Tyrkiet og EU

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.


Reformer skaber uro i Tyrkiet. Den tyrkiske premierminister Recep Erdogan ses ved VM i basketball. Hans konservative muslimske regeringsparti har netop vundet en folkeafstemning om vigtige ændringer i forfatningen. Foto: Burhan Ozbilici/AP
Reformer skaber uro i Tyrkiet. Den tyrkiske premierminister Recep
Erdogan ses ved VM i basketball. Hans konservative muslimske
regeringsparti har netop vundet en folkeafstemning om vigtige
ændringer i forfatningen.
Foto: Burhan Ozbilici/AP

Forholdet mellem Tyrkiet og EU har udviklet sig til en stormfuld affære. Det begyndte som en overfladisk flirt i 1963, da Tyrkiet og det daværende EF indgik en associeringsaftale, og udviklede sig til en form for forlovelse, da Tyrkiet i 1987 søgte om fuldt medlemskab. Alligevel skulle der gå næsten 20 år, før de egentlige optagelsesforhandlinger gik i gang i oktober 2005, og det er stadig uafklaret, hvad udgangen på den langstrakte proces bliver: Ender det med fuldt medlemskab, et mere uforpligtende forhold i form af et særligt B-medlemskab, eller et dramatisk brud?

Der er meget delte meninger om tyrkisk medlemskab. Mange opfatter tyrkisk medlemskab som en trussel mod EU’s sammenhængskraft, andre fremhæver det som en stor sikkerhedspolitisk gevinst for Europa.