zwingli og Calvin. De lagde mere vægt på det etiske liv end Luther, og mente, at samfundet i stort og småt skulle afspejle den kristne tro, og at den enkelte skulle efterleve Jesu bud meget bogstaveligt. Desuden mente de, at kirken skulle renses for billeder og anden udsmykning, og de anså nadveren for alene at være et mindemåltid. Calvin forsøgte at etablere en evangelisk mønsterby i Geneve i Schweiz, og den reformerte kristendom bredte sig herfra til Sydtyskland, Frankrig og især Holland – trods modstand fra både evangelisk og katolsk hold.
- Anglikanere: I England blev der som følge af reformationen og katolske bestræbelser på reformation dannet en ny kirke, den anglikanske. Det skete, under kong Henrik d. 8, der i 1534 frigjorde den engelske kirke fra paven og gjorde sig selv til kirkens overhoved, og under hans efterfølger, Edvard d. 6., gennemførtes reformationen. Den anglikanske kirke holder gudstjeneste efter katolsk mønster, men troslæren er præget af Luther og reformeret kristendom.
Døberne: Som følge af reformationen opstod også baptismen/døberne. Døberne hævdede, at der ikke i Ny Testamente var belæg for, at børn kunne døbes. Den kristne menighed skulle kun bestå af mennesker, der selv havde valgt troen. Man indførte derfor voksendåb. Døberne anså Bibelen – ligesom de reformerte – for at være sandhed, der skulle efterleves i stort og småt. Døberne ville ikke blande sig med det verdslige samfund og afviste bl.a. krigstjeneste og kæmpede for adskillelse mellem stat og kirke.