Beskrivelse af separatisterne

Hvem er separatisterne?

De tjetjenske separatister er delt i mange forskellige grupperinger og klaner, som tit er uenige og ofte bekæmper hinanden.

Den ene hovedgruppe ledes af den såkaldte eksilpremierminster Akhmed Sakajev, som lever i London. Sakajev var den tidligere folkevalgte præsident, Aslan Maskhadovs særlige udsending og hævder, at repræsentere Maskhadovs linje. Han bekender sig officielt til demokrati og har siden 2009 forhandlet med det Moskva-indsatte styre i Tjetjenien om en fredsløsning.

Den anden hovedgruppe ledes af den radikale islamist og terrorist Doku Umarov, som har overtaget kommandoen med terroristen og klanlederen Sjamil Basajevs styrker, da Basajev omkom i 2006. Sjamil Basajev stod bag en lang række terroraktioner mod den russiske civilbefolkning. Basajev tog for eksempel ansvaret for gidseltagningen i Dubrovka-teatret i Moskvas centrum mellem den 23. og 26. oktober 2002, hvor 912 mennesker blev holdt som gidsler af 40 tjetjenske terrorister. Mindst 129 af gidslerne og alle gidseltagerne blev dræbt, da de russiske sikkerhedsstyrker pumpede bedøvelsesgas ind i bygningen, inden de stormede den. Basajev stod også bag en terroraktion mod Skole nr. 1 i Beslan i den russiske delstat (kraj) Nordossetien, hvor en gruppe på over 30 terrorister tog op mod 1.000 skolebørn og deres forældre som gidsler på første skoledag i september 2004. Mindst 331 børn og voksne omkom, da skyderier mellem fortvivlede forældre, politifolk og sikkerhedsstyrker på den ene side og gidseltagerne på den anden side kom ud af kontrol og sikkerhedsstyrkerne besluttede at storme skolen i en dårligt forberedt befrielsesaktion.

Russerne hævder, at Doku Umarov har forbindelse til al-Qaedas internationale terrornetværk. Nedenfor er nævnt de mest kendte separatister.

Hvem repræsenterer de nationalistiske separatister? 

Sakajev holdt pressemøde dagen efter han blev løsladt fra fængslet og russerne fik afslag på udlevering af ham. 4.12.2002. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Sakajev holdt pressemøde dagen
efter han blev løsladt fra fængslet
og russerne fik afslag på udlevering
af ham. 4.12.2002.
Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Akhmed Sakajev blev født i Kasakhstan i 1959, hvortil familien var blevet deporteret af Stalin i 1944. Sakajev er uddannet koreograf og skuespiller fra teaterakademiet i den russiske by, Voronesj, og i starten af halvfemserne, blev han en af Tjetjeniens mest kendte skuespillere. Siden var han teaterdirektør i nogle år, hvorefter han i 1994 blev kulturminister. 

Efter russernes indmarch i 1994 blev Sakajev imidlertid sikkerhedsrådgiver for Tjetjeniens daværende præsident, Dsjokhar Dudajev og havde ligeledes kommandoen over de tjetjenske styrker i sin hjemby Urus-Martan. Sakajevs styrker var med i det overraskelsesangreb på de russiske styrkers stillinger i den tjetjenske hovedstad Grosnij, der var medvirkende til, at russerne trak sig ud af Tjetjenien i 1996.

Sakajev var også en af de centrale skikkelser i Kasavjurt-fredsforhandlingerne i 1996, der gav Tjetjenien en de facto selvstændighed.

Efter præsidentvalget i 1997, hvor Sakajev stillede op men tabte til Aslan Maskhadov, blev han udnævnt til kultur- og informationsminister samt viceministerpræsident. Under den anden Tjetjenien-krig blev han hårdt såret og har siden rejst vidt omkring i Europa og virket som Maskhadovs særlige udsending. På trods af, at han i 1999 efter al sandsynlighed var med til at lede angrebet på Dagestan - som var en af årsagerne til, at russerne gik ind i Tjetjenien i 1999 - regnes han som en af de moderate kræfter blandt separatisterne, der går ind for forhandling med russerne.

Efter gidselaffæren i Dubrovka-teatret i 2002 udpegede de russiske myndigheder Sakajev som en af bagmændene - en påstand de siden er frafaldet, og som Sakajev afviser på det skarpeste. De russiske myndigheder forsøgte uden held at få Danmark og siden Storbritannien til at udlevere ham til retsforfølgelse i Rusland. I september 2010 forsøgte Rusland ligeledes at få Sakajev udleveret under et besøg i Polen, også her uden held. Siden 2003 har Sakajev haft politisk asyl i Storbritannien, efter at en britisk domstol rensede ham for de russiske beskyldninger om mord og terror. Siden november 2007 har Akhmed Sakajev officielt være premierminister for eksilregeringen i den Tjetjenske Republik af Ichkeria. 

Aslan Maskhadov. Foto: Dave Gadd/POLFOTO
Aslan Maskhadov.
Foto: Dave Gadd/POLFOTO

Aslan Maskhadov. Tjetjeniens eksilpræsident Aslan Maskhadov blev født i den sovjetiske republik Kasakhstan i 1951, hvortil familien var blevet tvangsforflyttet af Stalin. Maskhadov var uddannet som officer og var oberst i den sovjetiske hær, og udstationeret i Litauen. Maskhadov beordrede i 1990 indsættelsen af sovjetiske tropper mod Litauens frihedsbevægelse. Først efter Sovjets sammenbrud vendte Maskhadov tilbage til Tjetjenien, hvor han gik i den daværende præsident Dsjokhar Dudajevs tjeneste og blev stabschef for de tjetjenske stridskræfter. 

Maskhadov ledte de tjetjenske styrker, der i 1996 tvang de russiske tropper til at trække sig ud af Tjetjenien. I 1995 blev han valgt som præsident ved et internationalt anerkendt valg, som også Rusland i starten accepterede. Under Maskhadovs ledelse forvandlede Tjetjenien sig til et kaos af afpresning, kidnapning og smugleri med private hære, som var udenfor Maskhadovs kontrol. Maskhadov var eksilpræsident fra russernes anden indmarch i Tjetjenien i september 1999 til sin død i marts 2005. 

Hvem repræsenterer de islamistiske separatister? 

Doku Umarov er den mest indflydelsesrige leder af den fløj af de tjetjenske separatistgrupper, som bekender sig til en radikal udgave af islamismen og kæmper for et islamisk emirat i Kaukasus. Doku Umarov, som er selvudråbt emir - islamisk religiøs leder - står bag en række terrorangreb, kidnapninger og mord på civile. Han beskyldes for blandt andet at have ledet angrebet mod en skole i Beslan i 2004, hvor mindst 331 børn og voksne omkom, Således var han, ifølge flere af gidslerne, den eneste af gidseltagerne, som ikke bar maske. Dette er dog aldrig blevet endeligt bekræftet. Doku Umarov beskyldes også for at have stået bag et bombeangreb på toget mellem Sankt Petersborg og Moskva i november 2009, hvor 26 mennesker blev dræbt. 

Videoklip fra russisk fjernsyn (NTV) 11.8.1999. Foto: NTV/POLFOTO
Videoklip fra russisk fjernsyn
(NTV) 11.8.1999.
Foto: NTV/POLFOTO

Sjamil Basajev blev født i Vedeno i 1965. Han læste landbrugsvidenskab i Moskva i 1987 og deltog på Boris Jeltsins side i den demokratiske bevægelses forsvar af Det Hvide Hus under det gammelkommunistiske kupforsøg i Moskva i august 1991. I slutningen af 1991 slog han sig ned i Tjetjenien og sluttede sig til de tjetjenske tropper. Her steg han hurtig i graderne og blev kommandør for en enhed, der snart undlod at følge ordrer fra den daværende præsident Dudajev. Hans enhed fungerede som lejesoldater i den abkhasisk-georgiske krig 1992-93 og kæmpede på Abkhasiens side, der støttes af russerne.

Basajev har organiseret talrige terrorangreb, mord og bortførelser af civile. I 1995 stod han bag gidseltagningen i Budjonnovsk i den russiske region Stavropol, ikke langt fra den tjetjenske grænse. Her tog Basajevs mænd mere end 1.000 mennesker som gidsler på et hospital. Russiske tropper forsøgte flere gange at storme bygningen, og over 100 civile, politifolk og soldater døde i ildkampene. Til sidst indgik man en forhandlingsløsning, gidslerne blev frigivet og oprørerne undslap i de nærtliggende bjerge.

I et forsøg på at efterkomme presset fra de radikal-islamistiske kræfter, som i slutningen af 1990’erne fik stadig større magt i Tjetjenien, udnævnte Maskhadov i april 1996 Basajev til øverstbefalende for de tjetjenske styrker og i 1998 til regeringschef. Alliancen mellem Basajev og Maskhadov blev dog snart brudt. Ikke mindst fordi Basajev i stigende grad kom under indflydelse af wahabismen.

Basajev havde gode kontakter til den radikale islamistiske Taliban-bevægelse i Afghanistan, og det var hans enhed på 1.500-2.000 tjetjenske oprørere, der invaderede naborepublikken Dagestan i 1999 i et forsøg på at oprette transkaukasis emirat. Invasionen førte til, at den russiske hær gik ind i Tjetjenien. Basajev tog også officielt ansvaret for gidseltagningsaktionen i Dubrovka-teatret i Moskva, der kostede mange liv, ligesom han stod bag terroraktionen mod Skole nr. 1 i Beslan i 2004, hvor 331 børn og voksne blev dræbt. 

Dsjokhar Dudajev. Den selvbestaltede tjetjenske præsident, Dsjokhar Dudajev, der blev født i 1944, erklærede Tjetjenien uafhængigt af Rusland i 1991. Dudajev var tidligere generalmajor i det russiske luftvåben, stationeret i Tartu i Letland og chef for de strategiske bombefly, der havde danske og tyske tropper i Nordtyskland som mål. Dudajev vendte tilbage til Tjetjenien efter Sovjets sammenbrud i 1991. Dudajev døde i april 1996, da han blev ramt af et russisk, målsøgende misil, efter at efterretningstjenesten havde sporet hans mobiltelefon. 

Hvem kæmper separatisterne imod?

Seperatisterne kæmper både mod den russisk-indsatte regering under den tjetjenske præsident Ramzan Kadyrov og mod russiske tropper i det sydlige Rusland, frem for alt russiske militære installationer i Ingusjetien og Stavropol-provinsen. Der begås mord og selvmordsattentater mod embedsmænd (og deres familier), der menes at samarbejde med russerne eller Kadyrovs regering. Derudover står flere af separatistgrupperne bag terrorangreb og gidselaktioner mod civile russere fortrinsvis i det sydlige Rusland, men også i Moskva. Samtidig kæmper separatistgrupperne mod hinanden om kontrol med forskellige baser samt om handel med våben og narko. 

Hvordan rekrutterer separatisterne nye medlemmer?

Separatisterne rekrutterer først og fremmest nye medlemmer blandt desperate unge, der er vokset op med krig og ødelæggelse. Fremtidsudsigterne er dystre med en enorm arbejdsløshed. Så hvis et medlem af familien samtidig er blevet dræbt, voldtaget eller tortureret af de russiske tropper, får man let et ønske om 'at gøre noget', hvilket de tjetjenske separatister effektivt udnytter til at hverve nye medlemmer.

Samtidig spiller den radikale udgave af islam, wahabismen, der siden slutningen af 1990’erne er blevet mere og mere udbredt i Tjetjenien, en væsentlig rolle. De radikale islamistiske ledere opfordrer til hellig krig mod de vantro russere, lokker med enkle budskaber, religiøst had og våben.