Hvorfor taler vi om behov for forandringer?
Befolkningstilvækst, klimaforandringer, øget pres på naturressourcer og fødevareproduktion er bare nogle af de faktorer, der tvinger os til at tænke i alternative idéer til forandring. For med flere munde at mætte, skal der produceres mere mad. Og med produktionen af mad, som den ser ud i dag, hvor kød udgør en stor del af fødevareproduktionen, vil der på sigt 1) ikke være mad nok 2) ikke være ressourcer nok til at producere den. Slet ikke set i lyset af hvor stort et pres på klimaet og naturen, nutidens fødevareproduktion medfører. Den hastige udvikling af teknologiske muligheder er endnu en blandt flere faktorer, som tvinger os til at tænke nyt. For hvordan skal man f.eks. sikre fremtidens arbejdspladser, når robotter kan overtage stadigt flere arbejdsopgaver, som hidtil har været udført af mennesker?
Hvad er disruption?
Begrebet disruption blev første gang beskrevet i 1995 af den amerikanske økonom Clayton M. Christensen i en artikel i Harvard Business Review. Disruption betyder forstyrrelse eller afbrydelse af det etablerede. Begrebet er de seneste år blevet brugt til at beskrive det potentiale, der kan følge med forandringer i en branche, når ny teknologi, nye produkter og services undergraver eller nedbryder de forretningsmodeller, som branchen tidligere har været baseret på. Nogle anser disruption for at være et overvejende positivt fænomen, der skaber nye muligheder for vækst og udvikling, mens andre ser det som en trussel, fordi det kan medføre, at mange arbejdspladser forsvinder. Begrebet bruges også i bredere forstand om omfattende ændringer f.eks. inden for teknologi, brug af kunstig intelligens og andre opfindelser, som medfører grundlæggende ændringer i vores måde at leve på. Desuden bruges begrebet i mere overført betydning om grundlæggende ændringer, f.eks. om at ændre afgørende på sine værdier eller måde at leve på, ”at disrupte sit liv”. Det kan man læse mere om i faktalinket ”Disruption” (se kilder).
Hvilke eksempler på disruption har vi set i Danmark?
Blandt de mest kendte eksempler på virksomheder, der har oplevet disruption, er:
· videoudlejningskæden Blockbuster, der tabte markedet til Netflix og andre streamingtjenester.
· AirBnB, der er blevet en seriøs konkurrent til etablerede hoteller
· Taxatjenesten Uber, der har presset taxabranchen betydeligt.
Disruption er blevet en art synonym for digital omstilling.
Hvad er målet med Disruptionrådet?
”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” blev nedsat i 2016 og består af 33 faste medlemmer med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i spidsen. Medlemmerne er repræsentanter for bl.a. fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt virksomhedsledere, økonomiske eksperter og flere andre, heriblandt skuespiller og instruktør Hella Joof. Rådets opgave er at indkredse nye muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen og udspringer af digitalisering, som f.eks. robotter og kunstig intelligens.
Hvilke samfundsudfordringer søger Disruptionrådet at finde alternative og nye løsninger på?
Disruptionrådet har fokus på en lang række udfordringer, men fokuserer særligt på udfordringer forårsaget af globalisering, udvikling af nye teknologier, der påvirker arbejdsmarkedet, virksomheders konkurrenceevne og det uddannelsessystem, som gerne skulle kunne ruste nye generationer til at konkurrere på viden og kompetencer til at udvikle nye løsninger. Det kan man læse om på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under overskriften ”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” (se kilder).