Hvilken rolle spiller politik i VM-fodbold?
Politik og verdensmesterskaberne i fodbold hænger sammen. Det har det gjort siden siden den første slutrunde i 1930. Forbindelsen blev dog særlig tydelig ved VM-slutrunden i 1934 i Italien, hvor landets fascistiske diktator Benito Mussolini gjorde alt for, at arrangementet skulle forløbe perfekt. Enorme summer og kræfter blev brugt på, at alt på og omkring banen kunne foregå uden gnidninger. Dermed skulle VM-slutrunden bruges til at kaste glans over landet og understrege den italienske nations storhed og formåen.
Under VM-slutrunden i 2006 holdt Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, en rørende tale. Her sammenlignede han situationen dengang, da Tyskland afholdt VM-slutrunden i 1954 med betydningen af, at Sydafrika skulle arrangere turneringen i 2010. Tyskland vandt turneringen i 1954, hvilket havde enorm betydning for landet, der var smadret og sønderrevet efter den Anden Verdenskrig. Med sejren blev nationen gennemstrømmet af en ny følelse af national enhed og sammenhold om et fælles mål. Sydafrika har gennem mange årtier været præget af store, racemæssige spændinger mellem landets sorte og hvide befolkningsgrupper. Den sydafrikanske præsident håbede, at den samme effekt ville gøre sig gældende for værtslandet i 2010.
Det franske holds moralske og spillemæssige sammenbrud ved VM-turneringen i 2010 fik en række franske kommentatorer og politikere til at tale med meget store bogstaver. Et udpluk af de meget voldsomme reaktioner kan læses i artiklen ”Da fodbold blev et statsanliggende” (se kilder).
Hvor stor er tilskuerinteressen for VM-fodbold?
I bogen ”VM-FODBOLD” (se kilder) fortælles det, at 1.000 tilskuere så historiens første VM-slutrundekamp. Den blev spillet mellem Uruguay og Frankrig i Uruguays hovedstad Montevideo i 1930. I denne bog fortælles det også, at det højeste antal betalende tilskuere, der har overværet en VM-kamp, er 199.834. Det svimlende tal repræsenterer det officielle antal tilskuere til finalekampen i 1950 mellem Brasilien og Uruguay. Uofficielle kilder beretter derimod om helt op til 220.000 tilskuere. Det laveste antal tilskuere til en slutrundekamp er 300. De overværede kampen mellem Rumænien og Peru i 1930.
Hvor stor er interessen for at se VM-fodbold på tv?
Langt de fleste oplever i dag VM på tv. Til VM i Sydafrika, 2010 sendte hundredevis af pressefolk fra tilsammen omkring 70 lande tv fra slutrunden ud til sammenlagt 26 milliarder seere – svarende til godt 400 millioner seere per kamp. Selve finalen blev sandsynligvis set af omkring 700 millioner seere verden over. Nye, digitale medier kom også i aktion under slutrunden – således var det muligt at følge turneringen på sin mobiltelefon. Endelig greb man under slutrunden også ud efter en anden teknologisk nyskabelse: på fifa.com fortælles det, at 25 af slutrundens kampe blev sendt i 3D (se kilder).
Hvilken rolle spiller ‘Fan Fests’ ved VM-slutrunden
Under VM-slutrunden i 2010 byggede FIFA videre på den enorme succes, som de såkaldte ‘Fan Fests’ havde vist sig at være fire år tidligere. Under VM-slutrunden i 2006 opstillede man i forbindelse med kampene på stadion en række ‘Fan Fests’ bestående af scener med storskærme på godt 60 m² hver. En ‘Fan Fest’ var et festival-indhegnet område med plads til mellem 15.000-50.000 mennesker. Der var gratis adgang, men indgangskontrollen var streng. Her kunne de fodboldfans, der ikke havde fået billet til selve kampen, overvære kampene sammen med andre fans i festlige rammer. I 2010 blev der, ifølge fifa.com (se kilder), afholdt Fan Fests i byer som Sydney, Berlin, Paris, Rom, Rio de Janeiro og Mexico City.
Hvor store er tv-indtægterne fra VM i fodbold?
Ifølge artiklen “Færre seere – dyrere rettigheder”, der blev bragt på hjemmesiden for Idrættens Analyseinstitut i 2007 (se kilder), bliver den samlede pris på tv-rettighederne for slutrunderne i 2010 og 2014 tæt på 24,6 milliarder kroner. Til sammenligning solgte FIFA ifølge bogen ”Alt om Fodbold” (se kilder) tv-rettighederne til VM-slutrunderne i 2002 og 2006 for et beløb svarende til 13,5 milliarder kroner. Tidligere solgte FIFA tv-rettighederne til slutrunderne i 1990, 1994 og 1998 til en international sammenslutning af offentlige tv-stationer for et beløb, der svarer til 1,6 milliarder kroner.
Den første VM-slutrundekamp i historien, der blev tv-transmitteret, var kampen mellem Jugoslavien og Frankrig i Schweiz i 1954. I ”VM-FODBOLD” (se kilder) anslås det, at der var cirka 400 millioner seere til verdens første satellittransmitterede slutrundefinale, der blev spillet i England i 1966.
VM-slutrunden er verdens største enkelte sportsbegivenhed – altså bortset fra De Olympiske Lege, der omfatter en lang række sportsgrene. Den massive seerinteresse betyder, at slutrunderne er meget attraktive for virksomheder, der ønsker at markedsføre deres produkter. Det sker primært gennem reklamer, hvilket gør reklame- og sponsorindtægter til FIFA's største indtægtskilde, ifølge artiklen ”VM med vokseværk” i Weekendavisen (se kilder). De 15 største sponsorer – eksempelvis Coca-Cola og McDonald's (se Faktalink-artiklerne ”McDonald’s” og ”Coca-Cola”) – betalte, ifølge artiklen ”Bolden og milliarderne ruller” i Jyllands-Posten i 2006 (se kilder), tilsammen 600 millioner euro – svarende til knap 4,5 milliarder kroner – for retten til at kalde sig ’officiel partner’ i FIFA's kvalifikations- og slutrunde-turnering frem mod 2006. Frem mod slutrunden i Sydafrika i 2010 vil FIFA begrænse antallet af partnere til seks.