Baggrund om omskæring af drenge

Hvad er omskæring af drenge?

Omskæring af drenge er en operation eller et indgreb, hvor der skæres i kønsdelene. I de fleste tilfælde, hvor baggrunden for indgrebet er religiøs, fjernes hele forhuden på penis, og derfor kaldes en sådan omskæring i lægekredse ofte for forhudsamputation.
Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor traditionen stammer fra. Men ifølge Gads Bibelleksikon (se kilder) er der fundet gravrelieffer og andre afbildninger af omskæringer, der er over 4.000 år gamle, i Egypten og Syrien. I Egypten er der desuden fundet 6.000 år gamle mumier af omskårne mænd. Forskere har også ifølge religionshistoriker Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i Information om Indvandrere (se kilder) dokumenteret, at omskæring var udbredt blandt afrikanske stammefolk, længe før islam kom til området, og også har været praktiseret blandt latinamerikanske indianere og Australiens urbefolkning i årtusinder. Hos den australske urbefolkning var og er omskæringen en del af et overgangsritual, der markerer drengens indtræden i de voksnes rækker. Forskere mener, at omskæring især er opstået blandt folk i jungle- og ørkenområder, da det har været svært at holde sig ren i varme områder med mangel på vand.

Hvor og hvordan finder omskæring af drenge sted i dag?

Omskæring af drenge finder sted blandt muslimer og jøder over hele verden og desuden blandt kristne og ikke-religiøse i engelsktalende lande som USA, England og Canada. I Danmark er det primært jødiske og muslimske drenge, der omskæres.
Hvordan omskæringen foregår, varierer fra sted til sted og afhænger af, hvilken religiøs gruppe der er tale om. Jøder lader deres drengebørn omskære på 8. dagen efter fødslen, idet der i 1. Mosebog (se kilder) står: “Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.” Ritualet kaldes brit milah og fungerer samtidig som navngivningsritual. Det finder ofte sted i hjemmet, hvor en rabbiner (en jødisk lærd/teolog) foretager omskæringen, ofte under overværelse af en læge. En nærmere beskrivelse findes blandt andet på hjemmesiden Circumcision.net (se kilder).

Hos muslimer finder omskæringen sted, mens drengen er spæd eller i hans første leveår, som regel inden 7-års alderen, men i andre tilfælde kort før puberteten. Mænd, der konverterer til islam som voksne, bliver som regel omskåret kort efter konverteringen. Det samme gælder mænd, der konverterer til jødedom. Blandt muslimer finder omskæringen sted hos barberen, på en sundhedsklinik, i moskeen eller i hjemmet, og ofte bliver flere drenge omskåret samtidig. I Mellemøsten er det almindeligt, at store grupper af drenge omskæres på en bestemt dag hvert år, hvor der festes i hele landsbyen eller bydelen, når omskæringerne er foretaget.

Blandt afrikanske stammefolk og latinamerikanske indianere foregår omskæringen som regel i puberteten og opfattes som et symbol på indtrædelsen i voksenlivet.

Blandt kristne, hvor omskæringen som regel finder sted med henvisning til hygiejne og sundhed, er det almindeligt, at omskæringen finder sted, mens drengen er spæd.

Der findes forskellige metoder, både flere former for ‘frihåndskirurgi’, hvor lægen ikke bruger andre remedier end skære- og klipperedskaber, samt flere former, hvor der bruges klemmer eller andre redskaber. De mest almindelige metoder gennemgås i Mohammed R. Khalils artikel “Circumcisio, motivation og teknik” i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder).

Hvorfor omskæres jødiske drenge?

Jødiske drenge bliver omskåret, fordi der i jødernes hellige skrifter, Mosebøgerne, står, at en dreng ved at blive omskåret bliver indviet i Abrahams slægt, som jøderne opfatter sig som en del af. Abraham indgik ifølge skrifterne en pagt med Gud, hvor Gud ifølge 1. Mosebog, kap. 17, 10-14 (se kilder) sagde: “Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.” Herefter beskriver resten af kapitlet, hvordan Abraham, hans søn og alle mænd i hans hus blev omskåret samme dag. Jøderne opfatter altså omskæring som en fuldkommengørelse af Guds skaberværk. En del jødiske mænd beskriver også, at de opfatter omskæring som en tradition og en vigtig del af deres identitet, selv om de ikke nødvendigvis i øvrigt praktiserer jødedom eller tror på Gud.

Interview med filminstruktør Ulrik Gutkin, der selv er omskåret, om hans film ”Mig og jøderiet”. I filmen undersøger han med udgangspunkt i egne erfaringer, hvad omskærelse betyder for jødisk identitet i dag. Der er klip fra filmen.

Hvorfor omskæres muslimske drenge?

Omskæring af muslimske drenge foretages af samme grund som blandt jøder. Muslimerne opfatter Abraham som en stor profet og sig selv som efterkommere af ham. I muslimernes hellige bog, Koranen, står der ikke noget om mandlig omskæring, men Koranen opfordrer til at følge Abrahams religion, og det tolkes af de fleste muslimske teologer som et krav om, at enhver mandlig muslim skal være omskåret.

Hvorfor omskæres kristne drenge?

Blandt nogle kristne især i USA opfattes omskæring som et religiøst ritual, blandt andet med henvisning til, at de første kristustroende jøder lod sig omskære, og at Jesus i sin Bjergprædiken (Matthæusevangeliet kap. 5-7) siger: “Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget.” Desuden beskrives det i Lukasevangeliet kap. 2, 21, at Jesus selv var omskåret: “Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus”.

Af hvilke andre grunde kan drenge blive omskåret?

· Nogle drenge og mænd lider af forhudsforsnævring, som gør omskæring nødvendig.

· Som tidligere nævnt er omskæring i nogle afrikanske, australske og latinamerikanske grupper et overgangsritual, der markerer overgangen til pubertet eller voksenliv.

· Nogle forældre mener, at det er mere hygiejnisk og æstetisk at være omskåret.

· Nogle lader deres børn omskære af respekt for en tradition i familien.

Går alle jøder og muslimer ind for omskæring af drenge?

Nej, ikke alle. Der findes ganske få jøder blandt andet i USA, der mener, at omskæring ikke bør være et obligatorisk ritual. Nogle af dem har organiseret sig i foreninger som Circumcision Resource Center (se kilder), andre organiserer symbolske omskæringer, hvilket blandt andet beskrives på hjemmesiden Brit Shalom (se kilder). Sidstnævnte foreslår et alternativt ritual, hvor der indgår en symbolsk omskæring. Det gør de blandt andet med henvisning til Gamle Testamentes Femte Mosebog kap. 30,6, hvor der står: “Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, for at du må leve.”

Nogle muslimske teologer mener tilsvarende, at Koranens opfordring til at følge Abrahams religion ikke er noget påbud om at lade sig omskære, og at det derfor ikke er nogen synd at lade være.

Hvor mange drenge og mænd omskæres på verdensplan?

Det er der ingen sikre tal for, men det vurderes, at op mod en tredjedel af alle voksne mænd i verden er omskåret. Det fremgår bl.a. et debatindlæg af formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, i Kristeligt Dagblad i januar 2018 (se kilder).

Hvilke risici og fordele er der ved omskæring af drenge?

Der er uenighed blandt læger og forskere om, hvor store risici der er ved omskæring, og hvilke fordele det kan have. Amerikanske børnelæger konkluderede i 2012, at der flere medicinske fordele ved at omskære drengebørn end ved ikke at omskære dem; f.eks. kan det nedsætte risikoen for urinvejsinfektioner samt forebygge sexsygdomme som hiv og syfilis og hindre overførsel af HPV, der kan forårsage underlivskræft hos kvinder.
En undersøgelse fra Rigshospitalet i 2013 viste, at 5,1 % af de drenge, der var omskåret, fik komplikationer på grund af indgrebet, f.eks. blødning og infektion. Disse drenge var generelt ret gamle ved omskærelsen (medianalderen var 5 år, og den ældste dreng i undersøgelsen var 16 år), og det kan have indflydelse på den forholdsvis høje forekomst af komplikationer. Andre undersøgelser indikerer, at risikoen for komplikationer stiger, jo ældre drengene er ved indgrebet.  

Lægen bag undersøgelsen har dog fremhævet, at de fordele, der kan være ved omskæring, også kan opnås, hvis omskæringen først finder sted i voksenalderen,  og man kan derfor argumentere for, at hvis omskæring skal foretages for at nedsætte risikoen for kønssygdomme, kan man vente med at udføre indgrebet, til drengene er blevet voksne og selv kan opveje fordele, ulemper og risici.

Nogle læger og debattører mener, at omskæring kan medføre nedsat følsomhed i penis og dermed forringe mandens seksuelle oplevelse, og at omskæring kan give psykiske men, især hvis den foregår på en måde, hvor drengen ikke bliver bedøvet og/eller ikke er ordentligt forberedt på indgrebet. Uenigheden beskrives bl.a. i en artikel i Politiken 12. juli 2016 (se kilder) og fremgår af foreningen CircumInfos hjemmeside (se kilder).

Er omskæring af drenge omfattet af international lov?

Det er der uenighed om, men den almindelig fortolkning af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder), FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) er, at de ikke direkte forbyder mandlig omskæring. En del læger, politikere og andre debattører mener dog, at mandlig omskæring kan sidestilles med kvindelig omskæring, da begge dele ifølge dem er en lemlæstelse og et unødvendigt indgreb på en umyndig, og at mandlig omskæring derfor også må være forbudt ifølge de tre nævnte konventioner. De henviser til følgende artikler i konventionerne:

· Børnekonventionens artikel 24, stk.3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.”

· FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder artikel 3: “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og artikel 5: “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

· Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”
Andre fremhæver religionsfriheden og forældres ret til at opdrage deres børn i deres egen kultur og religion som så vigtige ifølge internationale konventioner, at det vejer tungere end ovenfor nævnte artikler.

Der er altså tale om et dilemma, hvilket fremgår af et citat af vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, i en artikel i Politiken i oktober 2014 (se kilder): ”Omskæring er et menneskeretligt dilemma. Barnets medbestemmelse, fysiske integritet og sårbarhed taler for en begrænsning, mens forældrenes religionsfrihed og religiøse gruppers forhold taler imod.”
Ingen lande i verden har forbudt omskæring af drenge i deres nationale lovgivning, men i Island har medlemmer af fire partier stillet forslag om at forbyde omskæring af drenge, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad i februar 2018 (se kilder).