Behandling af torturofre

Hvordan kan torturskader diagnosticeres og dokumenteres?

Torturskader kan være svære at diagnosticere og dokumentere, fordi mange torturofre først søger behandling adskillige år efter, at overgrebet har fundet sted. På det tidspunkt er de umiddelbare fysiske spor efter torturen ofte forsvundet, og torturen kan derfor være svær at bevise. Læger med speciale i torturskader har dog efterhånden udviklet en række metoder til at dokumentere torturskader, og der forskes fortsat for at finde frem til nye metoder. Et hold danske læger er for eksempel ved at udvikle en metode, der kan dokumentere den særlige torturmetode falanga - slag under fodsålerne. Ved at scanne ofrenes fødder kan det afsløres, om senepladerne i fødderne har ændret form, sådan som det sker som følge af falanga-tortur. Det kan ses selv mange år efter, at torturen har fundet sted. Dokumentationen af torturskader kan bidrage til at gøre behandlingen af ofrene mere effektiv, kan indgå i retssager mod torturbødler og kan være afgørende i sager, hvor torturofre søger asyl. 

Arbejdet med at undersøge torturofre via interviews og fysiske undersøgelser beskrives i tidsskriftsartiklen ”Dokumentation af tortur” (se kilder) af lægen Lise Worm, der er specialist i torturskader. 

Hvordan kan torturskader behandles

Torturskader kan behandles ved hjælp af medicin, samtaleterapi, fysioterapi, massage med mere, og typisk består en behandling i en række forskellige elementer, som sammensættes ud fra torturoverleverens særlige behov. Behandlingen varer oftest fra et til flere år, men patienten bliver sjældent fuldstændig rask. Især de psykiske eftervirkninger efter tortur vil ofte være meget svære at behandle. Om resultaterne af behandlingen på DIGNITY står der på centrets hjemmeside (se kilder): ”De fleste klienter på RCT (DIGNITY’s gamle navn, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), red.) genvinder selvrespekten og troen på eget selvværd, så de atter kan fungere i en hverdag. Men RCT’s klienter har ofte så alvorlige traumer efter tortur, at de fysisk og psykisk er invalideret resten af livet.”

En iransk mand, der har fået asyl i Danmark efter at have været udsat for tortur i syv år i forskellige iranske fængsler, fortæller i Røde Kors-hæftet ”Tortur” (se kilder) om følgerne af torturen, og den behandling, han har modtaget i Danmark, beskrives: ”Speciallæger har med talrige operationer forsøgt at reparere hans knuste fødder, de ødelagte arme og skuldre og den mishandlede ryg. En dygtig psykolog har lindret de mentale smerter.”

Hvilke tilbud om behandlingstilbud til torturofre findes der?

Der findes over 250 centre på verdensplan, der beskæftiger sig med forskning i og behandling af skader og traumer efter tortur, og som tilsammen behandler over 100.000 torturofre om året. Det første center af den slags var det danske Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, der åbnede i København i 1987 på initiativ af blandt andre den danske læge Inge Genefke. Centret hedder i dag DIGNITY og er en del af et internationalt netværk af lignende centre, som er sluttet sammen i International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT). Derudover findes i mange lande både private og offentlige klinikker og centre, der tager sig af torturofre. I Danmark findes der udover DIGNITY en række regionale og private centre, der tilbyder behandling. Behandlingen består typisk af et tværfagligt forløb, hvor der både indgår læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere i samarbejdet omkring den enkelte klient. Der er dog typisk meget lang ventetid på behandling. En artikel i Information i november 2007 (se kilder) dokumenterede, at flere end 900 flygtninge i Danmark venter op til tre år på at komme i behandling for torturskader, og at den lange ventetid gør behandlingen vanskeligere.