Sagen og debatten om Ungdomshuset

Hvordan udviklede konflikten sig fra 2001-2007?

• Nytårsaften mellem 2001/2002 forsøgte repræsentanter fra Faderhuset at trænge ind i Ungdomshuset for at skifte låsene, for nu ville de kræve deres ret til huset. Det førte til håndgemæng mellem medlemmerne af Faderhuset og brugerne af Ungdomshuset. På Faderhusets hjemmeside (se kilder) blev konfrontationen blandt andet beskrevet således: “En af vore unge blev slået med knytnæver i ansigtet så mange gange, at hans fortænder knækkede og næsen blev slået skæv, for derefter at blive smidt ud af vinduet.” Flere af de kristne måtte efterfølgende på skadestuen.
• 2002: Faderhuset stævnede Ungdomshusets brugere med krav om ejendomsret.
• 7. januar 2004: Byretten afgjorde, at Faderhuset har ret til Ungdomshuset.
• 28. august 2006: Østre Landsret stadfæstede dommen fra Byretten, hvormed brugerne af Ungdomshuset tabte igen. De unge håbede at få deres sag prøvet ved Højesteret, men det blev afvist.
• 17. oktober 2006: Faderhuset fik Fogedrettens ord for, at de med politiets hjælp kunne smide de unge ud den 14. december 2006. Politiet bad om udsættelse, idet det forudså problemer, der ville genere naboerne og julehandlen på Nørrebro.
• 3. januar 2007: Søgte Faderhuset Københavns Kommune om tilladelse til at nedrive huset på Jagtvej 69. Tilladelsen blev givet.
• 1. marts 2007 blev Ungdomshuset stormet og ryddet.
• 5. marts 2007 begyndte nedrivningen af huset.

Hvem var de centrale aktører i sagen om Ungdomshuset?

• Brugerne af Ungdomshuset: talte især unge fra det autonome miljø. De nægtede at forlade bygningen.
• Faderhuset: en evangelisk frikirke, der den 28. september 2001 overtog aktierne i HUMAN A/S, hvilket gjorde dem til retmæssige ejere af Ungdomshuset. Faderhuset nægtede - trods en række tilbud fra støtter af Ungdomshuset - at sælge bygningen. Faderhuset er en frikirke, som blev oprettet i 1990 af ægteparret Ruth og Knut Evensen, og den ledes af ægteparret selv samt deres søn, en kusine samt en femte person. Faderhusets opfattelse af kristendommen er inspireret af en amerikansk såkaldt ‘vinderkristendom’ eller fremgangsteologi. Ifølge denne udlægning af kristendommen er en sandt troende person sikret Helligåndens nærvær, og dette nærvær giver vedkommende mulighed for at opnå lykke, sundhed og materiel velstand. Modsat vil manglende tro - og som konsekvens heraf tilstedeværelse af dæmoner - give sig udslag i depression, sygdom og nederlag. Desuden imiterer Faderhuset de første kristne ved at bo sammen i kollektiver, hvoraf der er to-tre stykker til Faderhusets cirka 120 medlemmer.
• Politiet: skulle stå for rydningen af bygningen.
• Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. Flertallet i Borgerrepræsentationen tog i 1999 beslutningen om at sælge - og dermed lukke - Ungdomshuset. Partierne har opfattet deres rolle og ansvar forskelligt. Men overordnet har de ikke ønsket at gå ind i sagen, efter, at det ved afstemning blev besluttet at sælge Ungdomshuset.
• Fonden Jagtvej 69: Fonden bestod blandt andet af dele af fagbevægelsen og dens mål var at købe Ungdomshuset tilbage og alternativt at finde et andet sted til et nyt ungdomshus.
• Støtteforeninger: Heriblandt kunstnere for Ungdomshuset, som blandt andre tæller Randi Laubæk, PATO, Nikolai Steen og Magtens korridorer, Desuden: Pensionister for Ungdomshuset, Forældre for Ungdomshuset, Naboerne til Ungdomshuset, Præster for Ungdomshuset og Foreningen for flere ungdomshuse. Foreningerne støttede de unges krav på at få huset tilbage, men ikke nødvendigvis de unges aktionsformer.
• Venstres Ungdom: Gennemførte i januar 2007 en demonstration til fordel for den private ejendomsret, hvor de gav udtryk for deres støtte til en rydning af Ungdomshuset.

Hvad var politikernes argumenter for salg af huset?

• En brand, der opstod i Ungdomshuset 27. januar 1996, fik de konservative medlemmer af Borgerrepræsentationen, Knud Schou, Ellen Lequime og Ole Hentzen til at argumentere for, at renovering ikke kunne betale sig, og de foreslog derfor at lukke huset. Prisen for en renovering blev ifølge artiklen “Huset blev solgt problemet blev boende” (se kilder) vurderet til 14 millioner kroner af Københavns Ungdomscentre - en privat organisation der varetog dele af kommunens kulturaktiviteter. De unge selv anslog, at det ville koste 6,2 millioner kroner, fordi de allerede selv var gået i gang med at renovere huset.
• Den daværende kulturborgmester Hans Thustrup henvendte sig ifølge artiklen “Huset blev solgt problemet blev boende” (se kilder) til politiet for at få argumenter for at sætte huset til salg. Henvendelsen til politiet nyttede dog ikke noget. Politidirektør Hanne Bech Hansen svarede den 3. juli 199, borgmesteren således: “Påståede kriminelle aktiviteter og kriminel adfærd med udspring i Ungdomshuset bygger oftere på antagelser og formodninger (rygter) end facts”. Desuden gav hun udtryk for, at brugerne af huset hverken er mere eller mindre kriminelle end andre unge.
• Desuden argumenterede nogle politikere med, at de unge ikke ville lade repræsentanter for kommunen få adgang til Ungdomshuset, men i artiklen “Brev fra politiet frikender beboere i Ungdomshuset” (se kilder), fremgår det fra et læserbrev fra den tidligere formand for Københavns Ungdomscentre, Hans Grønberg, at han ikke kan genkende situationen. I sit læserbrev til Politiken har han forklaret samarbejdet med de unge sådan her: “Som direktør med ansvar for Ungdomshuset har jeg ikke haft problemer med beboerne, og aftalerne jeg har indgået med dem, blev overholdt. (…) Jeg må sige, at det er let at være politiker i Københavns Kommune når man uden problemer føler sig berettiget til at tale mod bedre vidende.”
• Et af de gennemgående argumenter var, at Ungdomshuset tiltrak utilpassede og kriminelle unge. Ifølge artiklen ”Huset blev solgt problemet blev boende” (se kilder) ville forskellige lokalpolitikere af med Ungdomshuset af følgende årsager: “Fordi huset var dyrt at renovere, naboerne var utrygge, brugerne var kriminelle, de var alt for få, og det var besværligt, at de unge selv ville bestemme. Men måske mest af alt, fordi husets beboere ikke passede ind i flertallets smag.” I artiklen “Ungdomshus på Nørrebro eller ej?” (se kilder) argumenterer kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (Venstre) for salget: ”Det er i virkeligheden ganske enkelt. Et flertal - inklusive socialdemokraterne - solgte Ungdomshuset, fordi der var for meget ballade, til at vi kunne køre det videre i kommunalt regi. Der var ingen ansvarlige personer i huset, der var i stand til at stoppe graffiti-maleriet og brostens-kastningen, og det er der vel heller ikke i dag.”

Hvad var de unges argumenter for at blive i Ungdomshuset?

• De unge holdt fast i, at Ungdomshuset i sin tid var en gave fra kommunen, og at man ikke kan sælge en gave, som man har givet. Ifølge artiklen “Ungdomshuset: Politikerne må løse det problem de selv har skabt” (se kilder) skev Ungdomshuset i en pressemeddelelse at: “Vi skal lige minde om, at det er politikerne, der har solgt Jagtvej 69. Hvorfor er det lige, at vi skal komme med løsningsforslag til et problem, som politikerne har skabt? De har et kæmpe embedsmandsapparat til deres rådighed. Det er altså deres skyld, at Ungdomshuset er rydningstruet. Lige nu er der ét selvstyrende ungdomshus i København. Hvis de tror vi opgiver dét, så tager de fejl. Vi har kun dét at miste”, tilføjes det i pressemeddelelsen.
• Ungdomshusets brugere havde ikke tillid til, at de ville få et andet sted at indrette et ungdomshus, hvis de forlod ejendommen på Jagtvej 69.
• Ungdomshusets brugere henviste til, at kommunen i 2003 lovede Børnemagt-bevægelsen en ny bygning, hvis de frivilligt forlod Børnehuset i Skt. Pederstræde i Københavns centrum i 2003. Børnemagt er en gruppe autonome børn og unge, som går ind for en selvbestemt hverdag, retten til at vælge selv og som vil have mere indflydelse i eksempelvis skolen, selv om de er under 18 år. Bygningen i Skt. Pederstræde havde de fået lov til at bruge af den gamle ejer, men da han døde, arvede hans søn bygningen og ville opsige de unge. I den forbindelse lovede kommunen, ifølge artiklen “Ungdomshuset: Børnehuset er aktivisters skræk-eksempel” (se kilder) at give børnemagterne et andet sted, men politikerne har endnu ikke indfriet deres løfte til børnemagterne. Derfor frygtede Ungdomshusets brugere, at det ville gå på samme måde, hvis de frivilligt forlod ejendommen huset på Jagtvejen 69.

Hvad mente de politiske partier i Borgerrepræsentationen?

Det blev fra flere sider fremført, at der burde findes en politisk løsning på konflikten omkring Ungdomshuset. En politisk løsning ville i den sammenhæng sige en plan udarbejdet af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation frem for af Ungdomshusets brugere, Faderkirken og andre aktører. Det blev fremført, at politikerne enten skulle sørge for, at de unge kunne beholde huset, eller skulle finde et alternativt tilholdssted til dem. Politikerne var uenige om, hvorvidt de burde gå ind i sagen og forsøge at løse den politisk. Partiet Venstre afviste med henvisning til Faderhusets private ejendomsret og rettens ord at behandle sagen politisk, men Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti samt De Radikale var positive over for ideen om at finde en alternativ løsning. Socialdemokraterne - med overborgmester Ritt Bjerregaard i spidsen - ønskede i udgangspunktet ikke at blande sig yderligere i sagen. Ritt Bjerregaard udtalte således ifølge artiklen “Ritt: Ungdomshuset ikke kommunal opgave” (se kilder): “Kommunen har i forhold til huset ikke mere at gøre. Det er solgt længe før min tid, og derudover ligger der en juridisk afgørelse, som fastslår, at det er Faderhusets hus”. Siden  arbejdede Overborgmesteren dog på at finde en politisk løsning på konflikten via et alternativt hus.

Hvad var fagbevægelsens rolle i sagen?

I september 2006 trådte fagbevægelsen ind i sagen om Ungdomshuset. Den iværksatte en fond ved navn Fonden Jagtvej 69 og tilbød at købe Ungdomshuset tilbage til de unge. Fagbevægelsen trådte ind i sagen om Ungdomshusets fremtid, dels på grund af idealisme og dels fordi, det ville være dens medlemmer, der skulle stå for nedrivningen af det gamle Folkets Hus, hvis planerne gik i opfyldelse. Det ene af fondens syv medlemmer var formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen. Ifølge artiklen “Fagforeninger med i køb af Ungdomshuset” (se kilder) udtalte han om fondsarbejdet: “Der skal være plads til en vigtig kulturel organisation som Ungdomshuset i København. Og så vil vi gerne undgå en tilspidsning af konflikten. Vores medlemmer ønsker ikke at medvirke i byggeri, som er omdiskuteret, og hvor der kan opstå ballade. Vi arbejder ikke under politibeskyttelse”. Fonden tilbød Faderhuset at købe Ungdomshuset tilbage for 13 millioner kroner, hvilket Faderhuset afslog. Fonden meldte desuden ud, at den gerne ville bruge pengene til et nyt Ungdomshus, hvis der var opbakning og hjælp fra både de unge og kommunen.

Hvilke løsningsforslag var fremme?

· I september 2006 trådte Fonden Jagtvej 69 ind på arenaen og spurgte Faderhuset, om man ville sælge huset tilbage. Det afslog Faderhuset endeligt den 11. december 2006.

· Partiet Enhedslisten foreslog i Folketinget at ændre lokalplansdirektivet som en teknisk løsning for at bevare Ungdomshuset og for at omgå Faderhusets ejendomsret. Det blev skudt ned, da man ikke kunne omstøde Landsrettens dom.

· Overborgmester Ritt Bjerregaard (Socialdemokraterne) foreslog mellem jul og nytår 2006 at flytte Ungdomshuset til Christiania. Men forslaget blev kritiseret for ikke at være en politisk løsning, men blot en måde at eksportere konflikten til Christiania. Christianitterne nedstemte desuden forslaget med den begrundelse, at de ikke havde plads nok.

· En privatperson tilbød Fonden Jagtvej 69, at den kunne købe hans ejendom på Hermodsgade 24, der ligger tæt på Ungdomshuset, og indrette et nyt ungdomshus der. Det afslog fonden dog, fordi den ønskede, at Københavns Kommune skulle være en del af samarbejdet.

· 8. januar 2007 foreslog Ritt Bjerregaard, at Ungdomshuset kunne flytte til Brandstationen, en gammel bygning længere ude af Jagtvej. Men bygningen ejes af Staten, og Videnskabsministeren afviste at sælge bygningen, som han overvejede at indrette til Universitetsbygning.

· 22. januar 2007 tilbød Københavns Kommune de unge at overtage en del af den nedlagte Stevnsgade Skole på Nørrebro til den nette sum af 12 millioner kroner. Den resterende del skulle bruges til handicapskole. Ungdomshusets repræsentanter afviste tilbuddet med den begrundelse, at de ikke ville give mere end en krone til politikerne for et hus, fordi politikerne solgte det hus, de unge allerede rådede over.