Rydningen af Ungdomshuset

Hvilke demonstrationer var der op til rydningen?

Den 14. december 2006: Faderhuset havde papirer på, at de kunne få politiets hjælp til rydning af Ungdomshuset denne dag, men politiet havde fået udsat datoen, da man frygtede for julehandlen. Brugerne af Ungdomshuset afholdt en stor, fredelig demonstration for Ungdomshuset. Der var ifølge internetopslagsværket Wikipedia (se kilder) 5.000 fremmødte.
Den 16. december 2006: En uanmeldt demonstration i nærheden af Ungdomshuset udviklede sig til noget, medierne har benævnt som ‘åben gadekrig’. Politiet forsøgte at standse demonstranterne, og mange butikker fik smadret vinduer. Desuden rapporteredes det i medierne, at politiet selv gik hårdhændet til værks med tåregas og ved at spærre for demonstranterne, så de ikke kunne komme væk, hvilket gjorde konfrontation uundgåelig. 273 demonstranter, heriblandt aktivister fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland, blev anholdt, hvoraf tre blev varetægtsfængslet.
Julen 2006: I sympati med de danske autonome og truslen om rydningen af Ungdomshuset blev der flere steder i Europa organiseret demonstrationer og aktioner. Flere danske ambassader blev udsat for aktioner i form af malingbomber og graffiti af udenlandske sympatisører. Aktionerne skete i lande som Polen, Holland, Tyskland, Sverige, Schweiz, Rusland og Norge. Det fremgår af artiklen “Autonome i aktioner mod ambassader” (se kilder).
13. januar 2007 besatte Foreningen for flere ungdomshuse et hus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Huset blev ryddet af politiet efter to dage.

Hvordan foregik rydningen af Ungdomshuset?

Den 1. marts 2007 rykkede politiet ind i Ungdomshuset klokken syv om morgenen. De firede sig fra en helikopter ned på husets tag, og i løbet af kort tid fik de ryddet huset. Omkring klokken ni begyndte unge at gå i klinch med politiet på Nørrebrogade og Jagtvej, og i løbet af dagen var der flere voldsomme konfrontationer mellem aktivister og politiet. De unge kastede krysantemumbomber, flasker, brosten og andet efter politiet, og de lavede barrikader via væltede biler eller via bål bestående af containere og cykler, og hvad der ellers lå lige for. Politiet svarede igen med at kaste tåregasgranater efter aktivisterne, hæve politistave og køre politibilerne med stor fart mod folk. I løbet af dagen var der demonstrationer flere steder i København - især på Nørrebro, Christianshavn og Christania. På et tidspunkt blev et hus i Blågårdsgade besat, og senere også Folkets Hus på Nørrebro, men begge blev hurtigt ryddede. Urolighederne fortsatte det meste af natten, og morgenen efter var der anholdt i alt 217 mennesker, deriblandt en række udlændinge, nemlig ni tyskere, to amerikanere, to polakker, en franskmand, en nordmand, en litauer og en fra New Zealand. Mindst fem var kommet til skade, herunder en betjent, der fik lettere brandskader. Flere aviser beskrev urolighederne med ord som ‘gadekamp’ og ‘gadekrig’.

Hvad skete i dagene efter rydningen?

Politiet havde tilkaldt forstærkninger fra alle politikredse i landet samt lånt ekstra køretøjer fra Sverige, så de var beredt på en fortsættelse af urolighederne. Faderhuset gik dagen efter rydningen i gang med at flytte de unges ting fra Ungdomshuset - under stærk politibeskyttelse. Ifølge artiklen “Faderhuset flytter de unges ting” (se kilder) ville politiet bevogte huset så længe, der var behov for det. Politiet havde tidligere anbefalet Faderhuset at rive bygningen ned, så grunden kunne blive frigjort fra den symbolværdi, de unge knyttede til den.

Dagen efter rydningen var de unge stadig på barrikaderne. Eksempelvis besatte atten aktivister, der kaldte sig Aktionsgruppen for frustrerede københavnere, Socialdemokraternes hovedkvarter på Danasvej på Frederiksberg. Gruppen udtalte ifølge artiklen “Socialdemokraternes hovedkvarter besat” (se kilder): “Vi har gjort det her i frustration over den katastrofale uansvarlighed, som Socialdemokraterne har udvist i sagen om Ungdomshuset. Vi har ikke tænkt os at forlade stedet frivilligt. Vi går først, når der er fundet en politisk løsning på problemet, men vi er fredelige folk, og hvis politiet vil fjerne os, vil vi ikke gøre modstand.” Formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt fik politiet til at gå ind i sagen, og efter opfordring fra politiet gik aktivisterne frivilligt.

Der blev også lagt op til demonstration på Nørrebro fredag aften, og i det hele taget gav de unge udtryk for, at de ikke ville give op.

På Ungdomshusets hjemmeside stod der, at der længe havde været en plan for, hvad man skulle gøre efter rydningen. De skrev her, at andendagen var dedikeret til aktioner og happenings, tredjedagen havde temaet ‘trafikdag’, på fjerdedagen var der demonstration af Borgergruppen for Ungdomshuset klokken 15 fra Rådhuspladsen og klokken 14 fra henholdsvis Christiania og Vesterbro. Desuden hed det: “Hvordan protesterne kommer til at udvikle sig er endnu uvist, men mange er naturligvis stadig rasende, så der er bestemt sandsynlighed for, at der igen vil blusse kampe op.”

Hvad var politikernes reaktioner på urolighederne?

Den politiker, der havde været mest i berøring med sagen de seneste år, nemlig Overborgmester Ritt Bjerregaard, udtalte den 1. marts at der ikke var nogen politisk løsning lige om hjørnet. Hun udtalte til artiklen “Ritt Bjerregaard: ingen politiske udspil lige om hjørnet” (se kilder): “I København har vi ikke brug for ballademagere som dem, der har huseret i gaderne i dag. Vi har derimod brug for unge, som deltager i det liv, der udspiller sig i hovedstaden. Men jeg kan slet ikke se nogen sammenhæng mellem det, der er sket i dag, og så de unges lyst til at bidrage til det liv, som vi alle gerne vil have i København. Og en dialog kan jeg ikke rigtigt få øje på, for lige nu er det svært at finde ud af, hvem der taler på hvis vegne.”
Ifølge de konservative i København havde overborgmester Ritt Bjerregaard et stort ansvar for, at rydningen af Ungdomshuset udviklede sig til vold og bål, ifølge artiklen “Konservative: Ritt bærer ansvar for uro” (se kilder). Rasmus Jarlov og Jakob Næsager skriver: Når man sår vind, høster man storm. Det burde derfor ikke være kommet bag på overborgmester Ritt Bjerregaard, at København er endt i gadekampe efter hendes forgæves redningsaktioner for Ungdomshuset. Ritt slog ind på en gal kurs, da hun efter gadekampene den 16. december begyndte at forhandle med besætterne fra Jagtvej.”
SF udsendte 1. marts pressemeddelelsen “Ungdomshus uden vold”, som kan findes på partiets hjemmeside (se kilder). Her skrev SF’s retsordfører Anne Baastrup: “SF har konsekvent støttet en politisk løsning på sagen om Ungdomshuset, og vi vil fortsat arbejde for alternative kultursteder i hovedstaden - men de unges skuffelse kan aldrig retfærdiggøre vold. Jeg appellerer på det kraftigste til de unge om at afstå fra enhver form for vold. I bagklogsskabens lys var det formentlig en fejl af Københavns Kommune at sælge huset på Jagtvej. Men nu skal vi se fremad - og i den forbindelse tager SF på det kraftigste afstand fra voldelige konfrontationer og civil ulydighed. Jeg opfordrer de unge til at insistere på dialogen og opføre sig fredeligt - så kan vi politikere hjælpe dem med at finde et alternativ.
Justitsminister Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti opfordrede dagen efter rydningen de unge til at besinde sig. Hun udtalte ifølge artiklen “Lene Espersen: Læg jeres brosten”: Deres vrede bør ikke udløse vold og hærværk. Vi lever i en retsstat - og retten har talt. Det skader de unges sag, at de bliver ved med at bruge vold og hærværk til at udtrykke deres frustration. I et demokrati er det dialog eller fredelige demonstrationer, der er vejen frem - ikke brosten og ødelæggelser.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen beklagede dagen efter rydningen overfor uskyldige involverede og de berørte butiksejere. Han udtalte i artiklen “Fogh beklager over for Nørrebros butiksejere” (se kilder): “At der er nogle ballademagere, som bliver ved med at skabe uro, er selvfølgelig dybt beklageligt. Og ikke mindst er det dybt beklageligt for de uskyldige mennesker – herunder forretningsdrivende – som det går ud over. Det er en ballade, som jeg tager kraftigt afstand fra.” Endvidere udtaler han, at “jeg glæder mig over, at politiet har haft succes med at løse opgaven på en, synes jeg, god og professionel måde.”
Dansk Folkepartis retsordfører, Kim Christiansen, mente ifølge Ritzau-artiklen “DF: Sæt militæret ind” (se kilder), at militæret burde sættes ind for at rydde hele området, og at alle de anholdte burde interneres i nedlagte kasernebygninger, indtil deres sag kunne komme for retten. Han sagde endvidere “Situationen omkring rydningen af Ungdomshuset har udviklet sig til regulære optøjer, hvor utilpassede unge strømmer til området med det ene formål at lave ballade. Det er mit indtryk, at det er et fåtal, der relaterer til Ungdomshuset, den største del er gemene ballademagere. Derfor må myndigheder og politikere tage ansvar nu for at sikre lovlydige borgere.”

Hvad var støtteaktioner var der for Ungdomshuset?

Den 1. marts var der demonstrationer i Århus og Ålborg, men der var også solidaritetsdemonstrationer i omkring tyve europæiske storbyer, heriblandt i Oslo, Stockholm, Göteborg, Berlin, Hamburg, München, Wien, Leipzig, Hannover, Köln, Göttingen, Potsdam, Marburg, Bremen, Karlsruhe, Stuttgart og Weimar. De største demonstrationer var i Berlin og Hamburg, hvis autonome miljøer har haft tætte relationer til Ungdomshuset. Ifølge artiklen “Dansk ambassade afspærret før demonstration for Ungdomshuset” (se kilder) blev der i Hamburg anholdt 14 ud af de 800 demonstranter, da de forsøgte at nå frem til det danske generalkonsulat. De blev dog efterfølgende sat på fri fod.

I samme artikel fremgår det, at der dagen efter var indkaldt til demonstration foran den danske ambassade i Berlin. Derfor afspærrede politiet de nordiske ambassader i den tyske hovedstad den anden marts om morgenen.

Hvilke domme blev givet i Ungdomshussagen?

Da Ungdomshuset blev ryddet, opholdt 15 unge sig i huset, og de blev alle anholdt Fire af de 15 unge blev tiltalt for alvorlige overgreb på politiet. De øvrige 11 blev tiltalt for mindre overfald. Og desuden blev de alle 15 tiltalt for at have hindret Faderhuset i at tage huset i brug fra den 28. august 2006 frem til rydningen 1. marts 2007.

Retssagen blev afsluttet den 22. december 2008, og her blev 11 idømt et år og tre måneders fængsel, tre er blevet idøm et års fængsel, mens den sidste slap med ni måneders fængsel, hvilket formentlig hænger sammen med, at han på gerningstidspunktet kun var 16 år. Sådan hedder det i artiklen “Aktivister dømt for at planlægge vold” (se kilder)

Flere strafferetseksperter vurderede efterfølgende, at dommene lå i den hårde ende af skalaen, fordi brugerne af Ungdomshuset mere blev dømt på intentioner end på faktiske handlinger. I januar ankede ni ud af de 15 dømte deres straffe.