Arven fra vikingerne

Main image kapitel
Vikinger blæser til kamp mod racisme. Fotevikens museum den 13. august 2014.
Vikinger blæser til kamp mod racisme. Fotevikens museum den 13. august 2014.
Foto: Sanna Dolck / Scanpix

Hvordan var vikingerne med til at forme Danmark?

På vikingernes tid (ca. 800-1050) var der ikke noget, der hed stater. Det begreb opstod først omkring 1500-tallet. Men i vikingetiden var der bestemt en centralmagt i form af skiftende konger. Elementer af det, vi i dag opfatter som karakteristisk for en stat, var også til stede i vikingetidens Danmark: Danmark havde en befolkning (danerne), det danske territorium var nogenlunde vel afgrænset og -defineret, kongen kunne opkræve afgifter og der blev anlagt store, centralt koordinerede forsvarsværker som Dannevirke i Sønderjylland, ifølge Nationalmuseets bog “Vinkler på vikingetiden” (se kilder).

Vikingerne har også sat deres aftryk på den danske nationalfølelse, og vikingereferencer ses hyppigt i dansk kultur og på nationale symboler. F.eks. er det danske pas prydet med ornamentikken fra den store Jelling-sten, da stenen anses for at være Danmarks ’dåbsattest’. På den måde er danskhed og vikingetid kædet sammen, fremhæver bogen “Vinkler på vikingetiden” (se kilder). 

Hvordan har vikingetiden sat sig spor i kunst og populærkultur?

I 1800-tallets Danmark under romantikken blev vikingerne flittigt brugt som inspiration til dyrkelsen af det særegent danske af datidens kunstnere. Kanoniserede digtere og forfattere som N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann gjorde den nordiske mytologi og vikingerne til folkeeje, og beretningerne om vikingernes kultur og gerninger blev pensum på de mange højskoler, der opstod i perioden. Vikinge-"hypen" kunne blandt andet ses i datidens navngivning af danske børn, der fik nordiske navne som Thyra, Harald, Erik og Signe. I dag er den nordiske gudinde Freja også blandt de mest populære pigenavne til nyfødte. 

Hvordan er vikingetidens symboler blevet misbrugt?

Vikingernes stærke symboler er også blevet (mis)brugt i opbyggelses af en dansk-nazistisk identitet. Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (DNSAP) blev stiftet i 1930, og de danske nazister var flittige til at bruge vikingernes symboler i deres kommunikation. I 1941 havde Hitler indledt offensiv mod Sovjetunionen, og han pressede den danske regering til at godkende en oprettelse af frivillige styrker, der skulle kæmpe sammen med tyskerne. DNSAP stod for rekrutteringen af danske frivillige til tysk tjeneste på Østfronten, og i deres propagandamateriale var vikingen en vigtig figur.

“Som danerne havde værget sig i vikingetiden, skulle de nu på ny drage ud mod fjenden, dog denne gang i kommunismens skikkelse. Vikingekrigeren og SS-frontsoldaten var overlappende idealfigurer,” skriver John T. Lauridsen i “Vinkler på vikingetiden” (se kilder). En af overskrifterne i de nazistiske tidsskrifter lød: “Det 20. århundreds vikingetog går mod øst”. 

Hvilken rolle spiller vikingerne for vores identitet og selvforståelse?

Vikingerne er blevet en så fastgroet del af den danske kultur og hverdag, at man f.eks. kan se vikingen optræde som symbol på leverpostejpakker fra Stryhns. Hvad finthakket, bagt lever og vikinger har tilfælles, er ikke helt klart, men det siger i hvert fald noget om, hvor folkelig vikingeskikkelsen er i dag. Ifølge bogen “Vinkler på vikingetiden” bliver vikinger ofte brugt som symboler på maskulinitet, fasthed, styrke og kvalitet. Egenskaber, som nogle danskere ønsker at knytte an til ved f.eks. at få tatoveret motiver fra vikingetiden, f.eks. Thorshammeren, på kroppen. Tatoveringer af den slags er bl.a. populære hos de danske soldater, som er udstationeret i verdens brændpunkter.

Når Danmark skal brande sig over for udlandet, er vikingen også flittigt brugt. Nationalmuseet havde i 2013 en international udstilling om vikingeperioden, og turistorganisationen Visit Denmark ser vikingerne som et stort historisk aktiv til at få flere til at interesse sig for Danmark. Vikingen er blevet et dansk varemærke på lige fod med H.C. Andersen, LEGO og vindmøller (se kilder). 

Hvilken sammenhæng er der mellem vikingetiden og det danske samfund i dag?

Ifølge lektor, ph.d. Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus, har vikingerne en del af æren for Danmarks velstand og lykkefølelse. I artiklen “Har vikingerne givet Danmark et højt BNP?” på videnskab.dk (se kilder) udtaler han, at vikingernes handelsrelationer og militære samarbejde var præget af stor tillid til hinanden, og det afspejles i samfundet i dag i form af samhørighed og tillid til vores nærsamfund.

"Én af de vigtigste grunde til, at Norden er blevet så rigt i en kold, ufrugtbar udkant af verden er, at vi har et højere tillidsniveau end praktisk talt alle andre områder af verden," siger Christian Bjørnskov, som har forsket i tillid og dens betydning for blandt andet lykkefølelse og økonomi (se kilder). Han forklarer, at vikingernes tillid til hinanden blandt andet sås ved, at en sælger i Ribe kunne sende en vare af sted med skib til Reykjavik på Island, som han først fik betaling for, når skibet returnerede.  

Vikingekulturen er også blevet en hobby for nogle danskere. Moesgaard Museum ved Aarhus afholder f.eks. årligt Danmarks største vikingetræf på Moesgård Strand. Vikinge-entusiaster fra hele verden optræder med deres kunnen inden for våbenbrug, ridning, kunsthåndværk, dagligvarer og madlavning, og det er kendt som det uofficielle VM i vikingekamp. Og i Roskilde har Vikingeskibsmuseet et bådelaug, hvor medlemmerne sejler i rekonstruerede vikingeskibe.

Og det er ikke kun vikingernes kultur, men også deres religion, der praktiseres af en mindre gruppe danskere i dag. De nordiske guder dyrkes, og asatrossamfundet Forn Sidr er godkendt som et officielt trossamfund af kirkeministeriet i Danmark.