Jødedom

Hvad er jødedom?

Jødedom er ikke blot verdens 10. største religion men også en kultur og en række traditioner, der er uløseligt forbundet med det jødiske folk, det jødiske sprog, hebraisk, og jødernes land, Israel.

Jødedommen er aldrig blevet opsplittet i egentlige sekter. Forskelle på de forskellige grupperinger ligger ikke i forskelle i trosforhold men i forskelle i kulturel baggrund og graden af overholdelse af religiøse bud og forbud.

I jødedommen er der kun én Gud, og Gud er én. Derfor afvises de kristnes opfattelse af Jesus som Messias og Guds søn eller den inkarnerede Gud. I jødisk forstand er en sådan opfattelse en krænkelse af Gud (2,3) 

Hvem er jøde?

Gennem tiderne har jøderne defineret en jøde ud fra den jødiske lov, Halakha, som et menneske født af en jødisk mor eller som et menneske, der er konverteret til jødedommen.
Efterhånden blev denne definition uholdbar. Således udslettedes millioner af jøder under Holocaust ud fra en teori om, at jøderne udgjorde en særlig race. Mange af de dræbte var efter jødisk lov ikke jøder. Ligeledes skabte tusindvis af blandede ægteskaber i forbindelse med den store immigrationsbølge fra Sovjetunionen til Israel tvivl om, hvem der var jøde, og hvem der ikke var.

Ved immigration til Israel i dag anerkendes man kun som jøde, hvis man opfylder to af følgende tre kriterier: 

1. Immigranten skal kunne tale jiddish.
2. Immigranten skal kunne dokumentere sin jødiske baggrund.
3. Immigranten skal kunne skaffe vidner, der kan bekræfte vedkommendes jødiske baggrund eller jødiske slægt.

(2,4) 

Hvor gammel er jødedommen?

Jødedommens udvikling fortaber sig i historien, men den klassiske jødedom blev udformet i perioden mellem 200 f. Kr. og 200 e. Kr. med templet i Jerusalem som religiøst centrum. Hovedkilden til den historiske udvikling er Det Gamle Testamente, der foruden meget gammelt stof er præget af jødernes senere historie og religiøse forestillinger.

Jøderne anser Abraham for deres stamfader og således den første jøde. Det var ham, der sluttede pagt med Gud og beseglede denne med et pagtstegn - omskærelsen. Mod at holde sig til denne ene usynlige Gud fik Abraham til gengæld et løfte om at blive til et talrigt folk, Guds udvalgte folk, der skulle få dets eget land, Kanaans land, til evigt eje. (2,3) 

Hvor længe har jøderne haft deres eget land?

Det land, som jøderne fik skænket af deres Gud, Jahve, var beliggende nogenlunde på det sted, hvor Israel i dag er beliggende, men grænserne har varieret.
I Jerusalem opførte Salomon ifølge Det Gamle Testamente et tempel, og byen blev betragtet som Guds hellige by, en valfartsby for alle folkeslag.

Templet blev ødelagt af romerne i år 70 efter et jødisk oprør. Kun en del af terrassemuren gik fri af ødelæggelsen. Denne mur, Grædemuren, har derfor stor symbolsk betydning for jøderne den dag i dag.

Det hellige land har gennem historien ført en omtumlet tilværelse underlagt utallige besættelsesmagter med det resultat, at jøderne blev spredt verden over. Først i 1948 fik de atter etableret en egen stat - Israel (2) 

Hvilke skrifter bekender jøderne sig til?

Grundlaget for jødisk tradition og identitet er Torah (hebraisk: belæring), der rummer den åbenbaring af Guds vilje og væsen, som Moses modtog på Sinai Bjerg. Torah dækker over to versioner - Den skrevne Torah og den mundtlige Torah.
Den skrevne Torah, den jødiske bibel, kaldes også Tanak og består af tre dele: 

• Torah - de 5 Mosebøger
• neviim - profeterne
• ketuvim - skrifterne, bl.a. Salmerne, ordsprogene, Højsangen, Job, Ruth og Esther 

Den skrevne Torah er således en afsluttet størrelse, der ikke kan ændres i.
Den mundtlige Torah er fortolkningen af den skrevne Torah. Den er resultatet af århundreders tradition og er i princippet uafsluttet. Den rummer den rabbinske lovgivning, men dens udformning kan til enhver tid tages op til vurdering og nytolkes.
De vigtigste skrifter i den mundtlige Torah er Mishnah og Talmud. Mishnah formulerer reglerne for jødisk liv baseret på Torah, mens Talmud er de lærdes debatter om disse regelsæt (5)

Hvordan praktiserer jøderne deres tro?

Jøder skal bede tre gange om dagen: morgen, eftermiddag og aften. Bønnen kan siges hvor som helst, men ifølge traditionen kan visse bønner kun siges i synagogen eller ved tilstedeværelse af mindst ti jødiske mænd.

Den jødiske gudstjeneste foregår i synagogen. I traditionelle ortodokse synagoger er mænd og kvinder adskilt under gudstjenesten.

Gudstjenesten foregår hver sabbat og på helligdage og er centreret omkring oplæsning af afsnit i Torah. Læsningen er udformet således, at de fem Mosebøger gennemlæses hvert år. Desuden læses mandag og torsdag indledningerne til den tekst, der læses den påfølgende sabbat. Desuden har man en prædiken, der udlægger den læste tekst (4) 

Hvad er sabbat?

Blandt jødernes mange fest- og fastedage er Sabbat den vigtigste jødiske højtid, da den er den eneste helligdag, der er nævnt direkte i De Ti Bud.

Jøderne anser lørdag som den 7. dag, men da døgnet går fra solnedgang til solnedgang, begynder sabbatten fredag aften, og tidspunktet afhænger af årstiden. Sabbatten er omgivet af en række forbud, hvis formål er at hindre alt det, der kan tage opmærksomheden fra helligdagen. Man må ikke tænde ild eller elektrisk lys, man går i stedet for at køre, man skriver ikke, man tager ikke telefonen og åbner hverken for radio eller tv.
Fredagens hovedbegivenhed er det traditionelle sabbatmåltid, der er præget af glans, ritualer og omhu. Sabbatten fungerer som familiens samlingspunkt, og holdes ofte sammen med venner. Der synges, samtales og fortælles.

Lørdag samles man i synagogen, hvor syv mænd indbydes til at læse op fra Torah. Lørdag aften afsluttes sabbatten i hjemmet med et kort ritual (4,5) 

Hvilke spiseregler har jøderne?

Rettroende jøder overholder visse spiseregler, der er begrundet ud fra de forskrifter, der findes i 3. Mosebog, kapitel 11 i Det Gamle Testamente.
Egnet føde (kosher) er:

• Alt, hvad der vokser af jorden, desuden mælk og mælkeprodukter af tilladte dyr og æg af tilladte fugle.
• Pattedyr, som både er drøvtyggere og har spaltede klove (altså ikke fx svin, heste, æsler og kameler).
• Fugle, som traditionen har udpeget, ikke rovfugle.
• Fisk, som både har skæl og finner.
• Ingen skaldyr og bløddyr. 

På baggrund af bibelens påbud om ikke at spise kød, der er levende eller indeholder blod (1. Mosebog, 9,4) anvender jøderne en særlig slagtemetode, shechtning. Den går ud på at dyret får skåret halspulsåre, luft- og spiserør over.

Endelig foregår der i et jødisk køkken en adskillelse af kød og mælk, der ikke blot gælder den enkelte ret men hele måltidet. Kød- og mælkeretter har hver sit service, køkkengrej og opvaskeredskab. Baggrunden er bibelens ord om ikke at koge et kid i dets moders mælk (fx 2. Mos. 23,19) (5)

Hvilke symboler anvender jøderne?

Det vigtigste jødiske symbol er den syvarmede lysestage, menorah, der i dag er staten Israels officielle symbol.

I Salomos tempel i Jerusalem var opstillet ti lysestager (1. Kong. 7,49), men i det genopbyggede tempel efter det babyloniske eksil stod blot en enkelt. Denne hjembragte kejser Titus til Rom, da templet blev ødelagt i år 70. Den er afbildet på kejserens triumfbue i Rom, hvor man ser den blive båret i triumf sammen med andet krigsbytte (6)

Hvor mange jøder findes der?

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Grædemuren. Fotografi af Grædemuren med Klippemoskeen i baggrunden.

Menorah. The Temple Institute.
Fotografi af den første gyldne Menorah, der blev fremstillet siden templets ødelæggelse.

Torah. Fotografi af torahvimpel.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Edelsten, Esther: Jødedommen på stående fod. S.T.forlag, 1993. 160 sider.
Populær gennemgang af jødedommens skikke, traditioner, ritualer og love.

Jødedommen - en tekstcollage. Ved Bent Melchior. 2. udg. 5. opl. Gyldendal, 1993. 160 sider.
Antologi til belysning af jødedommens væsen til brug for undervisningen på gymnasieniveau. Bogen rummer både kildetekster og forfatterartikler fra nyere tid.

Trautner-Kromann, Hanne: Historisk gennemgang af den mosaiske tro og det jødiske folks historie fra profeterne til nutiden.

Weinholt, Karin: Jødedommen - en udfordring. Gyldendal Undervisning, 1997. - 248 sider. Jødedommen - en udfordring. Gyldendal Undervisning, 1997. - 248 sider.
Gennemgang af jødedommens historie, traditioner, skrifter og fester suppleret med tekstuddrag. Beregnet til undervisning i gymnasiet/hf.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Anti Defamation League. Engelsk tekst.
Anti Defamation Leagues officielle hjemmeside. Organisationen har som erklæret mål at bekæmpe enhver fjende af Staten Israel og jødedommen.

Halsall, Paul: Internet Jewish History Sourcebook. Engelsk tekst.
Internet Jewish History Sourcebook er en kæmpe samling af tekster om jødedommens historie og tekster.

The Jewish Virtual Library. American-Israeli Cooperative Enterprise. Engelsk tekst.
Siden rummer en gennemgang af jødernes historie, anti-semitismens historie, biografier af bibelske og jødiske personligheder, omfattende bibliografi, gennemgang af holocaust, guide til den arabisk-jødiske konflikt samt tidslinie.

Det Mosaiske Troessamfund.  Dansk tekst.
Officiel hjemmeside for det jødiske samfund i Danmark. Siden rummer praktiske oplysninger, kalender, adresser, samfundets historie, udvalgte artikler fra de seneste numre af Jødisk Orientering samt links.

Rich, Tracey R. Judaism 101.  Engelsk tekst.
Opslagsvæk om jødedom omfattende bl.a. tro, sprog, skrifter, fester, symboler og traditioner.

Kilder

1. Borchsenius, Poul: To veje. 2. udg. Samleren, 1976.
2. Trautner-Kromann, Hanne: Jødedommen. Politikens Forlag, 1983. 320 sider.
3. Jensen, Tim: Jødedom. Dansk tekst.
   http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/jodedom.html
4. Edelsten, Esther: Jødedommen på stående fod. S.T.forlag, 1993. 160 sider.
5. Weinholt, Karin: Jødedommen - en udfordring. Gyldendal Undervisning, 1997. - 248 sider.
6. Achen, Sven Tito: Symboler omkring os. 2. udgave. Gad, 1985. 328 sider
7. The Jewish Population of the World. The American-Israeli Cooperative Enterprice, AICE. Engelsk tekst.
   http://www.us-israel.org/jsource/Judaism/jewpop.html