Hvad gør samfundet for at hjælpe de utilpassede unge?
De sociale myndigheder har pligt til at tage hånd om unge, der falder gennem systemet ved for eksempel at gå ud af skolen eller blive anbragt på en institution. Den sociale Ankestyrelses undersøgelse om kommunernes erfaringer med utilpassede unge fra 2000 (se kilder) viste, at 90 procent af de kommuner, der blev spurgt, om de havde problemer med utilpassede unge, har gjort noget for at hjælpe de unge. I mange tilfælde bruger kommunerne deres særlige SSP-samarbejde for at finde og hjælpe de unge.
Hvad er SSP-samarbejde?
SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem skole (S), socialforvaltning (S) og politi (P). Det retter sig mod børn og unge og har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge og at indsamle viden om, hvorfor børn og unge begår kriminalitet. Næsten alle kommuner i Danmark har et SSP-samarbejde, som typisk består af opsøgende arbejde, foredrag og lignende på skoler, ungdomsskoler og i klubber.
Hvad sker der, når samfundet ikke hjælper de unge?
Ifølge Red Barnets artikel "Gadebørn i Danmark" (se kilder) er det ikke altid, at myndighederne lever op til deres pligt. Og hvis ikke de unge har familie, er de i princippet overladt til sig selv. Men der findes en række frivillige organisationer og væresteder, der hjælper utilpassede unge. De opsøger for eksempel de unge på gaden og tilbyder dem hjælp i nogle af de støtte- og rådgivningstilbud, der eksisterer.
Hvad tilbyder de frivillige væresteder?
Hvert værested, hver organisation og hver forening har sin egen måde at hjælpe unge på. Nogle eksempler på kendte steder, der hjælper utilpassede unge er:
- Sjakket: Et tilholdssted for utilpassede unge på Nørrebro i København, som er opgivet af andre institutioner og skoler. På Sjakket er der mødepligt, og de unge får lommepenge hver dag. Der er forskellige aktiviteter for de unge såsom musikstudie, autoværksted og thai-boksning.
- Gaderummet: Et fristed for unge uden et sted at bo og for unge, der har brug for hjælp på andre måder. Stedet ligger i København og er døgnåbent og giver både soveplads og rådgivning.
- Gadepulsen: En klub, der drives af unge med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro i København. Stedet hjælper utilpassede unge til at træffe det rigtige valg, lære dem, hvordan samfundet fungerer, og at blive en del af det - i stedet for at falde udenfor.
- Kontaktstedet i Bispehaven og Gellerup: To fristeder for unge mellem 10 og 20 år i Århus. Her kan unge komme og spille spil, lege og snakke med hinanden og med voksne.
Hvilke initiativer har den tidligere regering taget i forhold til de utilpassede unge?
I 1999 nedsatte den daværende SR-regering et ministerudvalg, som skulle komme med en handlingsplan for indsatsen over for utilpassede unge. Det skete blandt andet på baggrund af skriverier i pressen om unge for eksempel i Odense-bydelen Vollsmose. Samme år udkom regeringens handlingsplan, som dækker to områder: Den akutte indsats og den forebyggende indsats. Samtidig blev der afsat 173 millioner kroner på finansloven til initiativerne.
Hvilke initiativer har der været på det 'akutte' område?
- Udrykningsholdet: Folk med den nødvendige faglige viden skulle blandt andet rådgive amter, kommuner og borgere om utilpassede unge. Derudover skulle holdet indsamle og formidle viden om utilpassede unge.
- Mandsopdækning: Politiet skal udvide deres kontakt til de unge ved for eksempel at følge bestemte grupper tæt, så man kunne slå hurtigt ned på lovbrud. Derudover skal politiet også fungere som støttepersoner for de unge.
- Hurtig kontakt til forældrene: Allerede første gang de unge begår kriminalitet, skal forældrene have besked og skal tilbydes en samtale med de sociale myndigheder.
- Nye behandlingstilbud: Blandt andet en ny behandlingsinstitution på Fyn og i Århus hver med plads til 8 til 10 unge, som er idømt betingede eller ubetingede fængselsstraffe.
- Styrkelse af Kriminalforsorgens indsats: Blandt andet mere personale i Kriminalforsorgen med flerkulturel baggrund.
Hvilke initiativer har der været på det 'forebyggende' område?
- Forstærket indsats over for kriminelle mellem 18 og 24 år: For eksempel skulle ungdomsklubberne lave mere opsøgende arbejde, politiet skulle samarbejde mere med beværtninger, og arbejdsgivere skulle påvirkes til at tage mere ansvar for unge. á
- Styrkelse af SSP-samarbejdet. Blandt andet flere SSP-medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund.
- Tidlig anbringelse af børn: Børn i risikozonen for at blive kriminelle skal kunne fjernes fra hjemmet hurtigere og tidligere.
- Bedre ungdomsvejledning.
- Tilbud om særlig vejledning for forældre til utilpassede børn og unge.
- Støtte til byprojekter: For eksempel et projekt hvor ungdomsbander bliver inddraget i arbejdet med at skabe positive netværk.
Hvilke initiativer har den nuværende regering taget i forhold til de utilpassede unge?
VK-regeringen har taget initiativ til, at det skal være lettere at anbringe børn helt ned til 12 år på sikrede institutioner - hvor aldersgrænsen hidtil har været 15 år. Fra 1. juli 2004 skal kommunerne ikke længere søge dispensation for at anbringe børn under 15 år på sikrede institutioner. Med finansloven for 2004 vedtog man derudover at lave endnu flere sikrede institutionspladser:
- 10 sikrede.
- 15 supersikrede pladser til meget voldelige unge.
- 10 sikrede pladser for børn på 12 til 14 år.
- 20 særlige sikrede pladser til unge kriminelle indvandrere.
Hvilken kritik er der af de politiske initiativer?
Debatten om indsatsen over for utilpassede unge handler i høj grad om, hvorvidt samfundet skal straffe eller behandle de unge, fremgår det af artiklen "Hård straf til unge giver flere kriminelle" i Information 2004 (se kilder). Ifølge artiklen har den nuværende regering strammet kursen over for unge, der begår kriminalitet, men eksperter mener, at unge, der straffes med indespærring for kriminalitet, ikke holder op med at begå kriminalitet. De mener, at unge, der bliver spærret inde, har større sandsynlighed for at ende i kriminalitet igen, end unge, der i stedet for indespærring og straf modtager undervisning, rådgivning og behandling.
Andre eksperter har kritiseret den særlige straf til unge - ungdomssanktionen - som kun virker på halvdelen af de unge. Det siger eksperter i artiklen "Unge truer sig ud" i Socialpædagogen 2003 (se kilder). Ifølge eksperterne truer de voldsomme unge sig ud af ungdomssanktionen, og de psykisk syge unge og misbrugerne bliver tabt på gulvet, fordi sanktionen ikke er egnet til dem.
Virker hjælpen til de utilpassede unge?
Der findes intet overblik over, om de politiske initiativer over for utilpassede unge hjælper, fremgår det af artiklen "Hård linje mod unge i fokus" i Information 2. august 2004 (se kilder). For eksempel er mindst 1.000 etniske minoritetsbørn og unge anbragt uden hjemmet på eksempelvis døgninstitutioner, men der findes ikke dokumentation for kvaliteten i det sociale arbejde. Det fremgår af bogen "Fokus på anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk" fra UFC-Unge i 2003 (se kilder). Regeringens ide om at støtte byprojekter stammer blandt andet fra et vellykket projekt fra 1997. På Nørrebro i København blev en gruppe tidligere rødder ansat til at nå de hårdest belastede unge. Projektet var en stor succes, fortæller en af bydelens socialpædagoger i kronikken "Inddrag de unge i løsning af problemerne" fra 2001 på hjemmesiden Vilde Læreprocesser (se kilder).
Regeringens ide med at inddrage arbejdsgivere i hjælpen til unge, tyder også på at virke. Private erhvervsledere har vist sig at være gode til at få unge væk fra kriminalitet og i arbejde. Det er, ifølge artiklen "Erhvervslivet stopper kriminelle" i Socialrådgiveren 2001 (se kilder), erfaringerne fra Det Kriminalpræventive Råds netværk "Unge i Jobtræning" for unge på vej ud i en kriminel løbebane.
Rådet vurderer, at de private virksomheder motiverer mellem 60 og 80 procent af de unge til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Hvad koster utilpassede unge samfundet?
Kommunernes Landsforening undersøgte i 2000, hvor mange penge, der var blevet sat af på finansloven til at hjælpe særligt udsatte børn og unge igennem fem år. "Undersøgelsen af udgiftspresset på særlige foranstaltninger på børne- og ungeområdet" (se kilder) viste, at der fra 1995-1999 var blevet afsat i alt 554,8 millioner kroner, og at beløbet var vokset fra år til år:
- 1995: 20 millioner kroner.
- 1996: 65 millioner kroner.
- 1997: 110 millioner kroner.
- 1998: 186,8 millioner kroner.
- 1999: 173 millioner kroner.
Pengene gik blandt andet til særlige indsatser for de svagest stillede børn og unge, meget destruktive og mest udstødte unge, truede børnefamilier og nye behandlingstilbud/institutionsformer til grupper af truede børn og unge.
Hvad gør man i udlandet ved utilpassede unge?
I hele Europa er der stor debat om utilpassede unge. Ifølge artiklen "De ustyrlige unge" i Socialpædagogen 2003 (se kilder) er man i Spanien gået den modsatte vej end den, man nu går i Danmark efter de seneste politiske initiativer.
Mens Danmark diskuterer, om den kriminelle lavalder skal sænkes til 12 år, har Spanien hævet lavalderen til 18 år for at give de unge en chance for resocialisering. I Tyskland er lavalderen 14 år. Men her bliver sager om kriminelle unge behandlet ved specielle ungdomsdomstole, hvor dommeren har en særlig pædagogisk eller psykologisk uddannelse.