Uddybning af Maastricht-traktaten

Hvordan opstod EF/EU?

Ifølge Danmarkshistorien.dk (se kilder) blev de første spadestik til et tættere europæisk samarbejde taget i 1951 for at modvirke 2. Verdenskrigs kaos (Læs nærmere i Faktalink-artiklen om 2. Verdenskrig). Seks lande –Tyskland, Luxembourg, Holland, Belgien, Italien og Frankrig – dannede Den Europæiske Kul- og Stålunion. Unionen skulle hindre nye krige ved at øge kontrollen med de industrier, der kunne bruges til militær oprustning. To andre mål var at sikre stabile forsyninger af vigtige råstoffer og skabe økonomisk vækst og stabilitet.

Rom-traktaten fra 1957 bliver anset for at være den grundlæggende traktat i det nuværende EU-samarbejde. Den er tiltrådt af alle lande, der har tilsluttet sig først EF (Det Europæiske Fællesskab) og siden EU (den Europæiske Union). Hovedformålet med Rom-traktaten var at fjerne toldmure mellem medlemslandene og derigennem øge den samlede økonomiske vækst.

Danmark trådte ind i EF 1. januar 1973. Det skete efter en folkeafstemning 2. oktober 1972, hvor flertal på 63,4% af vælgerne stemte ja til medlemskab.

 

Journalist og cand.mag. Claus Bangsholm forklarer EUs historie på seks minutter

 

Hvad gik forud for Maastricht-traktaten?

I bogen ”Europa – 1000 års historie” (se kilder) forklarer Kristian Hvidt, at 1980erne var præget af kold krig mellem supermagterne Sovjetunionen og USA, hvor Vesteuropa følte sig i klemme. Samtidig var der kommet så mange medlemslande i EF, at EF repræsenterede 320 millioner mennesker. De store lande EF-lande ønskede, at det europæiske fællesskab skulle udvikle en fælles udenrigspolitik og en militær dimension. Fortalerne for Maastricht-traktatens unionstanke ønskede at kunne ’tale med én stemme’, bl.a. for at kunne handle mere selvstændigt i det polariserede internationale klima.

Befolkningen i Danmark havde i 1986 stemt ja til ’EF-pakken’ eller Den Europæiske Fælles Akt. EF-pakken udvidede endnu en gang formålet med EF. Den gjorde også de enkelte medlemslandes indflydelse mindre ved at overføre mange kompetencer til EF inden for især forskning, udvikling, miljø og den fælles udenrigspolitik. Pakken skulle desuden styrke det åbne marked, herunder udvikle EFs fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik styrkede EFs landmænd mod konkurrence fra lande uden for fællesskabet. Dansk landbrug tjente mange penge på den nye landbrugspolitik, og opbakningen til EF voksede støt blandt danskerne.