Hvordan håndterer de unge grænsen mellem offentlig og privat?
For en stor del af de adspurgte i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder) findes der ikke noget egentligt privatliv uden for Facebook. Som en 17-årig dreng fra København siger: “Ens privatliv er jo ikke bare afbildet på Facebook. Det er jo også Facebook.”
Fokusgruppeundersøgelsen viser dog, at det er vigtigt for de unge at opleve at have kontrol med deres selvfremstilling. De unge benytter derfor en række strategier, der har til formål at kontrollere og administrere privatlivet over for familie og venner. Der eksisterer forskellige uskrevne regler og normer for, hvad der er ‘god stil’ og acceptabel opførsel i forhold til deling af billeder og oplysninger om familie og venner online. Det sker, at disse bliver overtrådt, som de i denne artikel nævnte sager vidner om.
Hvordan kan brug af sociale medier påvirke unges trivsel?
Forskellige undersøgelser har forsøgt at kortlægge sammenhængen mellem unges forbrug af sociale medier og deres tilfredshed med livet.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE har foretaget såkaldte forløbsanalyser, hvor forskere har fulgt unges skærmforbrug, fra de er 15 til 19 år. I analysenotatet Børn og unges trivsel og brug af digitale medier fra VIVE (se kilder) kan man læse, at forskerne har fundet en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og deres trivsel.
For eksempel er drenge med et vedvarende højt skærmforbrug en smule mindre tilfredse med livet og føler sig hyppigere ensomme end drenge med et lavt skærmforbrug. Piger, der bruger flere timer bag skærmen som 19-årige, end de gjorde i 15-årsalderen, er hyppigere ensomme, mens deres livstilfredshed er upåvirket af skærmtidsforbruget. Generelt viser analyserne fra VIVE, at de unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er lidt mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen end dem, der trives godt. Disse resultater er i tråd med, hvad udenlandske undersøgelser har vist, kan man læse i notatet, der understreger, at der er tale om statistiske sammenfald, og at datamaterialet ikke kan sige noget om klare årsagssammenhænge (se kilder).
Hvad er sammenhængen mellem sociale medier og fænomener som FOMO og stress?
Med børn og unges stadigt større forbrug af sociale medier følger også for nogle en oplevelse af såkaldt FOMO (Fear of Missing Out), som på dansk kan oversættes som frygt for at gå glip af noget vigtigt. På tværs af flere studier ses en tendens til, at øget aktivitet på digitale medier forstærker følelsen af FOMO og øget tendens til at sammenligne sig med andre, som stresser børn og unge. Særligt for pigerne påvirker det deres syn på og tilfredshed med deres egen krop, når de sammenligner sig med andre børn og unge på sociale medier, og de er meget optagede af at få likes og positive kommentarer på deres opslag. Flere studier peger på, at stress blandt børn og unge er et stigende folkesundhedsproblem i Danmark. Tal fra Børns Vilkår (2020) viser, at knap hver tredje pige og hver sjette dreng har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned. Flere studier peger på en sammenhæng mellem et højt forbrug af sociale medier og øget risiko for søvnløshed og stress, men der er fortsat brug for mere kvalitativ forskning på området for at forstå sammenhængene, kan man læse i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskabet og stress blandt børn og unge, som Statens Institut for Folkesundhed står bag (se kilder).
Hvordan kan sociale medier være med til at krænke unges privatliv?
Selv om de unge ifølge fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder) gør sig overvejelser om, hvad det er fornuftigt og etisk korrekt at dele på de sociale medier, sker det, at de unge overtræder hinandens grænser ved at dele indhold om venner eller klassekammerater af stærk privat karakter, eksempelvis i form af nøgenbilleder. En række eksempler fandt i foråret 2016 vej til medierne, hvor man kunne læse om unge piger, der havde været udsat for, at andre havde delt kompromitterende nøgenmateriale af dem, det, man med et relativt nyt begreb kalder hævnporno.
I januar 2018 blev den hidtil største sag af den art i Danmark, den såkaldte Umbrella-sag, kendt i medierne. Det drejede sig om en sag, hvor over 1.000 danske unge blev sigtet for at have spredt børnepornografisk materiale via sociale medier, fordi de havde delt video- og billedmateriale med seksuelt krænkende indhold. Materialet stammede fra 2016 og viste en 15-årig dreng og en 15-årig pige, som havde sex. Selv om de unge på billederne var over den seksuelle lavalder, hører det under straffelovens § 235 om distribution af børneporno, da de unge var under 18 år. Desuden er det under alle omstændigheder ulovligt at besidde eller dele foto eller video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Straffen kan gå fra bøde op til ubetinget fængsel i to år, og desuden vil personer, som dømmes efter denne paragraf, i ti år have en anmærkning på deres børneattest, hvilket kan betyde, at de ikke kan få arbejde som for eksempel pædagogmedhjælper eller idrætstræner.
Sagen beskrives i Ritzau-artiklen “1000 unge sigtes for at dele videoer” (se kilder).
Hvordan bruges sociale medier til såkaldt hævnporno?
Et ualmindeligt groft eksempel var 16-årige Sofie, som blev udsat for voldsom krænkelse, da fire drenge optog en video, hvor de slog hende og stak forskellige genstande op i skeden på hende, hvorefter den ene af dem gennemførte samleje med hende. Efterfølgende delte de videoen med et ukendt antal folkeskole- og gymnasieelever i Nordsjælland via sociale medier. Det kan man læse i artiklen “Grov sexvideo af folkeskoleelev delt blandt tusindvis af unge” på Radio24syv.dk (se kilder) og i en række andre medier, som bragte historien. Det startede en heftig debat om unges deling af nøgenbilleder og videoer af hinanden. 19-årige Gertrud Norman var en af dem, der stod frem med sin oplevelse som offer for hævnporno. I tv-programmet Go’ Aften Danmark fortalte hun, hvordan et nøgenbillede, som hun sendte til en fyr som 15-årig, lige siden har haft voldsomme konsekvenser for hende, og om hvordan hun sidenhen er blevet truet til at sende flere nøgenfotos af sig selv.
I artiklen “Ny sag om nøgenvideo: Gymnasieelev bortvist og politianmeldt” på TV2.dk kan man læse, hvordan delingen af en videooptagelse af en intim situation mellem to afklædte elever til en fest kostede en tredje elev fra Gefion Gymnasium i København bortvisning og politianmeldelse, fordi vedkommende havde delt og offentliggjort materialet på nettet (se kilder).
Hvor omfattende er delingen af nøgenbilleder på sociale medier?
I artiklen “Hver femte ung sender nøgenbilleder: Derfor gør de det” på TV2.dk forklarer Jonas Ravn, projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, at der med delingen af nøgenbilleder ikke er tale om et nyt fænomen, men at den nye digitale tidsalder og unges brug af sociale medier har gjort det nemmere og hurtigere at dele billederne. De unge når ikke længere at tænke så meget over handlingen, førend de har delt billederne.
I artiklen “Når det gælder 1000 unge, er det ikke længere en eller anden idiot et andet sted i landet” i Jyllands-Posten (se kilder) fremgår det, at der er kommet flere sager om deling af ulovligt materiale, efter at det sociale medie Snapchat er kommet til: “Snapchat har gjort det nemmere. Når man hele tiden har en telefon i hånden, er det lettere at dokumentere sine festoplevelser osv. Og så har man haft en følelse af, at det er et sted, hvor tingene forsvinder igen, men man kan jo bare lave et screenshot.”
I kølvandet på den såkaldte Umbrella-sag har SSP (tværfagligt samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge) m.fl. sat massivt fokus på forebyggelse af digitale krænkelser gennem dialog og undervisning på landets skoler og klubber. Noget tyder på, at indsatsen har gjort en forskel. I hvert fald er der sket næsten en halvering af unge i 8.-9. klasse, der har modtaget nøgenbilleder af andre, hvor der ikke har været givet samtykke – svarende til, at hver tiende ung i dag har konkret erfaring med at modtage nøgenbilleder uden samtykke. Det kan man læse i notatet Halvering af unge der deler ulovlige nøgenbilleder (se kilder), som er en del af rapporten Analyse – Deling af nøgenbilleder udarbejdet af Fagudvalget Digital Dannelse, SSP Samrådet fra september 2020.
Hvad får de unge til at dele nøgenbilleder af sig selv og hinanden?
Ifølge Jonas Ravn, projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, er delingen af nøgenbilleder blandt unge en del af en leg om seksuel identitet. Når de unge deler nøgenbillederne, uden at den afklædte person har givet samtykke, er det ofte, fordi de unge er fristede af den anerkendelse, de kan opnå ved at vise nøgenbilleder af andre frem.
“De unge ser nøgenbilleder, de har modtaget af en anden, som en slags trofæ, som de kan have meget svært ved ikke at blære sig med og vise frem til andre, simpelthen fordi de er stolte,” siger Jonas Ravn i artiklen “Hver femte unge sender nøgenbilleder: Derfor gør de det” på TV2.dk (se kilder).
Jonas Ravn nævner, at problematikken har eksisteret i over ti år, siden hjemmesiden ‘Arto’ kom til. Han understreger, at det kan have voldsomme konsekvenser, som langt fra alle unge er opmærksomme på:
“Man skal huske på, at hvis en dreng og en pige over 15 år deler billeder med hinanden, så det er det uskyldigt. Deler en ung over 18 år imidlertid et billede af en anden ung under 18 år, så kan vedkommende i virkeligheden risikere at blive anmeldt for at distribuere børneporno,” siger Jonas Ravn og tilføjer, at de færreste af de unge er klar over denne alvorlige overtrædelse.
I artiklen “Med blot et par klik: Unge drenge bruger nøgenbilleder som byttekort” på bt.dk (se kilder) kan man læse, at unge danske drenge flere steder på nettet efterspørger nøgenfotos af unge piger, de kender navnet på og deler by med, som de deler og bytter med hinanden, som var der tale om bilkort eller klistermærker. For eksempel findes en såkaldt ‘Viborg-mappe’ en digital mappe med billeder af unge piger fra Viborg og omegn, som deles blandt drenge fra lokalområdet.
Den såkaldte Umbrella-sag fra januar 2018 viser med stor tydelighed, at mange unge ikke er klar over konsekvenserne af at dele billeder uden samtykke. De blev sigtet efter straffelovens paragraf om distribution af børneporno, der kan give fængsel i op til to år og give en anmærkning på den dømtes børneattest i ti år, hvilket forhindrer vedkommende i at få arbejde som for eksempel pædagogmedhjælper eller fodboldtræner.
Hvilken rolle har Emma Holten spillet i debatten om deling af nøgenbilleder på sociale medier?
Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje. Billederne havde hun taget af sig selv og sendt til sin kæreste som teenager. Efter i tre år at have kæmpet med at forsøge at slette billederne, og efter utallige henvendelser fra drenge og mænd fra hele verden, der havde alle mulige holdninger til hendes krop, fik hun nok. Emma Holten besluttede at lave et modangreb ved at lade sig fotografere nøgen i forskellige almindelige situationer på sit værelse og offentliggøre ti billeder sammen med en artikel med overskriften “Samtykke” og derved tage magten over sin krop tilbage.
“Den eneste forskel på de gamle og de nye billeder er, at de nye har jeg selv valgt at lægge op, og de andre blev stjålet fra mig og lagt op mod min vilje,” forklarede hun om modangrebet i artiklen “Offer for hævnporno: Få hele Emma Holtens historie” på DR.dk (se kilder).
Medier i Danmark og udlandet stod i kø for at høre Emma Holtens historie. Den britiske avis The Guardian bragte en video med Emma Holten, som gik viralt, og herefter eksploderede medieopmærksomheden. Hun blev et feministisk forbillede for kvinder, der som hende har været udsat for hævnporno, og den følgende tid rejste den 23-årige feminist rundt i verden for at tale hævnporno-ofrenes sag og forsvare retten til privatliv på nettet.
Hvordan kan man hjælpe børn og unge om deling af billeder?
Deling af selvafslørende fotos er en vigtig del af børn og unges måde at indgå venskaber på i dag. “Dét at have et arkiv af grimme billeder af hinanden er en slags tillidserklæring og tegn på et stærkt venskab. Den er lidt som at fortælle hinanden en hemmelighed,” forklarer Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i børn og unges brug af sociale medier i artiklen “Guide: Sådan taler du med børn og unge om deling af billeder” i pædagogernes fagblad Børn&Unge. Det er en utopi at forestille sig, at vi som voksne kan få børn og unge til at stoppe med at dele de selvafslørende fotos. Til gengæld kan vi tale med dem om, hvordan de bedst muligt passer på sig selv og sætter grænser, når de deler billeder, opfordrer hun.
Når børn og unge bliver ofre for afpresning af gerningspersoner, der truer dem med, at de vil offentliggøre deres intime billeder, bliver de lammet af en skyldfølelse, som de føler sig alene i verden med. De unge er på den ene side vokset op med, at deres forældre har fotograferet dem i alle mulige sammenhænge og har delt billederne på sociale medier. På den måde har deres nærmeste voksne været med til at gøre privat billeddeling legitimt og naturligt for dem, når de fik deres egen telefon og tablet. Men de har endnu ikke begreb om konsekvenserne.
Her har de brug for voksenhjælp. Mange unge tror, at den, der har billedet på telefonen, ejer det og har ret til at videreformidle. Men det må man ikke uden samtykke. Tal med de unge om, at de skal spørge om lov og hjælp dem til at skabe en kultur, hvor samtykke er normen, også selv om det bare er et uskyldigt billede. Og tal med de unge om, at de aldrig har gjort noget galt ved at dele et billede, og at billeddeling skal ske frivilligt.
“Mange gange siger børn det først til de voksne, når de er kommet rigtigt langt ud, og det er for sent. Lad dem vide, at det er en mulighed at være tavs. Så stopper overgrebspersonen på et tidspunkt afpresningen,” lyder rådet fra Charlotte Malene Larsen (se kilder).
Hvad vurderer de unge selv, at de har brug for?
SoMe-Ungepanelet består af en gruppe unge i alderen 12-17 år, tre drenge og seks piger og repræsenterer en bred mangfoldighed af unge i Danmark. Ungepanelet er nedsat af Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik, ENIGMA, Telia og Red Barnet og for at sætte børn og unges digitale liv på dagsordenen hos både politikere, fagfolk, forældre og børn og unge selv for at højne bevidstheden om behovet for kritisk stillingtagen til egen adfærd på sociale medier. SoMe-panelet har udarbejdet en række anbefalinger, som er udkommet i hæftet Anbefalinger – Børn og unges digitale liv set med unges øjne. Anbefalingerne kommer blandt andet omkring emner som digital mobning, deling af billeder, privatliv på nettet, tonen på nettet, digitale fodspor, troværdighed og kildekritik på nettet. Hovedtendenserne i anbefalingerne lyder, at børnene grundlæggende ønsker sig, at de voksne interesserer sig for deres digitale liv uden at overdrive farerne, at de voksne forstår, hvor vigtig den digitale verden er for børn og unge, og at den digitale udvikling foregår så hurtigt, at de voksne ofte halter bagefter og undervisningsmaterialer ligeså. Langt vigtigere er det, at de voksne hjælper børn til fra en tidlig alder at forholde sig kritisk, bevidst og reflekteret i deres digitale liv og at opbygge tillid til også at dele den del af livet, der udspiller sig online. Det kan man læse i rapportens generelle anbefalinger (se kilder).
Unge giver råd om sociale medier. KFUM’s Sociale Arbejde.
På Folkemødet fremlagde unge eksperter fra det såkaldte SoMe-ungepanel anbefalinger til, hvordan voksne kan indgå og bidrage positivt til børn og unges onlineadfærd.
Hvilke udfordringer stiller unges brug af sociale medier til skole og lærere?
Udbredelsen af sociale medier har givet skole og lærere nye udfordringer. Som forsker i it og læring i gymnasiet Michael Paulsen beskriver det i artiklen “Konstruktiv brug af sociale medier i skolen” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): “Tidligere vidste læreren, hvem der deltog i undervisningen, og eleverne kunne kun i et begrænset omfang kommunikere skjult med hinanden ved at sende papirkugler. I dag er undervisningsrummet fyldt med elektroniske beskeder, der både kommer fra eleverne i klasseværelset og udefra. Det hele er blevet meget mere uigennemskueligt.”
Lærere, forskere og politiske organisationer arbejder dog målrettet på at vende de sociale medier til en fordel ved at gøre dem til et redskab i undervisningen. Eksempelvis kører et forsøgsprojekt på Skive Handelsgymnasium, hvor elever og lærere i et treårigt forløb åbent og målrettet skal bruge sociale medier i undervisningen. Desuden har en del gymnasier og andre ungdomsuddannelser sat etik og grænser på sociale medier på skoleskemaet.
Hvorfor kan det være en fordel at inddrage sociale medier i undervisningen?
På en del undervisningsinstitutioner har man valgt at lukke helt ned for elevernes adgang til sociale medier som YouTube og Facebook ud fra begrundelsen, at de unges brug af dem i klasserummet var for forstyrrende for undervisningen. Dette er dog næppe heller en løsning på problemet, argumenterer Kirsten Brohuus Lund i artiklen “Sociale medier i undervisningen” på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside (se kilder). For det første, fordi de unge hurtigt finder en anden vej til de blokerede medier via deres egne computeres mobile bredbånd eller via sider på nettet, hvorfra man anonymt kan surfe sig videre til de blokerede medier. For det andet, fordi de unge, som Kirsten Brohuus Lund formulerer det, er ‘Digital Natives’, det vil sige, at de er vokset op med digitale medier og har let ved at bruge dem og skifte mellem dem alt efter behov. For det tredje, fordi der er mange fordele ved at bringe sociale medier ind i undervisningen og trække på deres enorme tiltrækningskraft i motivationen af de unge.
Hvordan forsøger lærere at inddrage sociale medier i undervisningen?
Nogle lærere gør det ved hjælp af såkaldte Personal Learning Environments (PLE). Grundideen i PLE er, at den enkelte designer sit læringsmiljø og inddrager de ressourcer og netværk, der giver mening i forhold til den enkelte opgaves kontekst. Præcis som når man spørger ‘vennerne’ om hjælp på Facebook eller opretter en fælles wiki til brainstorm over et gruppeprojekt.
Flere undervisere er også begyndt at anvende blogs til diskussioner af forskellige emner, wikis for eksempel i historieundervisningen, hvor eleverne skal skrive om forskellige vinkler på en bestemt historisk periode eller begivenhed, og Facebook i eksempelvis psykologiundervisningen til empiriske undersøgelser af kommunikation og identitet.
Hvilke risici følger med unges brug af sociale medier?
Som med alt andet er der også risici forbundet med de unges brug af sociale medier. Hos brevkassen sikkerchat.dk får seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet ofte henvendelser fra unge på 13-17 år, der fortryder noget, de har delt med omverdenen, typisk på Facebook, Instagram eller Snapchat. Det kan for eksempel være intime billeder, som bliver delt, hvor de unge føler et kæmpe kontroltab, hvilket kan resultere i for eksempel søvnproblemer. Det forklarer Gitte Jakobsen i artiklen “Sådan guider du børn og unge på nettet” i pædagogernes fagblad Børn&Unge (se kilder).
De unge støder grundlæggende på fem problemer i deres brug af sociale medier:
- De har svært ved at skelne mellem, hvad der hører privatlivet til, og hvad de trygt kan dele på de sociale medier, og fortryder indhold, de har delt, når det er for sent.
- De bliver ofre for eller udøver såkaldt cybermobning, mobning på nettet. En forklaring på cybermobning kan være, at det er lettere at skrive grimme ting til hinanden, mens man gemmer sig bag skærmen, end at sige dem ansigt til ansigt i den virkelige verden, og at mobberne kan agere anonymt. Der argumenteres også ofte for, at cybermobning er særligt slem, fordi mobbeofrene aldrig får fred – ikke engang når de har fri fra skole.
- Nogle oplever afhængighed af sociale medier, fordi jagten på likes og den tilfredsstillelse og anerkendelse, de forbinder med det, giver lyst til mere.
- De har svært ved at gennemskue, at de data, de opgiver, bliver videreformidlet og brugt kommercielt som betaling for deres gratis adgang på sociale medier.
- De overskrider hinandens grænser ved at offentliggøre oplysninger, billeder og videoer af hinanden, som kan få alvorlige konsekvenser for de unge, hvis oplysninger og kompromitterende billeder bliver delt.
For de unge, der optræder på disse billeder, opleves det ifølge psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen, som et fysisk seksuelt overgreb. “De føler sig i den grad krænket, ydmyget og udskammet, og så føler de, at de på en måde er blevet pornomodeller uden at ville det,” siger han i artiklen “Historisk sag om børneporno viser, hvordan grænserne rykker sig” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Han tilføjer, at konsekvenserne er langvarige: “Det særlige i det, der foregår online, er, at det er en krænkelse uden udløbsdato. For selv om folk bliver dømt, vil filmen stadig være der og blive distribueret videre, måske også i udlandet. Ofrene kan ikke lægge de her ting bag sig på samme måde som ved en fysisk seksuel krænkelse. I morgen, om en måned, om et år vil de tænke, at nogen nu sidder og kigger på dem i den her video.”
For de unge, der deler sådanne billeder, kan det medføre, at de bliver dømt for spredning af børneporno. Dømmes de i sådan en sag, kan de risikere fængsel i op til to år.
DR Nyheder-indslag om konsekvenser for unge, der straffes for at have delt børneporno.
Rigspolitiets video om, hvad der kan ske, hvis man deler billeder: