Hvilken betydning har havet og vandet i religiøse traditioner og myter?
Havet og vandet spiller en afgørende rolle i mange religiøse forestillinger om verdens skabelse, enten som livgivende eller ødelæggende kraft. I Det Gamle Testamentes tid tolkede jøderne i Mellemøsten vandet som Guds gave eller velsignelse, mens tørke blev tolket som et ondt varsel eller en trussel fra oven. Også syndfloden indgår centralt i religiøse fortællinger om, hvordan Gud kunne opdrage eller straffe menneskene. Den bibelske dåb er et eksempel på vandets symbolske betydning. Her vaskes menneskets synder bort som adgang til menigheden, som Johannes Døberen døbte Jesus i Jordanfloden. Også muslimer foretager en rituel renselse før bøn ved at vaske hænder, hoved, ansigt og fødder. I Indien tilbeder hinduerne syv hellige floder, hvoraf den største – Ganges – er opkaldt efter modergudinden, der ifølge de religiøse skrifter blev tvunget ned på jorden, hvorefter hun tog skikkelse af en flod. Det kan man læse i artiklen ”Vandets betydning i verdens mytologier” (se kilder). Hos inuitterne i Grønland og Canada står den religiøse myte om havguden, Havets Moder, også kaldet Havkvinden, centralt. Myten fortæller, at Havkvinden lever på havets bund, hvor hun vogter sødyrenes velbefindende. Hvis ikke menneskene behandler havets dyr med respekt, får Havkvinden håret smurt ind i snavs fra menneskenes ondskab. Så må lokale åndemanere rejse ned i dybet og trække de onde gerninger ud af hendes lokker. Først herefter kunne nye sødyr fødes og senere blive til menneskeføde. Det kan man læse i artiklen ”Vand gennem tiderne” på National Geographic Danmarks hjemmeside (se kilder).
Hvilken betydning spiller havet i den græske mytologi?
Den græske mytologi er fuld af havvæsner og guder, der er forbundet til havet. De gamle grækere opfattede ligefrem regn som himmelguden Zeus’ tårer. Den græske mytologi har også sin helt egen havets Gud, Poseidon, der er bror til himmelguden Zeus. Og gudinden for elskov, kærlighed og frugtbarhed, Afrodite, blev født af det havskum, der opstod, da den kastrerede himmelgud Uranos lem ramte havet. Afros betyder ’skum’ på græsk, og Afrodite kaldes også Den Skumfødte. Også myten om øen Atlantis siger noget om, hvor voldsom magt havet havde over mennesket i oldtidens Grækenland. Artiklen ”Myten om Atlantis – fup eller fakta” på Videnskab.dk (se kilder) beskriver, hvordan havguden Poseidon levede på øen Atlantis med et flot tempel og kongepalads. Øens beboere nedstammede fra Poseidon, og mange af dem drog ud i verden for at erobre land i Europa og Afrika og var med til at etablere Atlantis som en suveræn flådenation. Men da øens beboere begyndte at opføre sig som almindelige mennesker med laster og synder, og Atlantis tabte en krig mod Athen, sank Atlantis i havet.
Hvad er fortællingen om Odysseus?
Odysseus er en af den græske mytologis sagnhelte og konge på øen Ithaka. Gift med Penelope, far til Telemachos og hovedpersonen i Homers værk Odysseen, hvor han optræder som en modig, intelligent verdensmand. Odysseen er sagnet om Odysseus’ farefulde hjemrejse over havet efter 10 års kamp mod trojanerne i Troja. På skibet fejrer han og de andre græske soldater sejren ved at drikke sig så fulde, at de falder i søvn. Skibet kommer ud af kurs, og da de vågner, er de landet på kyklopernes ø. Kykloperne er enøjede, menneskeædende kæmper. Øens største kyklop tager Odysseus og resten af soldaterne til fange i sin grotte for senere at ville æde dem. Men da lægger Odysseus en snedig plan. Først fortæller han kyklopen, at han hedder ’Ingen’. Og da kyklopen senere lægger sig til at sove, snitter han en hyrdestok sylespids, tænder ild i den og fører den ind i øjet på kyklopen, som bliver blind. Kæmpekyklopens skrig tilkalder øens øvrige kykloper. Men da de spørger, hvem der har smadret hans øje, råber han ’Ingen’! Og da kæmpekyklopen senere ruller stenen til side for at lukke sine får ud af grotten, hvor Odysseus og hans soldaterkammerater er taget til fange, slipper de fri ved at hægte sig fast under fårene. Mødet med kyklopen optræder i malerier og skulpturer fra 600 f.Kr. til nutiden, og ”Odysseen” har inspireret til talrige digte, romaner, dramatiseringer, operaer, film og tegneserier.
Hvordan har havet leveret inspiration til danske litterære værker?
Også den danske litteratur er fyldt med fortællinger med havet som dramatisk eller forførende omdrejningspunkt. H.C. Andersens eventyr ”Den lille havfrue”, Hans Kirks ”Fiskerne”. Carsten Jensens ”Vi, de druknede” om sømandssamfundet i byen Marstal gennem flere generationer. ”Kaskelotternes sang”, Bent Hallers miljøbevidste eventyr om kaskelothvalernes sammenhold og kamp for at overleve. Det er bare et par af de klassiske danske værker, der henter inspiration i havet. Sidstnævnte er siden filmatiseret med titlen ”Samson og Sally” (se kilder). Også mange internationale forfattere har tematiseret havet i deres litteratur, f.eks. Ernest Hemingway i ”Den gamle mand og havet”.
Hvordan har havet leveret inspiration til nogle af verdenslitteraturens store værker gennem tiden?
Litteratur fra forskellige tider spejler, hvordan menneskets forhold til havet har ændret sig. I tiden indtil cirka 1500 e.Kr skildres havet oftest som mystikkens sted fuldt af fare, underlagt guddommelige kræfter. Herefter bliver havet i højere grad beskrevet som fortryllende og som scene for forjættende eventyr. Havet adskiller ikke kun mennesker og nationer, men forbinder dem også. Havet bliver symbol på muligheder for territorial, bevidsthedsmæssig, videnskabelig, religiøs og økonomisk ekspansion. I forfatteren Daniel Defoes ”Robinson Crusoe” (1719) bliver havet f.eks. beskrevet som scene for eventyr. Robinson Crusoe sejler med ubegrænset tro på egne evner ud for at opleve og undersøge verden. Senere vender temaet om undergang tilbage, f.eks. i den amerikanske forfatter Herman Melvilles sørøverroman ”Moby Dick” fra 1851. Romanen er en dystopisk fortælling om, hvordan jorden går under i en økologisk katastrofe som følge af menneskers og industriens rovdrift på jordens og havets ressourcer. I fortællingen forvandles havet fra maskine til plastik. De aktuelle klimaudfordringer med forurening, opvarmning, forsuring og plastikforurening af verdenshavene har gjort Melvilles ”Moby Dick” aktuel igen. I artiklen ”Litteratur og havet” på Litteratursiden.dk (se kilder) kan man læse mere om, hvordan litteraturen gennem tiden har skildret forholdet mellem mennesket og havet.
Hvilken betydning har havet for globalisering, opdagelsesrejser og kulturel udveksling?
Havet har har været en udfordrende og gådefuld distance mellem kontinenter, der har forbundet folk og skabt kulturel udveksling i forbindelse med handel, udforskning og erobring af nyt land. Som da den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama i 1498 fandt søvejen til Indien syd om Afrika, en ekspedition han var blevet udpeget til at udføre opdagelsesrejsen af den portugisiske Prins Henrik Søfareren. Eller da søfareren Christoffer Columbus i 1492 fandt, hvad han først troede var Indien, men viste sig at være Amerika, som man kan læse mere om i artiklen ”Christoffer Columbus: Den gådefulde opdager” (se kilder).