Tortur, traficking, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden. Det er blot nogle af de tusindvis af menneskerettighedskrænkelser, som hver dag foregår over hele kloden.
Langt de fleste krænkelser finder sted i lande præget af fattigdom og krig og i lande med diktatoriske styrer eller politisk ustabilitet. Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 er menneskerettighederne dog også kommet under stigende pres i mange vestlige lande, der normalt opfattes som velfungerende demokratier.
Ideen om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, alene fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Under forskellige former har den ide været til stede i mange civilisationer og kulturer, og den indgår også på forskellige måder i verdens store religioner. Men selve begrebet menneskerettigheder er ret nyt, og det blev først for alvor en del af international politik, da FN den 10. december 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
Herunder kan du besøge forskellige faktalink, der både beskriver, hvor ideen om menneskerettighederne stammer fra og ser på nogle af de områder, hvor de overtrædes.
Faktalink-artikler
Den amerikanske borgerretsbevægelse
Film om menneskerettigheder på Filmstriben
Om Aung San Suu Kyi:
Et militærdiktatur bag facaden
Historien om, hvordan militæret i Myanmar trådte ud af skyggen efter 50 års diktatur, mens demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi, som havde tilbragt 20 år i husarrest, blev landets leder.
"The lady" er historien om Aung San Suu Kyi, fra hun som to-årig mister sin far generalen Aung San, der forhandlede Englands tilbagetrækning fra det daværende Burma. Hun gifter sig med Michael i England og får to sønner. Da Suus moder bliver syg, tager hun tilbage og involveres i en meget lang og personligt hård frihedskamp.
Om den danske antiterrorlov:
Filmen handler om en kvindes kærlighed til hendes terrormistænkte mand og hendes kamp for at få ham fri. Vi følger Hafsa, hvis mand, Karim, er mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard. En ny terrorlov har gjort det muligt for PET at udvise udlændinge, som er mistænkt for terror, uden at fremlægge beviser eller give de mistænkte mulighed for at forsvare sig i en domstol. Vi følger Hafsa, når hun besøger sin mand i fængslet, når hun opsøger advokater og myndigheder i forsøget på at hjælpe sin mand, og vi hører om de tanker, hun gør sig, under det kafkaske forløb med en retssag, som ikke er en egentlig retssag. Filmen viser de afgørende øjeblikke, hvor Hafsa og Karim træffer skæbnesvangre valg, som vil følge dem begge resten af deres liv.
Over internettet køber Christa Møllgaard-Hansen seks kjoler hos en pakistansk skrædder til sin butik på Lolland. Der går ikke længe, før hendes navn optræder på en liste hos CIA som mistænkt for at støtte terrorisme. Banken har standset betalingen, og Christas kamp for at få sit navn af listen begynder. Sammen med Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, går hun i gang med at efterforske sagen. Bonnichsen er kritisk over for den grænseløse overvågning, som terrorlovgivningen har åbnet for. Gigantiske mængder af data om alverdens borgere og deres adfærd hober sig op i amerikanske databaser, der vokser og vokser.
Om flygtninge:
Natasha Al-Hariri blev født under sine forældres flugt fra krig for 26 år siden. Da flygtningene i efteråret væltede ind over de danske grænser, gav hun strøm til en ung mand, der ikke havde været i kontakt med sin familie under sin flugt. Han havde 3700 ubesvarede opkald på sin telefon. Det fik Natasha til at tage initiativ til at møde de syriske flygtninge på flugtruten og tilbyde dem muligheden for at ringe hjem. Det er der kommet en dokumentar ud af.
Over en periode på tre år følger filmen tre flygtninge gennem op- og nedture i det, de ser som håbets land, Danmark. Det er en film om tre dramatiske menneskeskæbner i en periode, hvor Danmark med en ny borgerlig regering ændrer sin flygtningepolitik. Filmens hovedpersoner repræsenterer flertallet af flygtninge; de er alle tre flygtet fra forhold i hjemlandet, der gør det meget svært at vende hjem. De har en drøm om et normalt liv, uden angst og forfølgelse. Joseph fra Cameroun, Tanja fra eks-Jugoslavien og Zakia fra Afghanistan er tre stærke personligheder, der kæmper sig vej gennem stor modstand med deres værdighed i behold. Deres historier står i skærende kontrast til det medieskabte billede af flygtninge i den offentlige debat.
Over et år følger vi 5 asylbørns dagligdag på Røde Kors asylskolen i Lynge i det konstant omskifteligt miljø, hvor det kan være svært at knytte tætte relationer, og hvor tonen blandt børnene kan være hård, når de hver især kæmper med personlige tragedier og traumatiske historier. Vi følger deres forsøg på at lære et nyt sprog, knytte venskaber og gøre sig klar til at skabe et hjem i Danmark.
To læger separeres fra deres børn efter at være flygtet fra Syrien. Børnene ender alene i Tyrkiet, mens forældrene hver især sidder fast i Canada og Danmark. Filmen følger familien splittet af krig, og lader publikum opleve konsekvenserne af valg foretaget under stort pres.
Den afghanske dokumentarist Hassan Fazili var i 2015 nødt til at flygte til Europa med sin familie. Den fem tusind kilometer lange rejse over tre år er optaget på en iPhone af Hassan, hans kone Fatima og deres to livlige døtre.
Om homoseksualitet:
Tør aldrig tårer bort uden handsker
Tv-serie, der består af 3 afsnit. En historie om kærlighed og død. Rasmus på 19 flygter til Stockholm og finder kærligheden i den religiøse Benjamin samtidig med at aids-epidemien rammer byens homoseksuelle samfund.
Et lesbisk postmandsbryllup i provinsen, en bosnisk-muslimsk københavner-dj og en moderne kernefamilie, der går til synkronsvømning. Lesbisk liv i Danmark anno 2009 er lige så varieret, mærkeligt og almindeligt som livet i det øvrige samfund. Filmen afspejler en mangfoldig nutid og skuer tilbage i fortiden for at undersøge, hvad danske lesbiske egentlig er - og hvordan. Gennem filmens hovedpersoner får vi indblik i det hemmelige, lesbiske liv i 1950'ernes København, i Femølejrens friere forhold til lesbisk sex og i nutids-Danmarks brede palet af valgmuligheder for lesbiske. Kvinder mellem 19 og 84 beretter om alle aspekter af livet, illustreret med udfordrende animationer, omfattende arkivmateriale og et dynamisk soundtrack.
Filmen undersøger en række situationer mellem kroppe, der rækker ud efter hinanden. Hvor tæt kan man komme? Og kan man nogensinde komme tæt nok på? Hvornår er tæt for tæt, og hvordan gemmer man sig så for den anden? Formen er eksperimenterende og fremstiller kroppenes møde i smukke og anderledes nærbilleder, der undviger den gængse pornografiske fremstilling af nøgne kroppe. I samspil med improvisationer af moderne dansere har instruktør og fotograf arbejdet med en "nærbilledets koreografi". Resultatet er en billedballet, der rummer både skønhed og klaustrofobisk rædsel i sin fremstilling af følelser som angst, nærhed og afstand. Filmen slører forskelle – både mellem kønnene og mellem hetero- og homoseksualitet. "Close" er første del af trilogien "Mismeetings". De to senere film er "Invisible", der iagttager ventende mennesker ved et busstoppested og "Outside", en skælmsk film om menneskets adfærd i den storslåede natur.
Om menneskesmugling:
Dokumentarfilm der dykker ned i en verden som ikke er set før. For hvem er de mennesker som hvert år sender hundredetusinder af illegale immigranter ind i Europa? Kom med når menneskesmuglerne lukker os helt ind i et af verdens største rejsebureauer. Her ser vi produktionen af falske pas og hvordan de bruges til at smugle migranter gennem europæiske lufthavne på deres vej mod Danmark, Tyskland og andre nordeuropæiske lande. Og følg med når vi drager til det nye smuglerland Libyen, hvor migranter bliver solgt som slaver og prostituerede. Filmen følger for eksempel gennem et år menneskesmugleren Ali.
Om sigøjnere – romaer:
Om den polske roma, Bronislawa Wajs (1908-87), bedre kendt som Papusza, der blev den første kvindelige sigøjnerforfatter og sangerinde kendt udenfor roma-kredse. Hendes berømmelse kom dog til at kost hende dyrt.
Om tortur:
Under junta-tiden (1967-74) i Grækenland blev unge værnepligtige trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler. Filmen trænger ind i bødlens psykologi. Eks-bødler interviewes. Samtidig skildres følgerne af en lang og pinefuld tortur for ofrene og deres familie.
I 1961, flyttede den tyske missionær Paul Schäfer til Chile med sin evangeliske kirkeforsamling. Deres officielle formål var at hjælpe de fattige. De oprettede Colonia Dignidad (Værdighedens Koloni), der forvandlede sig til en lukket sekt. Igennem mere end 40 år levede kolonien med systematisk vold og børnemisbrug. Og under Pinochets diktatur hjalp kolonien med at torturere, dræbe og lave massegrave til politiske fanger på deres 16.000 hektar store land. Filmen undersøger, hvordan de, der er blevet tilbage, forholder sig til fortiden og skaber mening i nutiden. Undervejs møder vi dem, der fuldstændig fornægter rædslerne, som har fundet sted og kun ønsker at mindes de gode øjeblikke, dem, der stadig kæmper med enorme, psykiske følger og dem, som er fanget et sted midt imellem.
Om koncentrationslejrene i nazitidens Tyskland hvor farvebilleder af den i dag delvist raserede og overgroede lejr Auschwitz-Birkenau er klippet sammen med sort-hvide arkivbilleder af torturerede og udmarvede fanger, som engang levede på stedet.
Om ytringsfrihed:
Filmens instruktør, Ahmad Jalali Farahani, er en landflygtig iransk filmskaber og journalist, forfulgt og tortureret af Ahmadinejad-regimet. Ahmads film er en hyldest til den store, kulturelle arv i Iran med dens brug af den mundtlige historiefortællings tradition; hans poetiske, fortællende stil understøtter hele filmen, mens hemmeligt filmet materiale, aldrig tidligere vist, er sammenvævet som i et fint tæppe. Denne film er en kunstnerisk og visuel fortælling, der viser de frygtelige konsekvenser de iranske journalister må lide med , hvis de ønsker at beskrive sandheden og kæmpe for retten til det frie ord.
Undervisningsmateriale om menneskerettigheder
Institut for menneskerettigheder
På temasiden ligger en undervisningsvejledning og fem læringsforløb med refleksions- og diskussionsøvelser, quizzer og film.