Hvilke økonomiske argumenter er der for tyrkisk medlemskab?
Et af de største argumenter for tyrkisk medlemskab af EU har været det økonomiske. EU er det største eksportmarked for Tyrkiet (44,5 procent), mens Tyrkiet er EU's fjerdestørste eksportmarked (4,4 procent), som Europa-Parlamentet beskriver i pressemeddelelsen ”Revurdering af EU's forhold til Tyrkiet” fra 2020 (se kilder). Debatten om økonomiske aspekter af eventuelt tyrkisk medlemskab er emnet for et kapitel i bogen ”Tyrkiet – en del af EUropa?” (se kilder), hvor de følgende argumenter listes:
· Optagelse af Tyrkiet vil forhindre, at tyrkere i massevis immigrerer til EU for at søge arbejde. Derved forhindres en masseindvandring med eventuelle integrationsproblemer til følge. Argumentet lyder på, at optagelse i EU vil give nye økonomiske muligheder i Tyrkiet og dermed mindske tyrkernes incitament til at udvandre. ”Erfaringerne fra Grækenlands, Spaniens og Portugals optagelse i EU viser entydigt, at optagelse i EU kombineret med høj vækst og effektiv gennemførelse af en reformpolitik med sigte mod medlemskab reducerer og gradvist eliminerer immigrationspresset. Der er ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes med Tyrkiet,” skriver Jesper Møller Sørensen og Erik Boel i deres bog ”Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje” (se kilder).
· Flere økonomer samt erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har vurderet, at tyrkisk medlemskab af EU vil være til gavn for dansk erhvervsliv. Vurderingen fra DI lyder på, at kombinationen af en ung arbejdsstyrke og et stigende uddannelsesniveau lover godt for tyrkisk økonomi og for EU-landene, fordi tyrkerne i stigende grad vil efterspørge flere af de dyre varer, som de gamle EU-lande producerer.
· Tyrkiet kan være med til at løse den mangel på arbejdskraft, som vil opstå i Europa i de kommende årtier. Befolkningen i de nuværende EU-lande bliver ældre og ældre, og derfor vil der, når den nuværende arbejdsstyrke går på pension, opstå mangel på arbejdskraft. En løsning kan være at importere arbejdskraft, for eksempel fra Tyrkiet, som har en stor og forholdsvis ung befolkning. Importen af arbejdskraft er nemmere og mindre bureaukratisk, hvis arbejdstagerne kommer fra et EU-land. Derfor vil det være en fordel, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Dette argument er blevet nævnt af EU-Kommissionen, flere europæiske samfundsforskere samt flere danske politikere.
· Tyrkiet udgør med sine over 70 millioner indbyggere et stort potentielt marked, som vil åbne sig yderligere for EU-landenes erhvervsliv, hvis Tyrkiet bliver medlem af unionen. Desuden er den tyrkiske økonomi i fortsat vækst, og Tyrkiet har stort og stigende økonomisk samkvem med lande i Mellemøsten og Centralasien og kan dermed være med til at åbne nye markeder for gamle EU-lande. Dette argument nævnes blandt andet i journalist og mellemøstekspert Hugo Gården i artiklen ”Tyrkiet – landet vi gik glip af?” i Berlingske (se kilder)
Hvilke økonomiske argumenter er der imod tyrkisk medlemskab?
Efter det fejlslagne militærkup i 2016 har Tyrkiets økonomi ikke oplevet samme vækst som tidligere. Den politiske uro, undtagelsestilstanden og de manglende politiske, demokratiske og økonomiske reformer, der har præget landet siden kupforsøget, har gjort den økonomiske situation i landet vanskeligere. Den har ført til recession, høj arbejdsløshed, fald på aktiebørsen og et fald i valutaen, skriver Udenrigsministeriet i en bemærkning om Tyrkiets økonomi fra den juli 2019 (se kilder).
Debatten om de negative økonomiske aspekter af eventuelt tyrkisk medlemskab diskuteres i et kapitel i bogen ”Tyrkiet – en del af EUropa?” (se kilder).
· Hovedargumentet mod tyrkisk medlemskab er, at tyrkisk medlemskab vil medføre stor indvandring af tyrkere til andre EU-lande – herunder Danmark – med integrationsproblemer og pres på det danske velfærdssystem som konsekvens.
· Et andet argument lyder, at Tyrkiet formodentlig vil høre til blandt de økonomiske sværvægtere i fremtiden, men at den mest fornuftige måde at tackle den nye globale økonomiske magtfordeling vil være at sætte en grænse for EU, som udelukker Tyrkiet, og så oprette en frihandelszone, der blandt andet omfatter Tyrkiet. Dette argument fremføres af journalist og mellemøstekspert Hugo Gården i analysen ”Ny dynamik i Tyrkiet-Mellemøsten” i Berlingske (se kilder), hvor han skriver: ”Hvorfor ikke lægge grænsen for EU ved Bosperus-strædet og dernæst skabe et EU-Light, dvs. en frihandelszone som det gamle EFTA eller som NAFTA i Nordamerika? Det kan omfatte Tyrkiet, Ukraine og Georgien m.fl. i det østlige område, samt en række Mellemøstlande, herunder de nordafrikanske mod syd.”
Hvilke religiøse og kulturelle argumenter er der for tyrkisk medlemskab?
En række religiøse og kulturelle argumenter for tyrkisk EU-medlemskab opregnes af Uffe Østergaard i notatet ”Tyrkiet i EU? EU’s identitet, værdier og grænser”, udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier i 2006 (se kilder). Debatten om de religiøse og kulturelle perspektiver ved eventuelt tyrkisk medlemskab er desuden emnet for et kapitel i bogen ”Tyrkiet – en del af EUropa?” (se kilder).
· Tyrkiet er et sekulært land, som gennem historien har været orienteret mod Europa. Tyrkiet har mange kulturelle fællestræk med en del af de lande, der allerede er optaget i EU eller står til at blive medlemmer, for eksempel en række lande på Balkan, som i en lang periode var en del af det osmanniske rige (der havde hovedstad i Istanbul).
· Det er ikke i sig selv noget problem, at omkring 99 procent af Tyrkiets befolkning er muslimer, og at landets regerende parti har islamisk baggrund. Dels er Tyrkiets muslimske befolkning meget forskelligartet, så der er ikke tale om, at Tyrkiets omkring 70 millioner indbyggere står som én ensartet gruppe over for EU’s over 450 millioner overvejende kristne borgere. Dels har AKP-regeringen hidtil vist langt større vilje til at gennemføre de nødvendige reformer end de mere nationalistiske kræfter i Tyrkiet.
· EU rummer allerede stor religiøs mangfoldighed og har gode erfaringer med at optage lande, som er indbyrdes forskellige. Blandt de nuværende EU-medlemmer er der katolsk dominerede lande som Italien, Polen og Spanien, protestantiske lande som Danmark og lande med store muslimske mindretal som Frankrig og England. Ved at optage Tyrkiet vil EU fortsætte sin rolle som forsoner. Dette argument blev nævnt af lederen af afdelingen for europæiske studier ved Bosporus Universitet i Istanbul, Kemal Kirisci, i en artikel i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”Europas succes skyldes dets evne til forsoning. Det er vigtigt at holde fast i. Europa har historisk set magtet at forsone katolikker og protestanter – og senere tyskere og franskmænd. Opgaven er nu at forsone muslimer og kristne. (…) Jeg vil påstå, at det har været 1000 gange sværere at forsone Tyskland og Frankrig, end det vil være at forsone Europas kristne med Tyrkiets muslimer.”
Hvilket religiøse og kulturelle argumenter er der imod tyrkisk medlemskab?
Debatten om de religiøse og kulturelle perspektiver ved eventuelt tyrkisk medlemskab er emnet for et kapitel i bogen ”Tyrkiet – en del af EUropa?” (se kilder).
· Historisk har Tyrkiet og størstedelen af de nuværende EU-lande tilhørt forskellige kulturkredse, og Tyrkiets osmanniske fortid og dets stærke islamiske rødder står i skarp kontrast til den europæiske kultur, der er præget af kristendom og humanisme. Det mener blandt andre leder af Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, Søren Doserode. I et debatinterview i Kristeligt Dagblad (se kilder) siger han: ”der er tale om to vidt forskellige kulturer, som ikke i øjeblikket er forenelige. Disse to kernekulturer afgør hele den måde, samfundet er indrettet på, fordi den påvirker den måde vi opfatter og behandler hinanden på. (…) islam afspejler sig i den håndgribelige kultur i den måde, vi indretter vores samfund på. Når en muslimsk far i Danmark kan finde på at kræve en datter skudt, fordi hun overtræder familiens æreskodeks, er det et udtryk for en helt anden måde at se forholdet mellem forældre og børn på, end vi normalt gør i Europa.”
· Hvis EU optager et stort muslimsk land, vil Europa blive grænseløst og miste sin kristne identitet, mener teolog Katrine Winkel Holm, som desuden siger, at tyrkisk medlemskab kan medføre en islamisering af Europa. I et debatinterview i Politiken (se kilder) siger hun: ”Hvis man optager et land uden for Europa, som i øvrigt tilhører en islamisk civilisation, opløser man Europa kulturelt og geografisk. Og dermed gør man også Europa grænseløst (…) Det vil også betyde en øget indvandring fra Tyrkiet, hvis de bliver omfattet af arbejdsmarkedets frie bevægelighed i EU. Atatürk forsøgte i 1923 med en sekularisering i Tyrkiet. Men det er en meget skrøbelig sekularisering, fordi den hele tiden er truet af islamiske kræfter. Jeg tror, det er naivt at tro, at man kan europæisere et muslimsk land.”
Hvilke sikkerhedspolitiske argumenter er der for tyrkisk medlemskab?
De sikkerhedspolitiske argumenter for tyrkisk medlemskab gennemgås i bøgerne ”Tyrkiet – en del af EUropa?” og ”Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje?” (se kilder).
· Tyrkiet kan som sekulært land med en muslimsk befolkning fungere som rollemodel, der kan inspirere lande i Mellemøsten, som er præget af manglende demokrati, islamisk fundamentalisme eller sekulære militærregimer. Det argument har både eksperter og politikere fremført. Ifølge et Ritzau-telegram i Politiken (se kilder) fremførtes argumentet af den tidligere amerikanske præsident George W. Bush under et møde i Det Hvide Hus med Tyrkiets tidligere præsident Abdullah Gül: ”Tyrkiet er et fantastisk eksempel for lande rundt om i verden, der kan se, at det er muligt at have et demokrati, der sameksisterer med en stor religion som islam”. Under den nuværende præsident Erdogan har Tyrkiet dog bevæget sig længere væk fra de demokratiske idealer, hvilket har fået EU-lande og EU’s udvidelseskommissær til at understrege, at respekt for menneskerettigheder, retsstaten og demokratiet er en forudsætning for, at Tyrkiet kan optages i EU. Det beskrives i artiklen ”EU til Tyrkiet: Medlemskab afhænger af respekt for menneskerettigheder,” bragt på DR.dk (se kilder).
· Tyrkiet kan fungere som ’bufferzone’ mod Mellemøsten ved at indgå i kampen mod terrorisme. Siden terrorangrebet i USA 11. september 2001 har Tyrkiet sendt statsuddannede imamer til europæiske lande som Tyrkiet og Frankrig, hvor de prædiker imod radikal islam som en del af kampen mod radikalisering og terrorisme udført i islams navn. Tyrkiet har også spillet en stor rolle i kampen mod Islamisk Stat, som det beskrives i artiklen ”Tyrkiet: Vi vil fortsætte kampen mod Islamisk Stat og PKK”, bragt på DR.dk (se kilder).
·Tyrkiet kan spille en stor rolle i forhold til at bremse flygtningestrømmen fra Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika til Europa. Under flygtningekrisen i 2015 indgik EU en aftale med Tyrkiet om, at Tyrkiet skulle standse flygtningestrømmen, der ofte bevægede sig til Grækenland – og dermed EU – fra Tyrkiet, som det beskrives i artiklen ”Tyrkiet truer med at opsige flygtningeaftale med EU”, bragt på Altinget (se kilder). Til gengæld for at standse flygtningestrømmen og tage imod tilbagesendte flygtninge, der nåede EU's kyster, fik Tyrkiet et milliardbeløb til at oprette flygtningelejre for og en aftale om at accelerere forhandlingerne om visumfrihed for tyrkere, der rejser til EU.
· Optagelsen af Tyrkiet vil være et ’bevis’ på, at EU-landene ikke er fjendtligt indstillet over for muslimer. Derfor vil det mindske risikoen for terrorhandlinger vendt mod europæiske lande.
· Tyrkiet kan som medlem af EU give EU større legitimitet som fredsmægler i konflikter, hvor muslimske lande er involveret – for eksempel konflikten mellem Israel og Palæstina – samt på Balkan, i Centralasien m.m. Det fremhæves blandt andet af den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer, der i et debatindlæg i Dagbladet Information under overskriften ”Hvem har tabt Tyrkiet på gulvet?” (se kilder) skriver: ” Tyrkiet har en i geopolitisk forstand meget følsom placering, især havde Europas sikkerhed angår. Den østlige Middelhav, Det Ægæiske Hav, det vestlige Balkan, regionen omkring Det Kaspiske Hav, det sydlige Kaukasus, Centralasien og Mellemøsten er alle områder, hvor Vesten vil opnå intet eller meget lidt uden Tyrkiets støtte.(…) Europas sikkerhed i det 21. århundrede vil i betydeligt omfang afhænge af forholdet til naboerne mod sydøst, og netop dér er Tyrkiet allerede nu af afgørende betydning for Europas sikkerhedsinteresser og vil i stigende grad blive det i fremtiden.”
· Den store tyrkiske hær vil være et godt bidrag til EU’s militære kapacitet.
Hvilke sikkerhedspolitiske argumenter er der imod tyrkisk medlemskab?
· Tyrkiet er fortsat for udemokratisk til at fungere som rollemodel for andre muslimske lande. Det er ikke attraktivt, at andre muslimske lande kopierer Tyrkiets samfunds- og styreform, især ikke efter den politiske uro og den kurs mod mindre demokrati, der er fulgt i kølvandet på det fejlslagne kupforsøg i 2016. Derudover har det kurdiske mindretal eksempel også traditionelt haft dårligere forhold i Tyrkiet end i lande som Syrien, Irak og Iran, og begrænsningerne på ytringsfriheden i Tyrkiet – og især lukningen af mere end 150 medier og anholdelserne af mange journalister, der beskrives i artiklen ”Et år efter kupforsøget: Tyrkiet er hastigt på vej ned i et mørkt hul”, bragt på DR.dk (se kilder) vil gøre det svært for EU at kæmpe for ytringsfrihed i resten af verden uden at fremstå som dobbeltmoralsk.
·De seneste år har der været meget debat om, hvorvidt Tyrkiet stadig bør være medlem af NATO. Debatten spidsede til, efter at Tyrkiets præsident Erdogan har nærmet sig Rusland, og især efter det tyrkiske køb af et russisk luftforsvarssystem, som det beskrives i artiklen ”Det ser ud, som om Tyrkiet er på vej ud af NATO”, bragt i Dagbladet Information (se kilder).
· Hvis Tyrkiet optages i EU, vil det blive sværere for EU at distancere sig fra konflikterne i Mellemøsten. Tyrkisk medlemskab vil tvinge EU til at engagere sig mere direkte i konflikterne.
· Med Tyrkiet som medlem vil det blive sværere at forhindre terrorister, der bruger Tyrkiet som gennemgangsland, i at rejse frit i EU.
· Tyrkiets historisk set nære forhold til USA vil forhindre EU i at fremstå som en neutral mægler i internationale konflikter som Israel-Palæstina-konflikten.
Disse og flere andre sikkerhedspolitiske argumenter imod Tyrkiets optagelse i EU gennemgås i bøgerne ”Tyrkiet – en del af EUropa?” og ”Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje?” (se kilder)