Hvad var valgkongedømmet?
Kongedømmet var i ældre tid et valgkongedømme, men i praksis begrænsede valget sig normalt til den ældste søn af den regerende konge. Valgkongedømmet varede indtil enevældens indførelse i 1660. Under valgkongedømmet blev kongen valgt af de førende stormænd inden for adelen og kirken, der med tiden forsamledes i rigsrådet. Rigsrådet og kongen var ifølge bogen "Danmarks konger og dronninger" af Lars Bisgaard m. fl. (se kilder) to modsatte poler i en magtbalance, der hele tiden var under forandring.
Til gengæld for valget måtte kongen som oftest underskrive en håndfæstning, som begrænsede kongens råderum. Håndfæstningen var en slags kontrakt, der fastlagde betingelserne for kongens regeringsperiode. Håndfæstningerne kunne være meget strenge, hvis kongemagten stod svagt i forhold til stormændene.
Hvad er arvekongedømmet, og hvad var enevælden?
Ved indførelsen af enevældigt monarki i 1660 afløstes valgkongedømmet af arveligt monarki. Det vil sige, at tronen automatisk overgik til kongens førstefødte søn. Rigsrådet mistede sin indflydelse på kongens magt. Hvis kongen ikke havde sønner født inden for ægteskabet, var der også bestemmelser, der så afgjorde arvefølgen.
Den enevældige konges magt var absolut. Han stod alene til ansvar over for Gud. Ifølge artiklen "Enevælden 1660-1849" på Danmarkshistorien.dk (se kilder) havde kongen den samlede statsmagt som både lovgiver, regent og øverste dommer. Kongerne kunne i princippet bestemme enerådigt, men de fleste konger i enevælds-perioden støttede sig til rådgivere i form af ledende embedsmænd.
Arvekongedømmet fortsatte, også efter at monarkiet blev ændret fra enevældigt til konstitutionelt i forbindelse med grundloven fra 1849, og det er stadig arvekongedømme, vi har i Danmark i dag.
Hvad er konstitutionelt monarki?
Det konstitutionelle monarki blev indført i Danmark i forbindelse med Junigrundloven af 1849. At monarkiet er konstitutionelt betyder ifølge "Danmarks konger og dronninger" af Lars Bisgaard m. fl. (se kilder), at kongen ikke på egen hånd kan lovgive eller på anden måde regere uden om landets ministre. Ministrene står til gengæld til ansvar over for den folkevalgte forsamling, som i dag er Folketinget.
Med andre ord blev Danmarks styre demokratiseret, selv om kongen dog først for alvor blandede sig uden om landets ledelse fra og med systemskiftet i 1901. Monarkens væsentligste opgaver er ifølge Kongehuset.dk (se kilder) at repræsentere Danmark udadtil og være samlingspunkt indadtil. Selv om monarken underskriver alle love, har de kun gyldighed, når en minister også har skrevet under. Som statsoverhoved medvirker regenten også ved regeringsdannelser.