Hvad var Augustoprøret?
Augustoprøret var en række store strejker og uroligheder i Danmark i august 1943 – under Anden Verdenskrig – der bragte den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt til ophør. I 1943 fik tyske nederlag på bl.a. Østfronten mange danskere til at tro, at krigen snart var slut. Samtidig steg antallet af sabotageaktioner, og det fik stemningen i befolkningen til at vende. Situationen udviklede sig i løbet august til store generalstrejker og optøjer i en række danske byer. Tyskerne stillede 28. august et krav til den danske regering: Regeringen skulle indføre undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Regeringen valgte i stedet at gå af. Dermed var det, der bliver kaldt samarbejdspolitikken, et afsluttet kapitel.
Hvad gik forud for Augustoprøret?
Da Danmark under Anden Verdenskrig blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940, blev den danske regering stillet over for et svært valg: samarbejde eller modstand. Det sidste ville formodentlig føre til, at besættelsesmagten ville afskaffe folkestyret, og mange troede desuden, at Tyskland snart ville vinde krigen. Regeringen, de store politiske partier og erhvervslivet valgte derfor at samarbejde med besættelsesmagten. Der blev i sommeren 1940 dannet en tværpolitisk samlingsregering, der forhandlede en række handelsaftaler på plads med tyskerne. Til gengæld for samarbejdsviljen fik regering, folketing og myndigheder som f.eks. retsvæsen og politi lov til at fungere som hidtil. Prisen var dog store indskrænkninger i borgernes rettigheder. Bl.a. blev det i 1941 forbudt at være kommunist, og mange virksomheder skulle nu producere for tyskerne. Ifølge historikeren Hans Kirchhoff i bogen ”Samarbejde og modstand under besættelsen” (se kilder) accepterede befolkningen dog stort set samarbejdspolitikken. Denne accept varede frem til sommeren 1943.
Hvad var Jødeaktionen?
Jødeaktionen var den tyske besættelsesmagts arrestation og deportation af de danske jøder i oktober 1943. På dette tidspunkt var de tyske nazister i fuld gang med at udrydde Europas jødiske befolkning. I Danmark havde de 7-8.000 jøder indtil da levet i nogenlunde fred, fordi tyskerne derved kunne holde sig på god fod med den danske regering. Efter Augustoprøret var situationen imidlertid forandret. Den tyske politiske leder i Danmark, Werner Best, foreslog derfor i et telegram til Berlin 8. september (se kilder) en deportation af de danske jøder. Historikerne Kreth og Mogensen skriver i bogen ”Flugten til Sverige” (se kilder), at Best spillede et politisk dobbeltspil. For at styrke sin egen position gav han 28. september sin medarbejder Georg Duckwitz grønt lys til at advare den jødiske menighed i København. En omfattende redningsaktion blev sat i gang af modstandsgrupperne. Fra havne på Sjælland blev mere end 7.000 personer smuglet over Øresund til det neutrale Sverige. Da det tyske politi natten mellem 1. og 2. oktober slog til mod jøderne i deres hjem, var de fleste derfor allerede flygtet.