Tinnitus

Af bibliotekar Anja Velter, DBC. 1997.


Nøgleord: øresusen tinnitus øresygdomme

Tinnitus, også kaldet øresusen eller "djævlens orkester", er ikke en egentlig sygdom men et symptom på en forbigående eller vedvarende lidelse. Tinnitusramte har en konstant lyd i øret, der forekommer i varierende styrke fra en stille susen, over en lyd der minder om fjernsynets hyletone, til en lyd af styrke som en skrigende dampfløjte.
Tinnitus er latin og betyder ringen, kimen eller fløjten, hvilket betegner den lyd den tinnitusramte har i øret.