Konsekvenser af alkoholmisbrug

Main image kapitel
Én af de kedelige konsekvenser ved at indtage alkohol er de mange bilulykker hvor føreren har været beruset.
Én af de kedelige konsekvenser ved at indtage alkohol er de mange bilulykker, hvor føreren har været beruset.
Foto: Scanpix

Hvilke fysiske skader kan alkohol give?

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. Alkohol nedbrydes først og fremmest i leveren. Et langvarigt, stort forbrug af alkohol belaster leveren og kan derfor føre til leversygdomme og i sidste ende leversvigt. Et stort alkoholforbrug kan også være skadeligt for hjertekarsystemet, og det øger risikoen for visse kræftformer og tarmsygdomme. Drikker man alkohol, mens man er gravid, overføres alkoholen til fosteret via moderkagen, og det kan give alvorlige fosterskader. Alkohol forårsager også for tidlig død og ulykker, der sker som følge af alkoholpåvirkning. Transportulykker er de hyppigste alkoholrelaterede dødsårsager blandt unge. I perioden 2014-2018 døde 38 unge i aldersgruppen 15-24 år på grund af alkohol. 12 af dem døde i transportulykker på land, 8 døde som følge af forgiftning, 5 druknede, 6 døde som følge af andre ulykker, mens 6 døde af andre ikke forklarede årsager. Det kan man læse i Sundhedsdatastyrelsens rapport ”Unge og alkohol” (se kilder). På hjemmesiden Altomalkohol.dk (se kilder) kan man læse om de mange forskelligartede konsekvenser, alkohol har for kroppen.
 

Unge og alkohol. 5 procent af alle kræfttilfælde kan relateres til alkohol. Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagne ”Fuld af liv” fra 2014 har til formål at mindske unges alkoholforbrug.

Hvilke psykiske skader kan alkohol give?

Ved længere tids stort forbrug af alkohol sker der en tilvænning, så der kræves større og større mængder for at opnå den samme rus. Man kan blive afhængig af alkohol, så der opstår abstinenser, hvis man ikke drikker hver dag. Abstinenserne viser sig ofte som uro, angst, rastløshed, søvnløshed og generel utilpashed. I alvorlige tilfælde kan det dreje sig om hallucinationer og vrangforestillinger.

Et stort alkoholforbrug i teenageårene øger risikoen for at få problemer med alkohol senere i livet, og en tidlig alkoholdebut (før 14-års-alderen) øger risikoen for alkoholafhængighed og alkoholrelaterede sygdomme senere i livet, viser rapporten ”Unges alkoholvaner i Danmark 2014”. Ifølge rapporten reduceres risikoen for afhængighed med 14 procent for hvert år alkoholdebuten udskydes efter det fyldte 14. år.

Hvilke sociale konsekvenser kan alkohol have for unge?

Da alkohol både fjerner mange af ens sædvanlige hæmninger og svækker evnen til at vurdere konsekvenserne af ens handlinger, vil man i beruset tilstand ofte gøre ting, som man aldrig ville have gjort som ædru. Derfor har mange unge oplevet at stå i ubehagelige og i nogle tilfælde også farlige situationer, når de har været berusede. Det kan for eksempel dreje sig om skænderier og slagsmål med venner, om vold eller uønsket sex. Det er særligt unge, der starter tidligt med at drikke, der oplever den slags problemer. For eksempel har hver femte pige i 9. klasse ifølge pjecen “Information til forældre om børn, unge og alkohol” (se kilder), som har prøvet alkohol før 12-års-alderen, haft uønsket sex, i forbindelse med, at de havde drukket. Det gælder kun 2 procent af de piger, der startede senere med at drikke. Undersøgelser har vist sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol i ungdommen og negative konsekvenser for den unges uddannelsesmuligheder. Unge, der drikker meget, kan have problemer med at møde op på deres uddannelse og få for højt fravær, lavt karaktergennemsnit og forøget risiko for at droppe ud af uddannelsen. Selv om det kan være svært at drage en klar årsagsforklaring mellem alkohol og uddannelsesproblemer, peger en række undersøgelser på, at et højt alkoholforbrug kan være med til at spænde ben for den unges uddannelsesmuligheder, kan man læse i rapporten ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” fra Vidensråd for Forebyggelse (se kilder).

Hvordan behandles afhængighed af alkohol?

Alkoholafhængighed kan behandles på flere måder. Dels ved hjælp af medicin, dels ved hjælp af forskellige former for psykologisk behandling, hvor man forsøger at komme til bunds i de bagvedliggende årsager til ens høje alkoholforbrug.

Antabus er en receptpligtig medicin, som fremkalder meget kraftige, ubehagelige symptomer, hvis man indtager alkohol, samtidig med at man har antabus i kroppen. Medicinen fjerner ikke selve trangen til alkohol, men for nogle mennesker virker det alligevel som en hjælp under afvænningen at vide, at de slet ikke kan tåle at indtage alkohol.

Antallet af unge, der kommer i behandling for alkoholoverforbrug, er stigende, fremgår det af Sundhedsdatastyrelsens rapport ”Unge og alkohol” fra oktober 2020 (se kilder). I 2018 blev 647 unge i aldersgruppen 15-24 år indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling. Det er en stigning på 42 procent i forhold til 2014, hvor 456 unge var indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling. Størstedelen af de unge i behandling for alkoholmisbrug er mellem 21 og 24 år. Offentligt finansieret alkoholbehandling er et tilbud til personer, der er afhængige af alkohol eller har et skadeligt forbrug af alkohol. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 24 år, der kommer i behandling, finansieret af det offentlige, er mænd. I 2018 er 68 procent af de unge i behandling således mænd, mens 32 procent er kvinder, fremgår det ar rapporten. Midtjylland er den region, hvor flest unge kommer i behandling (192), tæt forfulgt af Region Hovedstaden (191), Region Syddanmark (129) og Region Sjælland (80). Region Nordjylland er det område i Danmark, hvor færrest unge kommer i behandling (55).

I 2015 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at medicinsk alkoholbehandling blev suppleret med samtalebehandling. Siden er der sket et fald i antallet af unge, der modtager medicinsk behandling fra 405 i 2014 til 304 i 2018.