Hvornår begynde danskerne at holde ferie?
I artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' fra dr.dk (se kilder) fortæller historikeren Margit Bech Vilstrup om danskernes fritids- og ferieliv fra slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt var ideen om ferie primært et anliggende for rige københavnere, som tog på landet hen over sommeren med familie og tjenestefolk. Almindelige arbejder- og landbofamilier havde arbejdsdage på 12-14 timer syv dage om ugen og havde ingen ferie og nærmest ingen fritid. Dette ændrede sig dog med Helligdagsloven fra 1891, hvor arbejderne fik fri om søndagen og dermed for første gang fik mulighed for at tage på søndagsudflugter.
I 1919 blev ottetimers arbejdsdagen indført, og i årene efter fik nogle af de mest velorganiserede arbejdere forhandlet sig frem til sammenhængende fridage. I 1938 skete det store gennembrud, da Danmark fik sin første ferielov under den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning. Her fik alle arbejdere ret til to ugers ferie med løn. For at sikre, at arbejderne også havde noget at bruge deres ferie til, oprettede man Dansk Folkeferie, som sendte hundredetusindvis af danskere ud af byerne til hytter ved vandet eller på bus- og cykelture. De fleste brugte dog ferien på at besøge familie og venner rundt omkring i landet.
Hvordan udviklede danskernes feriekultur sig fra 1950erne frem til nu?
I 1950 begyndte præsten fra Tjæreborg i Vestjylland, Eilif Krogager, ifølge artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' (se kilder) at sende danskere på busture til Spanien. Sådan opstod Tjæreborg Rejser. I 1956 sendte Simon Spies de første danskere til Mallorca. Den danske charterturisme var født. Nu kunne almindelige lønmodtagere tage sydpå, hvis de knoklede hårdt og sparede sammen. Det var dog stadig dyrt, og mange danskere tog fortsat på camping, på cykeltur eller måske en tur i sommerhus.
Netop sommerhuset oplevede et boom i 1960erne og 70erne, hvor nye huse skød op ved de danske kyster. Det var en tid med store stigninger i velstanden, og privatbilismen blev udbredt. Det betød, at danskerne oftere kunne tage på weekendture og ferier, og når de gjorde det, ville de også gerne være herrer i eget hus. I 1970erne blev retten til ferie tilmed kraftigt udvidet, så sidst i årtiet var man gået fra de oprindelige to ugers ferie til fem ugers ferie.
Historiker Margit Bech Vilstrup konkluderer i artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' (se kilder) om vore dages ferieformer: ”Fra 1970’erne og frem til i dag er det et stort sammensurium af ferieformer. Vi rejser stadig udenlands og tager i sommerhus og på camping. I dag arrangerer vi bare alting selv.”
Hvor kommer turisterne i Danmark fra?
Turisme i Danmark er først og fremmest afhængig af to store markeder, nemlig hjemmemarkedet og Tyskland. Ser man på antallet af turistovernatninger i Danmark i 2015, som er gengivet i rapporten 'Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne' udarbejdet af Det Nationale Turismeforum (se kilder), er det danske og tyske turister, der står for næsten 80 % af det samlede antal overnatninger:
Danmark 24.400.000 (50%)
Tyskland 13.800.000 (28%)
Norge 2.600.000 (5%)
Sverige 1.800.000 (4%)
Nederlandene 1.100.000 (2%)
Storbritannien 800.000 (2%)
USA 580.000 (1%)
Italien 280.000 (1%)
Schweiz 220.000 (0,5%)
Frankrig 210.000 (0,5%)
Hvor mange penge bruger turister i Danmark?
Ifølge rapporten 'Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne' udarbejdet af Det Nationale Turismeforum (se kilder) købte danske og udenlandske turister i 2014 samlet set for i alt 94,7 mia. kr. i Danmark. Rapporten benytter en bred definition af turister som personer, der er ”uden for sit sædvanlige miljø”. Opgørelsen inkluderer således både ophold, hvor man betaler for overnatningen på eksempelvis et hotel, og andre ophold, der foregår i eget sommerhus eller hos familie og venner. Erhvervsturisme inddrages også i opgørelsen. Turismeforbruget fordeler sig på tre hovedområder:
· Kyst- og naturturisme: I alt 45,2 mia. kr. af det samlede turismeforbrug knytter sig til kyst- og naturturismen i Danmark. 65 pct. af forbruget blev foretaget vest for Storebælt.
· Storbyturisme: Samlet set blev der brugt 23,9 mia. kr. i forbindelse med storbyturisme. Heraf 80 pct. i København, mens de sidste 20 pct. fordeler sig i Aalborg, Aarhus og Odense.
· Erhvervs- og mødeturisme: 25,6 mia. kr. blev brugt i forbindelse med erhvervs- og mødeturisme. Heraf blev 44 pct. brugt i Region Hovedstaden.
Hvad er Danmarks største turistattraktioner?
Danmarks nationale turismeorganisation VisitDenmark udarbejder hvert år en liste over besøgstal for de mest populære danske turistattraktioner (se kilder). VisitDenmark har dog kun mulighed for at samle data for de attraktioner, der kræver entre, så det betyder, at attraktioner som Den Lille Havfrue, Christiania og Møns Klint ikke figurerer på listen.
Den seneste liste er fra 2015
- Tivoli 4.733.000
- Dyrehavsbakken 2.700.000
- Legoland 1.700.000
- København Zoo 1.148.000
- Djurs Sommerland 802.000
- Louisiana 725.000
- Aquadome – Lalandia Billund 636.000
- Den Blå Planet 603.000
- Faarup Sommerland 588.000
- Rundetårn 580.000
Størstedelen af de mest populære attraktioner ligger, som det fremgår, i Hovedstadsregionen, men det er også værd at bemærke, at den midtjyske by Billund har hele to attraktioner på listen i form af Legoland og Lalandia Billund.