Hvordan reagerer ofret under en voldtægt?
De fleste kvinder, der bliver udsat for voldtægtsforsøg, forsøger at gøre modstand ved eksempelvis skub, spark, gråd eller at forsøge at tale gerningsmanden fra overfaldet. Det gælder ved 84 procent af voldtægtsforsøg viser rapporten ”Voldtægt der anmeldes” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder). Nogle kvinder reagerer imidlertid med at blive passive. De kan føle sig lammede og have en fornemmelse af se situationen udefra og være forsvundet ud af deres krop, mens overgrebet foregår. Efterfølgende får mange kvinder, der har reageret med passivitet, stærk skyldfølelse, fordi de føler, at de burde have kæmpet imod.
Enkelte vælger at tale om deres oplevelser. Popstjernen Lady Gaga har for eksempel fortalt, hvordan hun blev voldtaget som barn. For at støtte andre voldtægtsofre udsendte hun i september 2015 musikvideoen ”Til It Happens To You”, som viser voldtægtsscener (se kilder). En del af overskuddet gav hun til organisationer, der hjælper ofre for voldtægt. Et andet eksempel var en amerikansk pige, der i januar 2016 lagde billeder på det sociale medie Instagram i minutterne og timerne efter, at hun var blevet voldtaget af en bekendt (se kilder).
Hvad skal man gøre, hvis man er blevet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg?
Den mest almindelige reaktion er ifølge hjemmesiden www.voldtaegt.dk (se kilder), at ofret tager hjem, går i bad og smider tøjet væk for at få ’den beskidte fornemmelse’ til at forsvinde. Men det er mere hensigtsmæssigt at henvende sig ved nærmeste center for voldtægtsofre, hos sin læge, hos politiet eller på skadestuen. Her hjælper professionelle ofret med at tage stilling til, om overgrebet skal anmeldes, og hvilken hjælp ofret har brug for. En anden mulighed er at ringe eller gå direkte til politiet og anmelde overgrebet. Der ud over er det selvfølgelig vigtigt at søge hjælp hos familie eller venner.
Hvilke fysiske mén kan voldtægt eller voldtægtsforsøg give ofret?
De fleste kvinder, der anmelder voldtægt, har fysiske skader, viser Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Voldtægt der anmeldes” (se kilder). Blandt de anmeldte voldtægtssager, hvor gerningsmanden er blevet sigtet, har 60 procent af kvinderne fysiske skader. Ved sager om partnervoldtægt, har kvinderne oftere fysiske skader, end kvinder, der anmeldte overfalds- eller kontaktvoldtægter. Det kan skyldes, at kvinder udsat for partnervoldtægt oftere har gjort modstand eller først har anmeldt deres partner, når overfaldet har været særlig groft.
Hvilke psykiske mén kan voldtægt eller voldtægtsforsøg give ofret?
De fysiske mén efter voldtægt eller voldtægtsforsøg er i de fleste tilfælde mindre end de psykiske. Under voldtægten oplever mange dødsangst, og efter overgrebet er de fleste i choktilstand. Herefter kan ofret føle voldsom vrede mod gerningsmanden, angst for at han igen vil opsøge dem, eller få en oplevelse af kaos. Mange oplever mistillid til mennesker generelt, er bange for at sove alene, for at gå ud eller for at være sammen med mange mennesker. Reaktionerne umiddelbart efter overgrebet kan være meget forskellige fra kvinde til kvinde, mens de senere reaktioner er mere ens, fremgår det af bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder).
Traumet kan siden udvikle sig til en posttraumatisk stressforstyrrelse, som kan vise sig som koncentrationsbesvær, dårligt humør eller voldsomme humørsvingninger, søvnløshed, mareridt og flashbacks af overgrebet, ligegyldighed over for omgivelserne, angst, depression og selvmordstanker. Ofre for voldtægt har fire gange så ofte som andre selvmordstanker og har tre gange større risiko end andre for at udvikle depression. De fleste voldtægtsofre får også problemer med deres sexliv i kortere eller længere tid. Personer, der er blevet voldtaget af én, de kender, får oftere seksuelle problemer, end personer, der har været ofre for en ukendt gerningsmand.
Ofrets pårørende kan også få det psykisk svært, især hvis de ikke forstår ofrets reaktioner. Derfor er det en god idé, at også pårørende får information og eventuel psykologbistand, så de kan støtte ofret bedst muligt.
Er alle former for voldtægt lige slemme?
Ofre for kontakt- og parvoldtægt møder ofte den fordom, at det ikke er så slemt at blive voldtaget af en, man kender, som af en totalt ukendt person. Følelsen af, at omgivelserne ikke tager overgrebet alvorligt, kan give ekstra skyldfølelse og skam og hæmme bearbejdelsen af overgrebet. Undersøgelser viser, at voldtægt altid er et voldsomt overgreb, som kan sætte sig dybe spor. Undersøgelser, der har fulgt voldtægtsofre igennem en længere periode, viser, at ofre for forskellige typer voldtægt kan udvikle lige slemme psykiske mén. Desuden kan voldtægtsforsøg give lige så voldsomme psykiske problemer for ofret som fuldbyrdet voldtægt, fremgår det af artiklen ”Terapi med voldtægtsofre” i PsykologNyt (se kilder).
Hvilke former for hjælp kan voldtægtsofret få?
Alle har mulighed for at søge hjælp på et af landets otte centre for voldtægtsofre. Hvis man anmelder overgrebet, kan man få bistandsadvokat, det vil sige en advokat betalt af det offentlige. Advokatens opgave er at støtte ofret under afhøringen hos politiet og under en eventuel senere retssag. Man bliver imidlertid ikke tvunget til at anmelde overgrebet, selv om man opsøger et center for voldtægtsofre. På centret får man tilbudt en lægeundersøgelse, som er vigtig for at sikre, at eventuelle skader behandles, og for at sikre de spor, gerningsmanden kan have efterladt, for eksempel sædrester og blod. Man får desuden tilbudt psykologhjælp.