Hvilke dilemmaer har der været omkring transkønnede i sportskonkurrencer?
Hvordan sikrer man, at transkønnede føler sig inkluderede i sport og idræt, uden at det skaber ulige forudsætninger i sportsgrene, hvor den transkønnede fysiologisk set kan have fordele?
I sommeren 2019 aktualiserede den 43-årige transkønnede newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard spørgsmålet som den første transkønnede OL-deltager. Det kan man læse om i artiklen ”Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard bliver første transkønnede OL-atlet” på dr.dk (se kilde 12).
I kølvandet på debatten nedsatte Danmarks Idrætsforbund en arbejdsgruppe, der skulle gøre forbundet klogere på, hvordan de kunne håndtere dilemmaerne omkring transkønnede i idræt Arbejdet er mundet ud rapporten ”Inklusion af forskellige kønsidentiteter i idræt” (se kilde 13), der guider til, hvordan danske idrætsklubber kan forholde sig til dilemmaer om transkønnede.
Hvilke identitetsmæssige problemer oplever transkønnede?
Forskning har vist, at transkønnede ofte har psykiske problemer og møder udfordringer forbundet med ikke at have levet op til andres forestillinger om at være en ’rigtig’ pige eller dreng. Det ikke at passe ind i det traditionelle binære kønsidentiteter skaber også ofte konkrete praktiske udfordringer, hvor transpersoner føler sig utrygge og ikke-repræsenterede. Fx er det at gå på et offentligt toilet en del af transkønnedes daglige kamp og dilemma. Tysklands etiske råd, Deutcher Ethikrat, har konkluderet, at valget mellem kun to toiletmuligheder er det vigtigste hverdagsproblem for mange tusinde mennesker, kan man læse i artiklen ”Transkønnede får egne toiletter i Berlin”, som forklarer baggrunden for, at man har indført kønsneutrale toiletter i bydelen Kreutzberg i Berlin (se kilde 14).
Hvilke debatter har der været om transkønnede børn?
I august 2020 fremlagde regeringen et forslag om, at børn fra 0-års alderen skulle have ret til juridisk kønsskifte, (under 15 år med samtykke fra deres forældre). Det vakte debat, og forslaget er endnu ikke vedtaget. I sensommeren 2023 blev det klart, at den hidtidige danske praksis ift. ansøgninger om juridisk kønsskifte fra personer under 18 år strider imod internationale konventioner. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har børn ret til juridisk kønsskifte, hvis de har modtaget kønsmodificerende behandling, kan man læse i artiklen ”Nu kan børn under 18 år få ja til juridisk kønsskifte” på dr.dk (se kilde 15). Også sagen om den 15-årige transkønnede Caspian Drumm vakte debat, efter at han i sommeren 2011 fik bortopereret sine bryster på privatklinikken H.C. Andersen Klinikken i Odense, efter at han var blev afvist i det offentlige sundhedssystem, fordi han var under 18 år, kan man læse i artiklen ”Privathospital fjernede brysterne op en 15-årig” i Dagens Medicin (se kilde 16).
Hvordan vil man undgå at behandle børn og unge, som fortryder behandlingen senere i livet?
Mens ønsket om at skifte kønsidentitet bliver mere udbredt blandt børn og unge, og flere søger behandling, er flere læger både i Danmark og internationalt begyndt at udvise bekymring og påpasselighed. De frygter, at en del af de behandlede måske senere i livet fortryder, og efterspørger mere viden om, hvorfor nogle unge stopper eller fortryder behandlingen. Det kan man læse i artiklen ”Flere børn og unge ønsker kønsskifte – lægerne er bekymrede” på Københavns Universitets hjemmeside (se kilde 17). Artiklen beskriver, hvordan et forskningsprojekt skal undersøge de børn og unge, der er blevet henvist gennem sundhedsvæsenet de seneste seks år. Formålet er at indsamle viden, som kan være med til at sikre, at man ikke behandler børn og unge, hvor kønsubehaget er kortvarigt, eller hvor noget psykosocialt som f.eks. et ungdomsfænomen spiller afgørende ind på deres ønske om behandling, forklarer klinisk lektor og overlæge på Sexologisk Klinik Mette Ewers Haahr i artiklen.
Hvorfor er forskere bekymrede over, at det blandt unge især er piger, der ønsker kønsskifte?
Næsten tre gange så mange piger som drenge mellem 11 og17 år (103 mod 38) blev i 2020 henvist til Sexologisk Klinik med ønske om at få foretaget kønsskifte. På Center for Kønsidentitet under Sexologisk Center i Aalborg, som tager imod personer over 18 år, blev 200 kvinder og 136 mænd henvist de seneste to år. Tendensen med en stor overvægt af især yngre piger og kvinder ses også i alle andre vestlige lande, som registrerer henvisninger, kan man læse i artiklen ”Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor” på information.dk (se kilde 18).
Forskere har forgæves forsøgt at finde en forklaring på den høje andel af unge kvinder i statistikken. Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center i Aalborg, mener, at skævheden kan afspejle en diskriminerende kultur, og at det er lettere for piger end drenge at springe ud som transkønnede. Tesen bakkes op af andre forskere, også internationalt. Den amerikanske læge Lisa Littmann udgav i 2018 et studie, der konkluderede, at den store overrepræsentation af unge piger er udtryk for social smitte. Studiet er dog blevet kritiseret af transorganisationer og danske forskere (se kilde 18).
BOKS: Case 1: Peter troede, at han var transkønnet og fik fjernet sine testikler, men fortrød
Peter Rødbro kunne som barn godt lide at gå i dametøj. I puberteten fortsatte ham i smug denne praksis Som 31-årig meldte han sig ind i flere Facebook-grupper for transkønnede og troede, at han her endelig havde fundet svaret på sin livslange psykiske mistrivsel, og i 2015 sprang han ud som transkvinde. Han startede i hormonbehandling og fik fjernet testiklerne ved en kønsskifteoperation. Først efterfølgende fandt han ud af, at han har borderline og blandet personlighedsforstyrrelse, og at hans psykiske problemer snarere bunder i disse diagnoser. I artiklen ”Han troede, han var transkønnet og fik fjernet testiklerne” på tv2.dk (se kilde 19) kan man læse, hvordan han i dag ville ønske, at der havde været mere psykologisk udredning forud for kønsskifteoperationen, og at han fortryder, at han blev opereret og må leve med konsekvenserne resten af livet.
BOKS: Case 2: Otteårige Eva har altid identificeret sig som en pige, men er født som dreng
I artiklen ”Bør børn kunne skifte køn? For otteårige Eva er drømmen om et nyt cpr-nummer helt lavpraktisk” på Zetland.dk (se kilde 20) kan man læse om otteårige Eva, der altid har følt sig som en pige, men er født som dreng. Allerede i børnehaven stillede hun sig konsekvent i rækken med piger, når børnene skulle deles op i drenge- og pigegrupper, og hun blev ulykkelig, når nogen sagde, at hun ikke var en pige. Da hun i 1. klasse var til sundhedsplejerske og skulle afkrydse, om hun var dreng eller pige, gik hun lidt i panik, forklarer hendes far, Helge Sune Nymand, i artiklen. Det er sådanne situationer, han som næstforperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn håber, at transkønnede børn vil kunne undgå med en lovændring, der giver børn og unge ret til juridisk kønsskifte.
BOKS: Hvad siger loven om kønsskifte (juridisk og medicinsk)?
Lov om juridisk kønsskifte:
Med lov nr. 752 om ændring af lov om Det Centrale Personregister, som trådte i kraft 1. september 2014, blev det muligt for transkønnede over 18 år at få tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som de oplever at tilhøre og identificere sig med. I samme ombæring har pågældende ret til at skifte navn, så det ”bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn (jf. paragraf 13- stk. 2 i navneloven).
Det er en betingelse, at ansøgeren afgiver en skriftlig erklæring om ønsket om nyt personnummer, begrundet i oplevelsen at tilhøre det andet køn, og at ansøgeren efter en refleksionsperiode på seks måneder bekræfter sin ansøgning. Det fremgår af beskrivelsen af Lovens betingelser på Det Centrale Personregisters hjemmeside (se kilde 1).
Lov om medicinsk kønsskifte:
Sundhedsloven sikrer transkønnede adgang til medicinsk kønsskifte. Det er ikke en betingelse for behandlingen, at ansøgeren har gennemgået eller ønsker at gennemgå juridisk kønsskifte. Der er en række krav til udredning forud for behandlingen for at sikre, at eventuelle somatiske og psykiske lidelser er afdækket, at patienten er indforstået med de potentielt irreversible forandringer og er informeret om mulige skadevirkninger og påvirkning af reproduktion. Det kan man læse i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold” (se kilde 21).