Tørklædesager og -regler i udlandet

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011..

Hvilke tørklædesager har der været i andre lande?

I en række lande har der ligesom i Danmark været sager og debatter om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. En del af sagerne har mindet om de danske, men debatten har udspillet sig forskelligt fra land til land, afhængig af traditioner og regler for blandt andet adskillelse af religion og politik. Også reglerne varierer meget fra land til land. 

Hvilke tørklædesager har der været i Sverige?

En af de meste omtalte ’tørklædesager’ i Sverige udspillede sig i sommeren 2003 og var egentlig ikke en tørklædesag, men snarere en ’burkasag’. Den handlede om to muslimske piger i Göteborg, der mødte op på gymnasiet med burka på. En burka er en ’teltlignende’ dragt, der dækker hele kroppen og ansigtet, så kvinden kun kan kigge ud gennem et net i stoffet ved øjnene. Den er især udbredt blandt kvinder i Afghanistan. De to gymnasieelever, der havde somalisk baggrund, forklarede, at de bar burka, fordi de mente, at Gud helst ville have det sådan. De gav dog samtidig udtryk for, at det ikke ifølge islam er noget krav, at kvinder går med burka. Flere af lærerne på skolen var utilfredse med, at de ikke kunne se pigernes ansigtsudtryk og derfor havde svært ved at vurdere, om de fulgte med i undervisningen. Rektor for skolen indkaldte de to piger til et møde, hvor de indgik et kompromis: Pigerne skulle have ansigtet frit til undervisning og prøver, mens de resten af tiden kunne bære burka.

I 2003 gik socialdemokraten Mariam Osman Sherifay på talerstolen i det svenske parlament med tørklæde på for at give udtryk for den holdning, at muslimske kvinder bør have ret til at klæde sig, som de ønsker - med eller uden tørklæde.  

Hvordan er reglerne i Sverige?

Der er ingen faste regler for, hvornår det er tilladt kvinder og piger på arbejdsmarkedet og på skoler at bære tørklæde. Men sagen fra gymnasiet i Göteborg fik den svenske uddannelsesstyrelse Skolverket til at lave en regel om, at de enkelte skoler kan forbyde elever at gå tildækket, hvis det er til gene for undervisningen. Afgørelsen fra Skolverket ligger på institutionens hjemmeside (se kilder). Der har også været forslag fremme om at forbyde tørklæder i børnehaver og skoler, men der har hidtil ikke været politisk flertal for at lovgive på området.  

Hvilke tørklædesager har der været i Norge?

I efteråret 2003 blev en 13-årig muslimsk pige bedt om at forlade banen i en håndboldkamp i Oslo. Dommerne gav hende besked på at smide tørklædet, som dækkede noget af hendes hår. Pigen nægtede at tage tørklædet af og gik grædende fra banen.

Siden har det norske håndboldforbund oplyst, at der ikke er noget problem i at spille med tørklæde, så længe det ikke skaber problemer med sikkerheden. Håndboldforbundet mente, at de to dommere var en undtagelse, da det normalt ikke skaber problemer, at der er tørklædeklædte piger på banen.

I februar 2009 meddelte den norske justitsminister, at han ville lave en ny forordning for politiets arbejde, som tillod muslimske kvinder at bære hijab - tørklæde, som dækker hår og hals, men ikke ansigt - i tjenesten. Men efter modstand fra baglandet i ministerens Arbejderpartiet besluttede ministeren få uger senere at trække forslaget til en ny forordning tilbage.

Til gengæld besluttede domstolsadministrationen i Norge i juni 2010, at det - trods planer om et forbud mod tørklæder blandt ansatte ved domstolene - fortsat skal være tilladt at bære hijab i norske domstole. Det betyder, at fagdommere, retsbetjente og andre ansatte fortsat - ligesom lægdommere - kan bære tørklæde i retsbygningerne.  

Hvilke tørklædesager har der været i Tyskland?

En kvindelig muslimsk lærer i den tyske delstat Baden-Württenberg blev fyret, fordi hun insisterede på at bære tørklæde. Hun lagde sag an mod skolen og tabte flere gange, men ankede, indtil sagen nåede Forfatningsdomstolen i oktober 2003. Forfatningsdomstolen gav læreren medhold ved at vurdere, at skolen ikke havde ret til at fyre hende, fordi delstaten ikke havde nogen lov, der forbød tørklæder. Samtidig åbnede domstolen dog for, at delstaterne kunne lave egne love, der forbyder brug af religiøse symboler i skolen. Sagen med læreren fra Baden-Württenberg gennemgås i artiklen ”Stor ståhej om få tørklæder” i Information 24. oktober 2003 (se kilder). Siden er flere muslimske kvinder - i protest mod delstaternes regler mod religiøse symboler i skolerne - gået til domstolene. Men de er blevet afvist med henvisning til, at delstaternes love er i overensstemmelse med forfatningen. 

Hvordan er reglerne i Tyskland?

Indtil 2003 var der ikke nogen love i Tyskland, der forbød tørklæder på arbejdsmarkedet. Heller ikke i parlamentet er der nedskrevne regler om de folkevalgtes påklædning, men der er en indbyrdes aftale mellem partierne om, at ingen optræder med religiøse symboler under parlamentsdebatter.

I 2003 afgjorde forfatningsdomstolen, at de enkelte delstater har mulighed for at vedtage lokale regler og love, der forbyder brug af religiøse symboler i skolerne og på andre offentlige arbejdspladser. Siden har en række delstater vedtaget love, der lægger begrænsninger på eller helt forbyder brugen af religiøs påklædning i offentlige skoler. Ni delstater har desuden indført lovgivning, der forbyder brug af religiøse symboler blandt dommere. Denne lovgivning har medført en række sager, hvoraf den mest omtalte handlede om en kvindelig lærer fra delstaten Badem-Würtenberg  Hun havde siden 1995 båret tørklæde på skolen, uden at nogen elever eller forældre havde klaget over det. I 2005 blev der indført en lov i delstaten, som gav lærere i offentlige skoler ”pligt til at undlade religiøse bekendelser i skolen”. Skolevæsnet forbød herefter læreren at bære tørklæde, og det forbud var i overensstemmelse med forfatningen, afgjorde en forvaltningsdomstol i marts 2008. Læreren mente dog fortsat, at skolevæsnet udøvede ulovlig diskrimination imod hende, da det i en by under 100 kilometer væk var blevet tilladt for katolske nonner at bære nonnedragt, når de underviste i skolen. Nonnernes dragt er nemlig en lokal tradition, og lovgivningen på landsplan åbner mulighed for, at delstaterne kan regulere beklædningsreglerne ud fra lokale forhold. Sagen beskrives i artiklen ”Nonner må, muslim må ikke” i Information den 25. marts 2008 (se kilder). 

Hvilke tørklædesager har der været i Frankrig?

I Frankrig har der været en lang række tørklædesager, primært omkring skoleelever, der har ønsket at bære tørklæde og er blevet bortvist fra. Der var især mange sager i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

I slutningen af november 2003 blev et kvindeligt jurymedlem udskiftet, fordi hun lige før retssagen oplyste, at hun ville bære tørklæde under retssagen. Hun var taget i ed uden tørklæde på, og derfor kom det bag på justitsministeren, da hun meddelte, at hun ville bære tørklæde. Ministeren besluttede, at hun skulle udskiftes med en suppleant. Begrundelsen var, at det ville være et brud på adskillelsen af stat og religion, hvis et jurymedlem bar et religiøst symbol.

I 2004 blev der indført en lov, der forbyder brug af religiøse symboler i offentlige skoler, og siden har der været en række sager, hvor muslimske piger er blevet smidt ud af skolen, fordi de er mødt op med tørklæde, ligesom sikh-drenge er blevet bortvist for at møde op med turban på.

Hvordan er reglerne i Frankrig?

I Frankrig har der siden 1905 været adskillelse af stat og religion, men der har ikke været klare retningslinjer for brug af tørklæde. Generelt er loven dog blevet tolket som et forbud mod at bære tydelige religiøse symboler i for eksempel parlamentet. En sag i 1989, hvor to elever i 8. klasse blev bortvist fra skolen, førte til, at Forvaltningsrådet, den øverste franske domstol i forvaltningsretlige spørgsmål, afgjorde, at det ikke er tilladt at bære synlige religiøse eller politiske tegn i skolen.

I 1994 blev der ansat en statslig mægler, som skulle tage sig af konflikter om religiøs påklædning. De fleste sager blev herefter i en årrække løst sådan, at de muslimske piger fik lov at bære tørklæde, men ikke burka eller andre former for tildækning. Også jødiske elever, der ønskede at bære kippa (jødisk kalot), og kristne elever, der ønskede at bære kors, fik typisk tilladelse. I 2003 nedsatte Frankrigs daværende præsident, Jacques Chirac, imidlertid en kommission, der skulle komme med forslag til en ny lov på området, og kommissionen foreslog et decideret forbud mod tørklæder og andre religiøse symboler i folkeskoler og gymnasier. Samtidig viste en meningsmåling fra december 2003, at 69 % af franskmændene gik ind for sådan et forbud. Det fremgår af artiklen ”Frankrig vil forbyde tørklæder i skolerne” i Politiken den 17. december 2003 (se kilder). Parlamentet fulgte kommissionens opfordring og vedtog i 2004 en lov, som forbyder religiøse kendetegn i offentlige skoler og på universiteter.

I 2010 vedtog først det franske underhus og siden senatet desuden en lov, som forbyder brug af burka eller lignende tilsløring og tildækning i det offentlige rum. Loven definerer det offentlige rum bredt, så det omfatter alle gader og veje, lokaler som butikker, biografer, restauranter og markeder, der er åbne for offentligheden, samt alle offentlige bygninger. En lignende lov blev vedtaget i Belgien i april 2010. 

Hvordan er reglerne i Spanien?

I Spanien er det fortsat tilladt at bære både tørklæde og burka i det offentlige rum de fleste steder, og der er ikke udsigt til noget landsdækkende forbud mod nogen af delene. Et flertal i parlamentet afviste i juli 2010 en resolution fra den konservative oppositon om at undersøge mulighederne for et burkaforbud a la det, der er blevet indført i Frankrig og Belgien.

På lokalt plan er der imidlertid flere steder i Spanien regler, som forbyder kvinder at bære burka eller anden heldækkende klædedragt, som kun lader øjnene synlige, i det offentlige rum. Som det første lokalråd vedtog byrådet i den catalanske by Lleida i maj 2010 sådan regel, og kort efter blev et lignende forbud mod at bære burka i det offentlige rum vedtaget i storbyen Barcelona.

Flere parlamentsmedlemmer påpegede i forbindelse med vedtagelsen af de lokale regler, at der allerede på nationalt plan findes en lov, som gør det forbudt at nægte at vise sin identitet i en offentlig bygning, og derfor fandt parlamentsmedlemmerne de specifikke love om burkaer unødvendige. 

Hvilke tørklædesager har der været i Schweiz?

En muslimsk kvinde blev fyret fra sit job som lærer for 4-8-årige elever, fordi hun insisterede på at bære tørklæde. Skolens ledelse mente, at det kunne virke missionerende, at læreren gik med religiøs hovedbeklædning. Der havde ikke været klager fra forældre eller elever, initiativet til fyringen kom fra skolen. Læreren klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, fordi hun mente, at fyringen var et brud på artiklen om religionsfrihed. Men Domstolen afviste i 2002 hendes klage med det argument, at det ikke kan afvises, at et tørklæde virker missionerende på små børn. Sagen beskrives i artiklen ”Religion: Dom mod muslimsk tørklæde” i Jyllands-Posten den 6. juli 2003 (se kilder).  

Hvilke tørklædesager har der været i Tyrkiet?

Med jævne mellemrum demonstrerer unge kvinder og mænd foran universiteterne for kvinders ret til at bære tørklæde på de højere læreanstalter. Et par gange er kvindelige parlamentsmedlemmer mødt op i parlamentet med tørklæde på, og i 2002 bar parlamentsformandens kone tørklæde ved en afrejseceremoni, da præsidenten skulle på en udlandsrejse. Det førte til, at hun ikke måtte deltage i velkomstceremonien. Den slags konflikter er blevet skærpet, siden det islamisk funderede AK-parti overtog regeringsmagten i 2002. Tørklædets betydning i Tyrkiet og konflikterne omkring det beskrives i bogen ”Tyrkiet - en del af EUropa” (se kilder) samt på internetportalen Qantara.de’s temaside om tørklædedebatten i forskellige lande (se kilder).

Hvordan er reglerne i Tyrkiet?

I Tyrkiet er det forbudt at bære tørklæde i offentlige bygninger, for eksempel parlamentet, gymnasier, universiteter og offentlige kontorer, og det er forbudt for offentligt ansatte såsom dommere, læger på offentlige hospitaler samt politibetjente at bære tørklæde. Det skyldes, at det moderne Tyrkiet blev skabt på resterne af Osmannerriget, som var et muslimsk imperium, og stifteren af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk, ønskede at tage afstand fra mange af traditionerne i Osmannerriget. Han anså tørklædet for at være et symbol på kvindens manglende rettigheder og forbød derfor tørklæde i offentlige bygninger.

Det tyrkiske regeringsparti, AK, har længe ønsket at lempe på tørklædeforbuddet. I 2008 vedtog et flertal i parlamentet en lov, der gjorde det tilladt for kvinder at bære bestemte former for tørklæde på universiteterne. Loven medførte stærke protester fra borgere, der frygtede en islamisering, og en gruppe borgere klagede til forfatningsdomstolen. I juni 2008 afgjorde domstolen, at loven stred imod forfatningens regler om adskillelse af politik og religion, og domstolen annullerede den nye lov. Siden har et stigende antal universiteter dog valgt at se igennem fingre med, at kvindelige studerende møder op med tørklæde på, og kvindelige studerende opfinder nye kreative løsninger på det dilemma, de oplever, når de både ønsker at bære tørklæde og at tage en videregående uddannelse. Nogle vælger således at gå med paryk, så de skjuler deres eget hår, men samtidig overholder forbuddet mod at bære tørklæde. Disse tendenser beskrives i artiklen ”Tyrkiske universiteter trodser forbud mod tørklæder” i Information 3. februar 2010 (se kilder). 

Hvordan er reglerne i Syrien?

I Syrien er der ligesom i Tyrkiet streng adskillelse af religion og politik, og det blev yderligere understreget, da Syriens undervisningsminister i 2010 udstedte et direktiv til alle landets universiteter - både private og statslige - om, at de ikke måtte optage kvinder, der bærer en mere dækkende form for religiøs tildækning end tørklæde. Forbuddet gælder altså ikke tørklæder, som alene dækker kvindernes hår, men alle mere omfattende former for tildækning,. Ministerens argument for direktivet var, at religiøs hovedbeklædning strider mod de akademiske værdier og traditioner på de syriske universiteter. I samme omgang besluttede ministeren at forflytte flere hundrede kvindelige undervisere, der bærer tørklæde på offentlige skoler, til administrative job, hvor de ikke er i direkte kontakt med elever og studerende.

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kunstig intelligens

  • Genteknologi

  • Dans

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice