børn med yoyo
Børn spiller yoyo
Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Børn i gamle dage (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet, oktober 2019.
Top image group
børn med yoyo
Børn spiller yoyo
Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Indledning

I gamle dage opfattede man børn som små versioner af voksne. Så et barn, der levede for 100 år siden, havde en helt anden tilværelse end danske børn har i dag. Børn skulle ses, ikke høres. De måtte kun tale når de blev spurgt.

Der var ingen vuggestuer og børnehaver, og der var ikke meget tid til at lege i. Når børnene ikke var i skole, hjalp de i stedet til med at passe deres søskende og tjene penge til familien. Det betød, at mange børn arbejdede, og deres arbejdsvilkår var ikke for småbørn.

I Den Gamle By kan børn prøve at være barn for en dag i 1800-tallet. Det er hårdt arbejde med pligter, tøjvask og salmevers der skal læres udenad. Udviklingsmedarbejder Christin Vestager Clausen fortæller om overvejelserne bag forløbet "En dag som barn i 1864".

 

I Den Gamle By i Aarhus kan børn prøve at være barn for en dag i 1800-tallet. Det er hårdt arbejde med pligter, tøjvask og salmevers, der skal læres udenad.

 

 

Artikel type
faktalinklight

Hvordan var hverdagen for børn omkring år 1900?

Der var stor forskel på hvordan børnenes opvækst var. Om de boede i byen eller på landet, eller om deres forældre var rige eller fattige. Langt de fleste var fattige, så det var nødvendigt at børnene hjalp til med at tjene penge. Mange børn døde som helt små af sygdomme fordi der var dårlig hygiejne eller mangel på mad. Det skete også at mødrene døde under fødslen. I 1910 døde cirka hvert tiende danske barn før det var fyldt 1 år.

Hvordan levede bøndernes børn?

I slutningen af 1800-tallet boede de fleste folk på landet. Her var det helt naturligt at de hjalp til fra de var helt små. Hvis pigerne passede deres mindre søskende, kunne deres mor for eksempel tjene lidt penge ved at vaske tøj for andre. Og drengene hjalp til på markerne og med dyrene.

Når bøndernes børn var 10-12 år, blev de sendt ud for at tjene på andre gårde. Pigerne kunne blive sat til at malke, og drengene vogtede får og køer. En arbejdsdag var typisk 14-16 timer, lønnen var lav og den mad, børnene fik, var ofte dårlig og ensformig.

Børnene var en arbejdskraft man ikke kunne undvære. Derfor var der mange af børnene på landet der kun kom meget lidt i skole, selvom forældrene fik bøder når deres børn ikke kom til undervisningen.

Hvordan levede arbejdernes børn?

Flere og flere folk flyttede fra landet til byerne i slutningen af 1800-tallet. De søgte arbejde på de mange fabrikker i byerne. Arbejdernes børn arbejdede også. De kunne være mælkedrenge eller arbejde på fabrik. De fleste bybørn arbejdede med at lave tændstikker, tobak eller stof. De arbejdede mellem 4-6 timer om dagen, enten før eller efter skole. Mange blev syge eller forgiftede fordi de arbejdede under dårlige forhold.

I 1873 blev det forbudt for børn under 10 år at arbejde på fabrik. De ældre børn måtte ikke arbejde mere end 6,5 time om dagen, og nattearbejde blev forbudt.

børn

Børn på gade i 1915. Foto: Holger Damgaard. Det Kongelige Bibliotek.

 

Hvordan levede borgernes børn?

Overklassens børn havde en meget anderledes barndom end bøndernes og arbejdernes. De rige familier havde tjenestefolk ansat til at lave mad og ordne hjemmet, så mor og børn behøvede ikke at arbejde. I stedet lærte børnene gode manerer og at spille klaver. De havde også tid til at lege med dukker, glansbilleder og tinsoldater. Men de legede kun med børn der var fra overklassen ligesom dem selv. Det var nemt at se på et barns udseende om de kom fra borgerskabet. De havde for eksempel tøj på, når de badede på stranden, fordi det ikke var fint at blive solbrun, mens de fattige børn badede uden tøj.

Hvordan var skolen?

På de små skoler på landet var der ofte kun en lærer og to klasser: en for de 7-10-årige og en for de 11-14-årige. De ældre elever gik mindre i skole i de perioder hvor der var brug for deres arbejde i landbruget. I skolerne sad de dygtige og artige elever forrest, mens de børn, der ikke var gode til at læse, skrive og regne, blev placeret bagerst i klasselokalet. I undervisningen brugte lærerne landkort og kuglerammer. Da man ikke havde hverken fjernsyn eller internet, brugte man i stedet nogle billeder der hed anskuelsestavler. De kunne for eksempel forestille planter eller historiske begivenheder.

Hvordan blev eleverne straffet i skolen?

Det var helt normalt at børnene blev slået både derhjemme og i skolen. Og selvom der stod i skoleloven fra 1814 at man ikke måtte give eleverne lussinger, måtte lærerne gerne straffe børnene. Straffen kunne være noget man kaldte eftersidninger. Det betød at de skulle blive siddende efter skole og skamme sig. Den tid, de sad der, var for det meste den eneste fritid de havde i løbet af en dag før de skulle på arbejde om aftenen.

Hvorfor var drenge og piger adskilt i skolerne?

Piger og drenge gik ikke i klasse sammen af den grund, fordi de ikke skulle have den samme uddannelse. Drengene havde fag som sløjd og matematik, så de kunne komme ud at arbejde og tjene penge til at forsørge deres familie. Pigerne blev undervist i de færdigheder, de skulle bruge, når de blev mødre eller husmødre. De blev derfor undervist i at lave mad, gøre rent og passe børn.