Hvad skete efter opløsningen af Tempelherreordenen?
En del af de overlevende Tempelriddere overgik sammen med ordenens jorde til Johanniterordenen. I Spanien og Portugal dannede de tidligere Tempelriddere desuden nye, reformerede ordener. For den franske konge Filip IV betød opløsningen af Tempelherreordenen som nævnt en kortvarig økonomisk og politisk fordel.
700 år senere - i 2007 - blev Tempelridderne frikendt for anklagerne om kætteri. Det skete ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad den 16. oktober 2007 (se kilder) efter, at et fejlarkiveret dokument - det såkaldte ’Chinon’-pergament - fra retssagen mod Tempelridderne i 1307-1312 ved en tilfældighed blev fundet i Vatikanets arkiver af en italiensk historieprofessor. Dokumentet afslører, at Pave Clemens V i virkeligheden frikendte ordenen for anklagerne i 1312 og gav dem syndsforladelse. Grunden til, at den daværende pave alligevel opløste ordenen, er ifølge historikere, at han var bange for, at den franske konge ville erklære ham krig, hvilket kunne splitte den katolske kirke ad. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at kirkens hovedsæde endnu ikke havde fået det neutrale område i Vatikanstaten som det har i dag, og at kirken i denne periode havde sæde i det sydlige Frankrig.
Hvilke myter er der om Tempelriddernes hemmelige mission?
Tempelriddernes pludselige og dramatiske opløsning har givet stof til mange myter, legender og konspirationsteorier. En udbredt teori er, at Tempelriddernes egentlig mission var at vogte over Pagtens Ark - kisten med stentavlerne med De Ti Bud - eller Den Hellige Gral. Den Hellige Gral beskrives både som det bæger, Jesus drak af ved den sidste nadver, en hemmelig blodlinje efter Kristus eller en kundskabens kilde. Uanset hvad, er både Gral, Pagtens Ark og Jesu Ligklæder (et tredje sagnomspundet relikvie) igennem historien forbundet med stærke magiske eller overjordiske kræfter. Nogle hævder ifølge bogen “Mysteriet om Tempelridderne” (se kilder), at Tempelherreordenen blev dannet med det formål at finde en skat i Tempelbjerget i Jerusalem. Ifølge “Håndbog i hemmelige selskaber” (se kilder) er det i hvert fald sikkert, at Tempelridderne byggede et system af underjordiske gange på stedet, og at disse blev opdaget af et britisk ingeniørkorps i slutningen af 1800-tallet. Mindre sikkert er resultatet af Tempelriddernes eventuelle skattejagt.
Hvis Tempelridderne så alligevel fandt en skat, er det naturlige spørgsmål: hvor gemte de den? Blandt de formodede skjulesteder er Rosslyn Chapel i Skotland på grund af teorien om, at nogle Tempelriddere flygtede til Skotland efter ordenens opløsning. Ifølge bogen “Tempelriddernes hemmelige historie” (se kilder) har skanninger og udgravninger dog ikke givet noget resultat, men kirken indeholder ikke desto mindre usædvanligt mange tempelherresymboler. Desuden har nogle mistænkt Cypern for at rumme Tempelriddernes skatte på baggrund af, at Tempelherreordenen en overgang havde kontrol over hele øen.
I Danmark er journalisten Erling Haagensen kendt for at have fremsat teorier om at Tempelherreordenen mere indgående end tidligere antaget var involveret i byggeriet af de Bornholmske Rundkirker, og at disse skulle indeholde dele af løsningen på gåden om, hvorvidt der gemmer sig en hemmelig skat et sted i Europa. Han har skrevet flere bøger om middelalderens Danmark, hvor han fremlægger teorier om forskellige konspirationer i den katolske kirke og dens tilknyttede organisationer; deriblandt Tempelherreordenen. Disse teorier betragtes dog af mange historikere som rene spekulationer.
Findes Tempelherreordenen i dag?
Ifølge bogen “Frimureri” (se kilder) lyder en teori, at mange Tempelriddere flygtede til Skotland efter ordenens opløsning. Her slog de sig ned som hemmelige grupper, der i 1600-tallet grundlagde Frimurerordenen, som eksisterer den dag i dag. Frimurerne var en slags hemmelighedsfuld fagforening for de murere som rejste rundt i Europa og byggede katedraler, noget som de almindelige, lokale murere ikke var uddannet til. De levede som udstødte i samfundet, fordi de kom fra andre egne eller lande, og derfor blev dette broderskab i logen styrket gennem mange særlige og hemmelige ritualer, og på den måde kan de minde en del om Tempelridderne. Selvom der ikke er mange beviser, der støtter denne hypotese, lever teorierne om Tempelriddernes fortsatte eksistens i bedste velgående. Det skyldes blandt andet en række romaner, der inden for de seneste år har pustet til gløden - ikke mindst Dan Browns bestseller “Da Vinci mysteriet”, der forbinder Tempelridderne med Den Hellige Gral som værende en endnu eksisterende blodlinje efter Kristus.
Knap så hemmeligt findes der i dag flere ordener, som er mere eller mindre inspireret af Tempelridderne - heriblandt verdens største moderne Tempelridderorden Ordo Supremus Militaris Templi Hierosolymitani, som oversat fra latin betyder Den suveræne militære orden af Salomons Tempel.
Hvor kan man opleve historier om Tempelridderne?
Tempelridderne har altid fascineret forfattere og filmskabere. Der er Tempelriddere med i adskillige klassiske fortællinger, og en af de mest kendte er “Ivanhoe” af Sir Walter Scott fra 1820, en spændingsroman fra 1200-tallets England, hvor en af hovedskurkene er den normanniske Tempelridder Brian de Bois-Gilbert. Bogen er filmatiseret adskillige gange, senest i 1982. Den svenske forfatter Jan Guillous spændende romantrilogi om Tempelridderen Arn giver en skandinavisk vinkel på perioden, korstogene og livet som rejsende ridder. Romanerne er filmatiseret under titlerne “Arn - Tempelridderen” fra 2007 og “Arn II - Riget ved vejens ende” fra 2008.
Desuden medvirker der tempelriddere i så forskellige film som “Monty Python og de Skøre Riddere” og “Indiana Jones og det sidste Korstog”.
Foretrækker man at læse bøger, hvor Tempelriddernes historie videretænkes og bringes ind i moderne tid, kan man kaste sig over Dan Browns meget populære “Da Vinci Mysteriet”, der også er filmatiseret. Den italienske filosof og forfatter Umberto Eco har desuden skrevet mystik-romanen “Foucaults Pendul”. Den danske forfatter og journalist Erling Haagensen bøger om de Bornholmske Rundkirker har dannet oplæg til de tre film om “Tempelriddernes Skat”. Er man mere til computerspil kan man prøve “Knights of the Temple: Infernal Crusade”. Søger man i stedet at opleve middelalderstemningen live, så afholder Tøjhusmuseet i København hvert år i uge 42 en temaudstilling om korsridderne og deres tid med både middelaldermarked og ridderturnering.
Endelig kan man på Bornholms Middelaldercenter, der ligger tæt ved Østerlars Rundkirke, opleve, hvordan den danske middelalder i 1300 tallet så ud. Der er bl.a. bygget en middelalderborg, gildeshus, smedje og pottemagerhus, og der er traditionelle husdyr som heste, får, kvæg, gæs og høns. I løbet af dagen er der dragtfremvisning, demonstration af ildvåben og kanonaffyring.