Hvad var baggrunden for vedtagelsen af Verdenserklæringen?
Allerede i 1600-tallet fandtes der ifølge filosoffen Zoltan Zigedy (se kilder) forestillinger om menneskets naturlige eller universelle rettigheder, bl.a. formuleret i kølvandet på den britiske borgerkrig. Forestillinger om menneskerettigheder spillede også en afgørende rolle omkring både Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776 og Den Franske Revolution 1789-1799.
Da FNs Verdenserklæring blev vedtaget i 1948, var det imidlertid første gang, der blev formuleret konkrete, universelle rettigheder, som de fleste af verdens lande principielt har tilsluttet sig. Erklæringen er oversat til 500 sprog og blev oprindeligt formuleret i direkte forlængelse af Anden Verdenskrig skriver FN under ”History of The Document” (se kilder).
Hvilke andre erklæringer om menneskerettigheder findes der?
Der findes flere andre erklæringer om menneskerettigheder, som f.eks. er vedtaget af regionale organisationer eller sammenslutninger baseret på en bestemt religion.
I dansk sammenhæng er den vigtigste menneskerettighedserklæring udover FNs Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blev underskrevet i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Danmark. Konventionen er vedtaget under Europarådet, der ligesom FN har vedtaget en række yderligere konventioner, som er retligt bindende for medlemsstaterne. Det gælder f.eks. den Europæiske Socialpagt til beskyttelse af økonomiske og sociale rettigheder. På den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside (se kilder) kan du læse mere om historien bag samt finde f.eks. de seneste domme.
Der findes også f.eks. Inter-American Commission on Human Rights under Organization of American States (OAS) med en tilknyttet menneskerettighedsdomstol. OAS dækker Nordamerika (Canada og USA) samt Latinamerika og blev dannet med American Declaration of the Rights and Duties of Man i april 1948 med henblik på regional solidaritet og samarbejde.