Hvor bruger man allerede IoT?
Listen over hverdagsting, der allerede er udviklet til at gå online, er lang. Der findes tandbørster, der kan optimere børsteteknik og mundhygiejne og levere online analyser af tandbørstningen, og der er udviklet lyspærer, badevægte, robotplæneklippere, musikafspillere og brændeovne, som er koblet til internettet, kan man læse i artiklen ”Din tandbørste og pejsen er online” på Politiken.dk (se kilder).
Også i udviklingen af såkaldte Smart Cities – intelligente byer – bruger man Internet of Things. Her er IoT-teknologi med til at gøre byerne smartere ved at koble lyskryds, sensorer i vejbaner, parkeringspladser, skraldespande og luftforureningsmålere på internettet. Det kan gøre det lettere at finde en parkeringsplads, holde øje med luftforureningen og planlægge skraldebilens rute. Dette er bare et par eksempler på, hvordan IoT allerede indgår i hverdagen og i udvikling af vores omgivelser. I starten af 2017 var 8,4 milliarder ting forbundet med internettet, fremgår det af artiklen ”Hvad er Internet of Things, og hvad bruger vi det til?” (se kilder). Københavns Kommune er en af i alt 25 danske kommuner, der arbejder med smart city-løsninger, viser en undersøgelse fra det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, fremgår det af artiklen ”Sensorer og Big Data forandrer verdens byer” i Ingeniøren (se kilder).
Hvad er Google Home og Amazone Alexa?
Både Google og Amazon har udviklet robotassistenter, der kan adlyde ordrer. Google Home er en digital assistent indbygget i en højttaler, som man kan få til at gøre forskellige ting, f.eks. tænde for lyset i bestemte rum, afspille en sang, man ønsker, eller justere varmen i rummet, blot man giver besked med sin stemme. Amazon Alexa er en tilsvarende højttaler, som via indbyggede mikrofoner kan opfange stemmekommandoer. Amazon Alexa kan også svare på, hvordan vejret bliver i morgen og levere dagens nyheder inden for bestemte områder, man ønsker at blive opdateret på. Også Apple har udviklet robotten Siri, som kan svare på spørgsmål ved at søge på nettet og adlyde forskellige ordrer. Robotterne kan endda agere sekretær ved at besvare telefonopkald og løse forholdsvis simple kalenderopgaver som at bestille en tid hos frisøren. I artiklen ”Forfattere og komikere giver virtuelle assistenter personlighed” på Altomdata.dk (se kilder) kan man læse om, at virksomheder hyrer skuespillere, forfattere og andre kunstnere til at hjælpe med at designe så troværdige og pålidelige mennesketro robotassistenter som muligt.
Hvor udbredt er brug af IoT i Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik bruger 35% af alle danske virksomheder IoT. I alt var der i slutningen af 2018 over 8 milliarder IoT-enheder på nettet globalt set, og analysefirmaet Gartner forudser, at tallet stiger til 80 milliarder i 2020, fremgår det af artiklen ”It-ansvarlige: Der er for lidt styr på Internet of Things” på Version2.dk (se kilder).
Hvad er det økonomiske potentiale i IOT?
Ifølge artiklen ”Internet of Things skal gøres etisk forsvarligt” på Prosa.dk (se kilder) vurderede en EU-rapport fra 2015, at det europæiske IoT-marked i 2020 vil have en værdi af over 1.000 milliarder euro.