Hvad handler debatten om tilsætningsstoffer om?
I begyndelsen af 00'erne var det helt store emne tilsætningsstoffer, der fik betegnelsen madsminke. Det var blandt andet vandpumpede skinker og kyllinger, der fik betegnelsen 'naturmarineret', nitrit, nitrat, kunstigt farvestof og sulfitter, der var genstand for danskernes vrede, da et EU-direktiv udvidede grænseværdierne på selvsamme i en række fødevarer. Dengang udtalte Forbrugerrådets bromatolog Gitte Groes: ”(...) EU's videnskabelige komité (har) anbefalet, at der bruges mindre mængder nitrit og nitrat i fødevarerne. Derfor burde EU-Kommissionen arbejde for, at grænserne bliver sat ned i de andre EU-lande, i stedet for at tvinge Danmark til at bruge mere.” ifølge artiklen "Skarp reaktion på EU-krav om mere madsminke" (se kilder).
De senere år har debatten især drejet sig om emner som genmodificeret mad, vitaminberiget mad og endelig det stærkt omdiskuterede kødklister. Genmodificeret mad indeholder genetisk modificerede organismer (GMO). Det vil sige, at det ikke er en oprindelig kornsort eller æblesort, men en forædlet sort, hvor man har splejset planterne, så de for eksempel bedre kan modstå skimmel eller skadedyr. Det er lovligt at dyrke og sælge genmodificerede fødevarer i Danmark, men alle GMO-produkter i Danmark skal være mærkede, så forbrugeren har mulighed for at fravælge det. På ja-siden står argumenter som, at GMO-produkter kan forbedre miljø, kvalitet og sikre mere mad til en større del af verdens befolkning, på nej-siden finder man argumenter for, at de sundhedsmæssige konsekvenser endnu ikke er undersøgt til bunds, og at de biologiske konsekvenser i værste fald er uoprettelige. I 2010 viste en undersøgelse foretaget af FDB, at kun hver tiende dansker ville spise en genmodificeret, og dermed hurtigvoksende, laks, og kun hver sjette gik ind for grøntsager, der er genmodificerede for at holde sig bedre og længere.
I 2010 eksploderede debatten, da regeringen overvejede at tillade enzymet Thrombin, der kan lime småkød sammen. Medierne omdøbte hurtigt Thrombin til kødklister, og diskussionen gik på, om forbrugerne kunne forvente samme kvalitet som før, hvis producenten fik mulighed for at klistre overskydende kødrester sammen til et nyt, helt produkt. Levnedsmiddelekspert Orla Zinck fra Fødevarestyrelsen udtalte dengang: ”Problemet er, at du kan tage noget affaldskød, forme det og få det til at se ud som om, det er ren kød. Det er – for at bruge et pænt udtryk – ren og skær svindel”, se kilder. Hverken befolkning eller de fleste politikere var glade for udsigten til enzymet i deres madvarer, og fødevareordfører for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht udtalte: ”Det er en ganske forfærdelig idé at komme thrombin i danske fødevarer. Det vil åbne op for, at man kan klippeklistre med kød.”, se kilder. Men i virkeligheden er Thrombin ikke så slemt, som betegnelsen kødklister antyder. Thrombin er et naturligt enzym, der findes både i dyr og mennesker, og er blandt andet det, der får sår til at hele. Enzymet kan udvindes af svine- og okseblod, og allerede før debatten nåede kogepunktet havde flere danskere højst sandsynligt spist Thrombin, da det er brugt i både kogte skinker og de små kyllingenuggets, man kender fra fastfoodproducenter. I foråret 2010 blev Thrombin i madvarer dog gjort forbudt i madvarer i EU, efter en afgørelse i Europa-Parlamentet.