Islam

Hvad er islam?

Ordet islam betyder på arabisk underkastelse og er muslimernes navn på deres religion, der er verdens næststørste.

Muslimerne tror på den eneste sande Gud, som de kalder Allah. Det er den samme Gud, som de kristne og jøderne bekender sig til. I den vestlige verden har man længe anvendt betegnelser som muhammedanisme og muhammedaner. Disse betegnelser accepterer muslimerne ikke, da de antyder, at det er Muhammed og ikke Gud, der er det centrale i religionen (2,3) 

Hvor gammel er islam?

Islam er udgået fra den vækkelse, som Muhammed (f. ca. 570) startede. Men muslimerne opfatter ikke islam som en ny religion. Profeten Muhammed betragtes som den seneste i en række af profeter, der tæller navne som Abraham, Moses og Jesus (4) 

Hvem var Muhammed?

Muhammed, hvis navn betyder den lovpriste, blev født i Mekka og voksede op hos sine onkler som forældreløs. Man ved ikke meget om hans liv før han i 610 følte sig kaldet af Allah til at modtage en religiøs åbenbaring, som skulle videregives til samtiden.

Muhammed havde ikke det store held med sig i Mekka, hvor han blev modarbejdet af byens førende skikkelser, der var bekymrede for, at byens centrale placering som midtpunkt for mange religiøse fester kunne lide skade, hvis troen på én Gud slog igennem.

I 622 udvandrede Muhammed sammen med sine tilhængere til Medina, hvor han slog sig ned som politisk leder for sine tilhængere. Efterhånden lykkedes det ham at skaffe sig både politisk og økonomisk magt i Medina, og dermed var vejen banet for et skifte fra præ-islamisk hedenskab til islam, et skifte som kom til at omfatte hele Den Arabiske Halvø. I 630 blev Mekka erobret, og Ka'baen blev renset for afgudsbilleder og blev det religiøse centrum for islam.

Da Muhammed døde i Medina i 632 havde islam bidt sig så godt fast, at de efterfølgende kaliffer i de følgende årtier gennemførte erobringer, der udbredte islam til hele Mellemøsten, Nordafrika og dele af det centrale Asien (5) 

Hvordan blev islam ledet?

Muhammed herskede som en guddommelig inspireret profet. Han var lovgiver, dommer, hærfører og leder af fredagsbønnen, men med hans død var det slut med fornyet guddommelig vejledning. Det islamiske samfund blev frem til 1258 ledet af en kalif, der valgtes på samme måde, som araberne altid havde valgt deres sheiker. Kaliffen var enevældig, og hans overtog både Muhammeds religiøse og verdslige pligter.

Valget af kalif skete langt fra altid i enighed, og det var en strid om den legitime ret til at lede det islamiske samfund, der førte til opsplitningen i sunni- og shia-muslimer. Kalifatet blev siden genoplivet af osmannerne, men i 1924 blev det formelt ophævet (5)

Hvem er sunni og hvem er shia?

I tidens løb har der i islam været mange forskellige sekter, hvis indbyrdes forskellighed mere har været på det politiske plan end på det religiøse. Den store strid har drejet sig om valget af kalif.

I dag er de to vigtigste sekter sunni og shia. Man regner med at mere end 90 % af alle muslimer er sunni-muslimer, og disse regnes for de ortodokse muslimer.
Sunni-muslimerne har navn efter sunna, Muhammeds sædvane. De higer efter af efterligne profetens levevis, er loyale over for det islamiske samfund og værner om islamiske traditioner. Selv om der har udviklet sig fire forskellige retninger i sunni-islamisk ret, med hver sine regler for god levevis, er der i teologisk forstand ikke den store forskel.

Shia-muslimerne brød med de andre muslimer, fordi de havde den opfattelse, at hvem som helst kunne hyldes som kalif.
Man regner med, at ca. 90 % af alle muslimer er sunni-muslimer og ca. 10 % er shia-muslimer. Deres procentvise fordeling i udvalgte muslimske lande fremgår af tabellen.

(5,6)

Hvilke skrifter bekender muslimer sig til?

Muslimernes hellige skrift er Koranen, der betragtes som Guds tale til mennesket. Værket rummer alle de åbenbaringer, som Profeten Muhammed modtog via ærkeenglen Gabriel i tiden fra sin kaldelse i Mekka til kort før sin død i Medina.

Koranen er inddelt i 114 kapitler (sûra/sûrât). Sûra betyder "grad el. trin, som man går op ad". Kapitlerne er igen inddelt i vers (âya/âyât). Âya betyder "tegn". Koranens sûraer er af varierende længde: Den længste er på 286 âyât - og de korteste (og samtidig nogle af de allertidligste åbenbaringer) er på blot 3 âyât.

Hver sûra har sit eget navn, og alle sûraer - undtagen den niende - indledes med sætningen: I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn - bismillah ir-rahmân ir-rahîm. Islamer betragter koranen som bogen, der indeholder en guddommelig invitation og vejledning til at erkende den lige vej til Gud. Dens budskab er universelt. Det angår alle mennesker, overalt i verden og til alle tider. Som en rød tråd gennem hele Koranen går budskabet om menneskers absolutte ligeværd for Gud - uanset religion, køn, race, sprog og social stilling. Det, der tæller i Guds øjne, er den enkeltes gudsfrygt og den måde, hvorpå vi udnytter vore gudgivne evner og muligheder og forvalter de rigdomme, Gud har betroet os (7) 

Hvilke krav stiller islam?

Med hensyn til de krav, som stilles til rettroende muslimer, tales der ofte om de fem søjler. Det drejer sig om:

1. Trosbekendelsen.
2. Tidebønnen. Forrettes fem gange dagligt med bederetning mod Mekka. Ifølge traditionen er en bøn afholdt i en moske sammen med andre mere til Guds velbehag end en bøn afholdt alene. Tidebønnen gælder både for mænd og kvinder.
3. Fasten. Den niende måned i den islamiske kalender er Ramadan. I denne måned skal alle voksne muslimer faste fra solopgang til solnedgang. Fasten omfatter både mad og drikke. Endvidere kræves seksuel afholdenhed under fasten. Rejsende og syge kan udsætte fasten til et senere tidspunkt. Gravide og ammende kvinder er fritaget, og det gælder også for menstruerende kvinder.
4. Almissen. Rettroende muslimer har pligt til at give almisser til fattige og nødlidende for at leve op til deres sociale ansvar.
5. Valfarten. Alle muslimer, der har økonomisk mulighed, skal én gang i livet foretage en pilgrimsfærd til Mekka.

Muslimerne opfatter ikke de nævnte krav som strenge pligter. De ser dem som en måde at finde glæde og hengivelse i deres religiøse tilhørsforhold (5,6) 

Hvilke helligsteder har islam?

Den vigtigste by for muslimer er byen Mekka i Saudi-Arabien. Her står helligdommen Ka'baen, der er en bygning beliggende i gården til den store moske. Ka'baen betragtes som den første monoteistiske helligdom opført af Abraham. Det er mod den muslimer vender ansigtet ved de daglige bønner, og når muslimer begraves, vendes deres ansigter mod Mekka. Byen er tillige Muhammeds fødeby.

Medina, byen hvor Muhammed døde, spiller en næsten lige så stor rolle for muslimer som Mekka. De to byer kaldes tilsammen al-harâmân, de to hellige områder. I byen ligger den moske, som Muhammed byggede og som var centrum for hans virke som profet. Muhammed er begravet her. Også Jerusalem betragtes som en hellig by. Før Mekkas erobring var bederetningen Jerusalem. I byen ligger Klippemoskeen, også kaldet Umar-moskeen, der er bygget på det sted, hvorfra Muhammed i 622 foretog sin himmelfart, der bragte ham i kontakt med en række tidligere profeter (5) 

Hvilke spiseregler gælder?

I lighed med jøderne må muslimer overholde en række spiseforbud. Således må mad og drikke ikke indeholde:

• Svinekød eller kød, der ikke er slagtet efter dhabh-forskrifter (halal-slagtning).
• Animalske ingredienser (fx olier og margariner), med mindre disse er baseret på fisk.
• Alkohol og andre rusmidler.

Halal-slagtning foregår på den måde, at dyret skal vendes mod Mekka, og skal udtales formlen 'Gud er stor' over dets hoved, før det slagtes. Dette sker ved overskæring af halspulsåren, hvorefter blodet løber fra kroppen.

• Rejer, muslinger og andre skaldyr.
• Is, chokolader, kiks, brød m.m. indeholdende additiver af animalsk oprindelse, typisk E471 og E472.

Undtagelser fra spisereglerne tillades i forbindelse med medicin og i livstruende situationer (8) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

The Growth of the Moslem Power in 25 Years. Paul Halsall.
Kort over islams udbredelse år 632 (Muhammeds dødsår) og år 656.
Fotografi af bedende muslimer ved Kabaen i Mekka.

Kabaen i Mekka.  Sri Shaligram Tirtha Pradarshini.
Fotografi af Kabaen i Mekka omgivet af pilgrimme.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Alp, Talip: Glimt af profeten Muhammads liv. 2. udg. Alif Bogforlag, 1989. 55 sider.

Bæk Sørensen, Jørgen: Islam leksikon. Politikens Forlag, 1994. 184 sider.
Baggrundsorientering og overblik over ord, begreber, navne og ideer inden for islam.

Islam i Danmark. Redaktion: Adam Holm, Michael Jarlner og Per Michael Jespersen. Gyldendal, 2002. 264 sider.. Redaktion: Adam Holm, Michael Jarlner og Per Michael Jespersen. Gyldendal, 2002. 264 sider.
Debatbog der slår til lyd for en tredje vej i debatten, der hidtil er blevet præget af de fremmedfjendske og de progressive.

Koranen med dansk oversættelse og noter af A.S. Madsen. 4. udgave. Nusrat Djahan Moskéen, 2001. XV, 906 sider med dansk oversættelse og noter af A.S. Madsen. 4. udgave. Nusrat Djahan Moskéen, 2001. XV, 906 sider

Samtalen fremmer forståelsen. Redigeret af Harald Nielsen. Unitas Forlag, 2000. 192 sider.. Redigeret af Harald Nielsen. Unitas Forlag, 2000. 192 sider.
Rapport afgivet til folkekirkens biskopper af Islam-udvalget, nedsat af biskopperne den 21.-22. januar 1998.

Slot-Henriksen, Rolf: Hellig krig : terror eller kolonisering? : nytolkningen af jihad siden 1972 / Rafael, 2001. 236 sider.
Forfatteren søger at vise at hellig krig, jihad, er en integreret del af islam og muslimsk tradition og at denne religiøse indstilling gennemsyrer de muslimske samfund i vesten.

Steffensen, Jens M. Islam - fra beduinkult til verdensreligion. Systime, 2001. 161 sider.
Gennemgang af islams oprindelse og udvikling. Mere end halvdelen af bogen består af ældre og nyere tekstuddrag. Primært til brug ved de gymnasiale uddannelser.

Tønnesen, Aminah: Profetfortællinger fra Koranen. LM, 2002. 143 sider.
En fortløbende og sammenhængende fortælling fra verdens skabelse til Muhammeds død og Koranens tilblivelse.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Understanding Islam and Muslims.

Internet Islamic History Sourcebook. Paul Halsall. Engelsk tekst.
Meget omfattende tematisk link-site vedrørende islamiske forhold.

Islam.dk.  Dansk tekst.
Orientering om islam i relation til danske forhold. Rummer bl.a. vidensbase, spørgsmål og svar, adresser og artikler. Udgives af en gruppe danske sunni-muslimer.

Islamisk Studiebogssamling.  Foreningen Islamisk Studiebogssamling. Danske tekst.
Meget omfattende samling af tekster om alle aspekter af islam.

Det Islamiske Trossamfund Det Islamiske Trossamfund er et frivilligt fællesskab af indvandrergrupper fra forskellige nationaliteter, der tilslutter sig sunni-islam. Siden rummer først og fremmest debatstof.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Verdensreligioner' bibliotek.dk 

Kilder