Uddybning af terrorangrebet den 11. september 2001

Hvad har 9/11 betydet for den danske lovgivning?

Siden angrebet den 11. september 2001 har der i den vestlige verden været et stort fokus på at forhindre lignende angreb, bl.a. gennem vedtagelse af antiterrorlove. Det gælder også i Danmark, hvor de dele af lovgivningen, der har med terror- og terrorbekæmpelse at gøre, er blevet kraftigt udvidet. Nogle af de vigtige lovændringer har handlet om at definere – og udvide – hvad der juridisk forstås som terrorisme. De danske efterretningstjenester har også fået en del nye beføjelser, altså flere muligheder og redskaber til at efterforske terror.

De fleste større lovændringer omkring terror- og terrorbekæmpelse er blevet vedtaget af relativt brede flertal i Folketinget. Den nye lovgivning er dog også blevet kritiseret, blandt andet af organisationer som Amnesty International, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder. Et eksempel på kritik af de danske lovændringer er Amnesty Internationals notat om de danske antiterrorlove, afgivet til Folketingets Retsudvalg (se kilder). Amnesty kritiserer heri bl.a., at lovgivningens definition af terrorisme er juridisk tvetydig – altså at den kan forstås på flere måder – og at efterretningstjenesterne har fået for mange muligheder for at overvåge borgere, uden at domstolene kan og skal kontrollere, hvad og hvem de overvåger.

Hvilke økonomiske omkostninger har 9/11 haft?

Ud over tabet af menneskeliv var der også store økonomiske tab forbundet med angrebet 11. september 2001. Umiddelbart kostede 9/11 USA 55 millioner dollar i tabt arbejdsfortjeneste og bygningsmasse. Ifølge artiklen ”Så meget har 9/11 kostet” (se kilder) er de største udgifter dog de, som var indirekte afledt af angrebet. Det handler f.eks. om udgifter til de efterfølgende krige i Irak og Afghanistan, det forhøjerede beredskab og de ændrede luftfartsregler. Disse ting vurderes at have kostet omkring 1.788 milliarder dollars.

Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning 9/11 og eftervirkningerne heraf har haft på den internationale økonomi. Der findes heller ikke noget skøn over, hvad den danske stat har brugt på terrorbekæmpelse siden 2001. Læs mere om den danske økonomi og terrorbekæmpelse i artiklen ”Ingen ved, hvad det koster at bekæmpe terror” (se kilder).