Hvad er fascinationskraften ved Wimbledon?
Kurt Nielsen, der er Danmarks hidtil eneste finalist i herresinglerækkerne, er en passioneret kender af turneringen i Wimbledon. Til artiklen “Wimbledon: Græs, blomster, sol, regn, tennis, og magi” i Politiken (se kilder), fortæller han: “Jeg var her første gang i 1947 og har stort set været her hvert år lige siden. The All England Lawn Tennis Club er ikke en forretning eller et forbund – som i de tre andre grand slam, der skal tjene penge på turneringen, nej her gør man det for spillets skyld, fordi man har en glød og en begejstring for tennis. Det tror jeg, er forskellen. Her er klasse, traditioner og historie, ikke forceret og akavet, men naturlig klasse”. Nielsen, der sammen med Boris Becker er den eneste useedede spiller i herrerækken, der er nået frem til turneringens finale, slutter sin karakteristik af med ordene: “Wimbledon er sværere at spille end andre turneringer. Både fordi det er på græs, og fordi man mærker, at man er en del af en lang historie, når man går ind på banen”.
Den tidligere professionelle danske tennisspiller Kenneth Carlsen kom i 1993, 1994 og 2004 selv til tredje runde i Wimbledon. Han fortæller i artiklen ”Græsset er altid lidt grønnere i Wimbledon” (se kilder), at turneringen er noget særligt: ”Wimbledon er bare noget helt specielt. Alle de store – legenderne – har vundet der. Når man træder ind på anlægget, kan man nærmest fornemme det der historiske vingesus, der er. Selv folk, som ikke interesserer sig for sport, ved, at Wimbledon er en tennisturnering. Det gør turneringen til noget prestigemæssigt.”
I Wimbledon er forbindelsen mellem fortidens legender og nutidens meget stærk. Således bliver de bedste af dagens Wimbledon-stjerner konstant sammenlignet med fortidens mestre. Dette gælder ikke mindst fortidens fantastiske opgør mellem Borg og McEnroe over for nutidens drabelige dueller mellem Federer og Nadal. Schweiziske Federer trak i 2007 sin rekordsejr nummer fem i land efter en lang og nervepirrende finale, og på tilskuerpladserne sad legenderne Björn Borg, John McEnroe og Boris Becker.
Den samme dyrkelse af fortidens legender er ofte til stede i kvindernes singleturnering. De mest markante blandt de senere års mestre er de amerikanske søstre Venus og Serena Williams, der har vundet turneringen henholdsvis fire og to gange. Disse to dygtige og atletiske spillere bliver konstant sat i forhold til fortidens legender. Dette er især blevet tydeligt med Venus Williams sejre i finalerne i 2007 og 2008. Med dem har hun flere Wimbledon-sejre end nogen anden kvindelig tennisspiller blandt de stadigt aktive. Lillesøster Serena Williams har dog stadig flest single Grand Slam-titler af de to søstre, nemlig 11 over for Venus’ syv triumfer.
Tidligere vindere har særstatus under turneringen, og i 2012 havde turneringens formand, chairman Philip Brook, inviteret nogle særlige gæster i anledning af deres jubilæer i Wimbledons historie. Frank Sedgman havde 60 års jubilæum siden sine single-, double og mixtitler i 1952. Det var 50 år siden Rod Laver vandt sin første Grand Slam i 1952, og André Agassi og Stefanie Graf kunne begge fejre 20 års jubilæum for deres singletitler i 1992.
Hvor stor er tilskuerinteressen?
Turneringen følges hvert år dagligt, ifølge Wimbledons officielle hjemmeside (se kilder), af ca. 38.500 tilskuere omkring anlæggets tennisbaner, og hvert år meldes alt udsolgt.
Hovedparten af tilskuerne har købt billetterne på forhånd. I Wimbledon er det imidlertid en tradition, at der hver turneringsdag sættes omkring 6.000 billetter til salg til samme dags turneringskampe. For at få fat i en af disse eftertragtede billetter skal man møde op og stille sig i kø ved turneringens tælleapparater. Banerne i Wimbledon er meget forskellige med hensyn til tilskuerkapacitet. På hjemmesiden www.wimbledontennis.co.uk (se kilder) oplyses, at der er plads til 23.500 tilskuere på anlæggets mindre baner. Ud over 17 baner er der to opvisningsbaner. Dette er banerne Centre Court og Court No. 1. Centre Court, hvor semifinalerne og finalerne typisk spilles, kan rumme knap 15.000 tilskuere. Court No. 1 kan rumme omkring 11.000 tilskuere.
Hvor stor er interessen fra medierne?
Der blev første gang tv-transmitteret fra Wimbledon-turneringen i 1937. Dermed er turneringen blevet tv-transmitteret siden tv-mediets spæde barndom. Transmissionerne blev produceret af engelske BBC, og dette forhold har givetvis været med til at øge kendskabet til turneringen og dermed dens popularitet verden over. På turneringens officielle hjemmeside (se kilder) oplyses det, at over en halv milliard mennesker i dag har mulighed for at følge den årlige turnering gennem trykte og elektroniske medier. Selvom det er vanskeligt at anslå dette antal præcist, vurderes det, at turneringen er den mest sete verden over.
Der bliver udstedt ca. 3.400 pressekort til folk, der vil dække turneringen. Dermed gives journalisterne og staben af teknisk personel fuld eller delvis adgang til turneringens pressefaciliteter. Turneringen bliver dækket af omkring 50 forskellige radio- og tv-stationer fra hele verden. Interessen fra udenlandske medier hænger typisk sammen med antallet af deltagende spillere fra avisens, radio- eller tv-stationens hjemland. Den mest massive interesse stammer naturligt nok fra de engelske medier, mens amerikanske og franske medier følger på pladserne efter.
Der har i de senere år også været plads til nye tiltag i den ellers konservative tennisturnering i Wimbledon. Blandt nyskabelserne tiltrak især det såkaldte ‘Hawk Eye’-system sig opmærksomhed. Systemet, der er opkaldt efter sin opfinder Paul Hawkins, fungerer ved, at der er blevet monteret en række særlige videokameraer på banerne Centre Court og Court No. 1 samt No. 2 og 3. Optagelserne fra disse kameraer føres ind i en computer, der skaber en meget detaljeret gengivelse af spillet. Denne gengivelse kan så i tvivlstilfælde afspilles på banens storskærme, så spillere, dommere og publikum kan følge en kendelses rigtighed. Det er spillerne selv, der skal appellere en kendelse og bede om at få den vist på storskærm, og det kan hver spiller gøre maksimalt tre gange i hvert sæt.
Hvad skete der for de danske deltagere ved Wimbledon i 2012?
Wimbledon 2012 blev afholdt fra 25. juni til 8. juli. Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki lå i juni 2012 nr. 7 på det internationale kvindelige tennisforbunds, WTA, verdensrangliste, og var dermed selvskrevet til at deltage i årets Wimbledon-turnering. Hun røg dog ud i første runde til østrigeren Tamira Pascek.
Til gengæld blev den danske spiller Frederik Løchte Nielsen i 2012 den første danske vinder af Wimbledon. Sammen med makkeren Jonathan Marray vandt han herredouble-finalen over svenske Robert Lindsted og rumæneren Horia Tecau. Fem sæt og tre timer skulle der til, førend Løchte og hans britiske makker kunne trækker sejren hjem. Frederik Løchte Nielsen er barnebarn af tennisspilleren Kurt Nielsen, som hidtil havde været den eneste danske vinder af en Grand Slam-turnering.
Hvad skete der ved Wimbledon 2014?
Vinderen af Wimbledon 2013, britiske Andy Murray, var én af favoritterne til turneringen i 2014, selvom han var drattet ned på en ottende plads på verdensranglisten, primært på grund af en rygoperation. Turneringens organisator, The All England Club meddelte dog at han ville blive placeret højere i Wimbledons seedning-system. The All England Club meddelte også at seedning-systemet ville få fordelagtig betydning for schweizeren, og tidligere vinder Roger Federer, og 2013-finalist Novak Djokovic, som dermed også var blandt årets mandlige favoritter (se kilder). Det viste sig at være serbiske Novak Djokovic der løb med sejren.
Hos kvinderne var det tjekken Petra Kvitová som løb med sejren efter at have spillet mod canadiske Eugenie Bouchard i en finalekamp der kun varede 55 minutter. Favoritterne inden turneringen var amerikanske Serena Williams og kinesiske Li Na, men de røg begge ud i tredje kamp. Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki nåede helt til fjerde runde før hun blev slået ud.
Billetpriserne til turneringen tog i 2014 en kraftig spurt opad. 2.500 billetter var blevet sat til salg for en pris på 50.000 pund stykket. Det svarer til cirka 453.000 kr. Til gengæld gjaldt disse billetter som et adgangspas til de følgende fem års turneringer med en fast siddeplads. I forhold til tidligere pakkeløsninger udgjorde prisen i 2014 en stigning på 80 % (se kilder).
Hvad skete der ved Wimbledon 2015?
Vinderen af herresinglen blev serbiske Novak Djokovic som vandt Wimbledon for tredje gang. Ligesom det foregående år spillede han finale mod schweiziske Roger Federer. Inden turneringen talte man om at kampen skulle stå mellem 'the big fours', Djokovic, Nadal, Federer og Murray som alle før havde vundet Wimbledon-titlen. Det fremgår af et interview med tenniskommentator Per Colstrup Vinkel på Dr.dk (se kilder) som dog alligevel pegede på Novak Djokovic som sin favorit.
Hos kvinderne var det amerikanske Serena Williams der løb med sejren – det var hendes sjette Wimbledontitel i karrieren. Det var desuden hendes 21. grand slam-titel. Hun kom allerede til turneringen som absolut storfavorit efter at have vundet Australian Open og French Open selvom tennisekspert Per Colstrup Vinkel overfor DR også pegede på at yngre spillere som Petra Kvitova kunne spille et så hurtigt spil at Williams ikke kunne følge med (se kilder).